01. En tur til månen – Soulaima Gourani


I dag er det d. 1 december, og nu er vi i gang med årets Iværksætter julekalender.

I år er det Soulaima Gourani der får lov til at åbne julekalenderen, og det er der en speciel grund til.. Det er nemlig Soulaima’s fødselsdag i dag – Så stort tillykke med fødselsdagen.

Soulaima er foredragsholder, forfatter og virksomhedsrådgiver, og har et energiniveau ud over det sædvanlige. Soulaima har tidligere deltaget i julekalenderen, og du kan læse meget mere om hende på soulaimagourani.dk.

01. En tur til månen – af Soulaima Gourani

Hvilke lande tror du bliver morgendagens vindere? Hvilke type medarbejdere tror du vi har brug for i morgen. Jeg er lige landet fra Kina, hvor man har besluttet at 15.000 lærer nu skal rejse ud i verden for at bese hvilke kompetencer skolesystemet i Kina skal indeholde for at kunne blive konkurrencedygtige på morgendagens betingelser.

Hvor mange af vores lærere rejser aktivt ud med dette formål? Hvor mange funktionærer tror du årlig rejser på en decideret studierejse for at forny sig selv og for at øge sin markedsværdi? Hvor mange iværksættere sætter aktivt 10-15% af sin tid af til reel uddannelse og skærpelse af sine kompetencer?
Hvordan og hvornår udvider du din horisont?

Min søn Storm på 5 år har de sidste to år sparet op i hans store sparegris. Han får 1 krone for hver gang han bander. Så han har den del penge nu.

Forleden spurgte jeg ham hvad han dog skulle bruge alle de sparepenge til. Han svarede ”jeg skal til Månen”.

Jeg kunne have fortalt ham at det er meget dyrt at tage til månen, at det ikke er sikkert han har det rette helbred eller psyke eller hvad der nu skal til for at få lov til at tage til Månen. Jeg kunne bede ham blive realistisk.
Men jeg sagde intet. Jeg blot smilede og nikkede.
Hvorfor!

I DK har vi det med at sætte et mentalt låg på hinanden – eller en nathue om du vil.
Hvis vi som nation skal overleve og kunne konkurrere med eksempelvis Asien må vi simpelthen turde være urealistiske og turde at drømme, og vi skal hver især rejse mere ud. Ud og ikke ligesom på ferie – men som en slags ”DIY antropolog”

Selvsagt er det godt at være veluddannet og være velvidende. Men nogen gange skal vi også turde sige det ved vi ikke noget om, så lad os da gøre det”. Hvis vi kun gør det vi kender, og det vi ved noget om kan vi ikke forny os eller sætte nye standarder. Vi skal også huske at være berejste (og ikke kun belæste). Og så skal vi huske at rejse ud i verden og få ny inspiration. Inspiration, mod og vene til at tænke ud af boksen får du altså ikke bag dit skrivebord med Børsen i hånden.

Soulaima Gourani

Soulaima Gourani efterspørges som foredragsholder, virksomhedsrådgiver og er forfatter til bøger, blogs og artikler på baggrund af hendes super opdaterede viden, kollosale energi og udstråling. Besøg hende på soulaimagourani.dk

Prøv lige at se disse indlæg også!

14 kommentarer til 01. En tur til månen – Soulaima Gourani

  1. Spændende tanker. Især et tankevækkende eksempel med de kinesiske lærer. Det kunne vi lære noget af.

    Jeg er lidt nysgerrig, hvorfor får din søn en krone hver gang han bander?

  2. Tillykke med dagen Soulaima og tak for påmindelsen om at vi ikke kommer videre bag skrivebordet med Børsen i hånden. Du er jo selv eksponent for mod og tænke ud af boksen. Jeg selv holder af udtrykket: Sigt mod stjernerne, så når du trætoppen. Men sigter du mod trætoppen, så når du kun græs højde.

  3. Laila Jensen siger:

    Ja, jeg vil da også godt høre lidt om tankerne bag at Storm får 1 krone hver gang han bander. Medmindre det altså er en stavefejl og at han selv sparer en krone op hver gang. Hihi…

    Og hvor er det ellers rigtigt at komme ud. Om det så bare er til foredrag eller andet. Det giver en helt anden gejst og energi, til at knokle videre når man så kommer hjem igen.
    Det samme kan gøres hvis man holder møder. Så at holde dem et andet sted engang imellem er super sundt. Men kom ud og oplev noget og sug input til sig 🙂

  4. Kim Dolleris siger:

    Det er så utrolig rigtigt! Inden jeg blev selvstændig for lidt over et år siden var jeg ved et bureau hvor der blev lagt vægt på at efteruddannelse var vigtigt. Problemet var bare at de ting der rent faktisk gav et stærkere glas i kikkerten var i udlandet – og kostede for meget.

    I min egen lille bils har jeg en regel om at skulle til minimum 3 horisontudvidende konferencer åligt. Både i og uden for danmark. Det er dyrt, men fedt! Hver og en giver både inspiration, et spark i rø*** og en masse energi! Det kan varmt anbefales.

  5. Det er helt korrekt det du siger.

    Jeg ved, at på min skole, har skole- og viceinspektøren været på tur et par steder i verdenen. Senest var de Singapore, for at finde ud af, hvordan de kørte deres skole, og hvordan vores skole kunne forbedres i forhold til, hvordan de gjorde tingene. Det er dog også en privatskole, og jeg tror ikke at det offentlige har lyst til at “sponsorere” sådanne ture, da de sikkert ikke tror man får noget ud af det. Men det er jo lige det man gør!

    Super godt indlæg – og tillykke med fødselsdagen!

  6. Rosenstand siger:

    Til det er kun to ting at sige:

    1. AMEN!

    2. Tillykke med fødselsdagen 🙂

  7. Ja, vi er ofte alt for bange for at lade os inspirere af resten af verden. Vi tror vi er de bedste selv – men det er sjældent tilfældet. Lad os alle sammen tænke lidt større og lade os inspirere af resten af verden!

  8. Patrick Olsen siger:

    Meget interessant indlæg.

    Jeg tror vi danskere er rigtig gode til at leve lidt i vores egen verden med skyklapper, og så koncentrerer os om de småting der hænder i dagligdagen, frem for morgendagen. Personligt prøver jeg at holde mig så innovativ så muligt, og især inden for min branche, er det essentielt at man lader sig lærer og inspirerer af andres opdagelser.

    Jeg er helt enig i at DK kan lærer meget af fremadgående lande. Vi skulle alle dreje hovedet og se hvad der skete rundt om os fra tid til anden!

    Hvor er det bare dejligt at der er en god julekalender 🙂

  9. Charly Olsen siger:

    Jeg studsede også lidt over, at din søn får 1 kr. hver gang han bander – opmuntrer det ham ikke til at bande mere? 🙂
    Vi mangler kreativitet og innovation i uddannelsessystemet – vi er så forhippede på at spare på alt, hvad der koster penge, og vi glemmer, at uddannelse af vores ungdom er vores lands fremtid. Selvfølgelig skal pengene bruges rigtigt, men vi burde virkelig være bedre til at se på, hvor andre lande for mere for pengene end vi gør.

  10. Det er så vigtigt at arbejde med ambitiøse målsætninger og konstant søge inspiration til nye og bedre måder at gøre tingene på.

    Ved at blive hængende bag skrivebordet får man i bedste fald stilstand; i værste fald bliver man overbevist om at man selv har ret og at alle de andre er galt på den.
    I så fald er man for alvor på den i sæbe indsmurte sliske til selvfedme.

  11. Lars Bachmann siger:

    Hej Soulaima
    Jeg er helt enig med dig. Det er sundt at komme lidt ud, og blive inspireret af andre kulturer.
    Men omvendt så tror jeg også mange kunne “nøjes” med at prøve at komme lidt rundt i andre virksomheder og virksomhedskulturer inden for landets grænser.

    Vi kan bruge dit eksempel med skolelærene. Hvis de rokerede lidt rundt mellem andre skoler, og fik nogle nye input, og inspiration til hvordan man også kan gøre tingene. Så undgår vi måske den der med “sådan har vi altid gjort”.

    Og stort tillykke med fødselsdagen, håber du har haft en fantastisk dag.

  12. Hej Lars! Dejligt at kalenderen er søsat! Jeg nød at læse dette første indlæg, og vil gerne takke dig for at have fået mine øjne op for Soulaima – jeg kendte ikke til hende i forvejen. Hun er jo genial!
    Jeg glæder mig meget til at følge din kalender 🙂

    Ps. Dit indlæg fik selvfølgelig en deler herfra

    – Mads

  13. Dejligt med en julekalender, der rent faktisk har til formål at give gaver.
    Jeg noterer mig med tilfredshed, at bolden er givet op til en spændende række af låger, der skal åbnes.
    ( Alle dem, de har ovre på Facebook kan de godt holde for sig selv.)
    Jeg sætter en “plade” på og venter spændt på næste låge.
    http://youtu.be/qtFBRJFN3p8

  14. Kære Soulaima

    rigtigt godt og tankevækkende indlæg. I forbindelse med den skolereform vi ser til debat, ville det jo være super – at vi tænker på, hvordan vi kan skabe en revolution i læring – nytænkning i meget bredere forstand – istedet for mere af det samme – som ikke virker i fremtiden – og for den sags skyld, heller ikke nu, hvor for mange – især drenge – droppe ud af uddanelse.

    I gamle dage tog man på dannelsesrejser – nu hedder det fumreår – tilbage ti dannelsesrejser anno 21. århundrede

    http://hellerosdahllund.com/2012/01/25/bring-on-the-learning-revolution-vi-skal-have-talenterne-i-spil-ikke-spildt/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *