02. Virkeligheden er klog


At virkeligheden er klog er svært at argumentere i mod, og Thomas Rosenstand, som er dagens bidragyder til iværksætter julekalenderen har netop udgivet en bog af samme navn – Virkeligheden er klog.

Thomas Rosenstand er ekspert i søgemaskiner,  foredragsholder og forfatter til en række e-bøger om blandt andet SEO og optimering af webshops. Thomas tager i dag udgangspunkt i hans nyeste bog, så hermed er ordet givet videre.

Virkeligheden er klog – Af Thomas Rosenstand

Lars Bachmann har vist mig den tillid at spørge, om jeg igen i år vil bidrage til serien af indlæg om iværksætteri – og det ville jeg selvfølgelig gerne. Jeg har taget udgangspunkt i et af kapitlerne i min nye bog – Virkeligheden er klog – og jeg vil skrive om mål. Det vil jeg, fordi der er så mange mennesker (og især mange iværksættere) der har rod i det med at sætte de rigtige mål.

Jeg håber, at mit lille indspark her kan hjælpe dig til at tænke forbi “hvad”og frem til “til hvad”. Forvirret? Læs mit indlæg og du vil forstå, hvad jeg mener.

Har du styr på dine mål?

Når jeg spørger mennesker om, hvad deres hovedmål i livet er, får jeg tit svaret “At blive rig” og andre svar i samme boldgade. Og for mange står det som et endegyldigt mål gennem det meste af deres liv. Nogle når det, men de fleste af dem, der når det, bliver ikke et hak lykkeligere af den grund. Det faktum har givet grobund for den fejlantagelse, at “mange penge blot giver flere problemer”. Det er selvfølgelig noget forfærdeligt vrøvl, at flere penge giver flere problemer. Det kan kun mennesker, der ikke har penge, selv finde på at tro. Fuldstændig samme princip som det med at det kun er mænd, der kan finde på at sige, at der et “gørelsen og ikke størrelsen”- og mene det.

Hvorfor er det så, at rigdom alligevel ikke gav lykken til så mange?

Det er der en rigtig god forklaring på. Den er – helt enkelt – at hvis du alene har som mål at blive rig, men ikke har defineret målet med at blive rig, vil du aldrig føle dig i mål. Og ikke at nå sine mål er en sikker vej i det sorte hul rent mentalt.

Det er fint, at du gerne vil være rig, økonomisk uafhængig og hvad du nu ellers vil kalde det. Men hvad vil du bruge det til? Hvad er det, din rigdom skal give dig adgang til? Det er det mål, der er det rigtige at sætte. Og ja – det gælder altså for alle.

Vil du bruge din rigdom på kun at skulle arbejde en dag om ugen? Eller er dit mål at kunne sejle jorden rundt i en årrække for pengene? Eller noget helt andet? Det er der, du skal definere dine mål, og så skal du huske, at næsten alt andet undervejs dertil er midler og ikke mål.
Hvis du bare styrer efter flere penge, flere ansatte, flere kunder etc., vil du opleve, at du i virkeligheden er et æsel, der haster afsted efter en gulerod, der er spændt fast på en stang, der sidder på din ryg. Du vil aldrig nå den gulerod, og pludselig en dag er det tid at dø.

Til hvad, spørger jeg – til hvad?

Jeg har coachet rigtig mange ledere, iværksættere og kommende ditto gennem årene, og ikke én eneste af dem har haft en klar sondring mellem mål og midler. Et af de bedste eksempler på det, vil jeg fortælle dig om nu. Det er en gut, jeg har coachet i mange år helt tæt på, og det er mig selv.

Da jeg i sidste årtusind gik i kompagniskab med Charlotte om Concept Interest (en af mine virksomheder), satte jeg mig et mål om, at vi skulle blive et godt reklamebureau. Jeg havde ikke defineret et “hvorfor”. Det gik vi så i gang med at blive, og det indebar store ofre som for eksempel 80 timers arbejdsuger, ingen eller kun yderst begrænset ferie og stående frokost ved køkkenbordet. Hver gang vi havde arbejde nok til det, ansatte vi igen. Og igen. Bevares – vi endte også med at tjene penge – en pæn sjat endda.

Årene gik, og vi løb som vanvittige afsted efter guleroden, der løb lige så hurtigt foran os. Vi var blevet et godt reklamebureau – det skal siges. Men vi havde såmænd dårligt tid til at opdage det, for vi jagtede hele tiden mere. Jeg antager, at vi i høj grad gik efter at tjene endnu flere penge, men det var simpelthen så hektisk, at jeg ikke med sikkerhed kan sige i dag, om det var det, der drev os.

Vi var nået der til, hvor vi købte ny og dyr bil hvert andet år kontant, og hvor der var råd til de ting, vi gerne ville. Ikke at vi egentlig vidste, hvad vi ville. Jeg købte mig en motorcykel til 280.000 kr., og det var skønt at gøre og herligt at køre på den, men var det derfor, jeg arbejdede så meget?

En dag satte vi os ned og konstaterede, at vi havde nået målet (som jo skulle vise sig slet ikke at være et mål). Vi var et fantastisk godt reklamebureau, vi var fuldt booket mange måneder frem, gældfrie og med en dygtig pose penge i banken. Og det gik så op for os, at vi ikke havde et mål at styre efter. Vi kørte ikke med firmaet – det kørte med os. Charlotte spurgte mig ligeud: “Vi er i mål, men hvad skal vi bruge det til?”
Det satte en proces i gang, som vi ikke var særligt længe om at vedtage og udføre. Jeg skal nok fortælle dig om, hvad vi gjorde, hvorfor og hvordan. Men lad mig lige runde dette meget vigtige emne af først, ikke?

Dine mål må aldrig kun være “hvad”

Lov mig, at du straks gennemgår de mål, du har i livet, så du med absolut sikkerhed kan sige, at du til hvert og et af dem kan forklare “til hvad” i stedet for blot “hvad”.
Det er ikke nok, at du har som mål at få det job, du drømmer om – du skal pinedød kunne definere, TIL HVAD du skal bruge det. Lad være med at sige, at det er til at tjene flere penge, end du gør nu. Højere løn er et middel – ikke et mål. Altså: Til hvad skal du bruge det nye job, de flere penge?

Hvis du stræber efter “hvad” mål, vil du sikkert opleve, at du end ikke opdager, når du når dem, og at de ingen eller kun forbigående tilfredsstillelse giver dig. Og den slags placerer dig i den alt for store gruppe af mennesker, der dør uforløste og desværre også ulykkelige.

Helt firkantet sagt: Hvis du kun har “hvad” mål, har du i virkeligheden slet ikke rigtige mål. Du snyder dig selv.  Og hvad mener jeg så med forskellen på “hvad” og “til hvad” mål?

Et “hvad” mål er at gå efter en lønforhøjelse – et “til hvad” mål er at at gå efter en lønforhøjelse til at betale din gæld hurtigere af, så du kan blive fri for gæld, hvilket er en fantastisk følelse.

Et “hvad” mål er at gå efter at øge firmaets overskud – et “til hvad” mål er at øge overskuddet, så du kan ansætte en assistent, der kan give dig mere frihed til at være sammen med din familie.

Du har sikkert billedet nu, ikke? Hvis du bruger den model altid, vil du opleve, at mange af de såkaldte mål, der ser pokkers attraktive ud, slet ikke er værd at gå efter. Og så kan du kanalisere dit fokus over på noget andet, der ER værd at gå efter i stedet.
Min vej fra “hvad” mål mod “til hvad”

Jeg lovede dig at fortælle lidt om, hvordan jeg og min hustru fandt vejen fra diffuse mål til den slags mål, der kan bruges til noget – altså frem mod “til hvad”mål, og for ikke at kede dig alt for meget, vil jeg gøre det relativt kort og i et ydmygt håb om, at du kan bruge noget af det til at definere dine egne ægte mål.

Gennem alle årene og reelt frem til foråret 2009 styrede vi efter en række mål, der blandt andre var: 1: At bygge et godt reklamebureau, 2: At tjene flere penge og 3: At sikre vores fremtid. Man kan med en vis ret sige, at de tre mål hang sammen, fordi et godt reklamebureau tjener penge – og penge er en sikring af fremtiden. Men læg mærke til en vigtig ting i disse tre mål: Ingen af dem indeholdt nogen form for livskvalitet og/eller beskrivelse af, hvad vi ville med vores liv.

Årene gik med, hvad jeg ikke vil tøve med at kalde uhyrlige arbejdsmængder. Dels arbejdede vi helt forkert i de første år, og dels var der jo ikke reelle mål i de mål, vi havde. Det var jo midler til at opnå et eller andet, som vi i vores mangel på visdom havde overset at definere.

Der er mange mennesker, der er i den situation, vi var i – navigerende med et søkort uden det afgørende X – der, hvor skibet bringes i sikker havn. Nogle gange skal der dramatiske hændelser til for at ændre på situationen, og andre gange er det knapt så dramatiske tildragelser, der sætter skub i udviklingen. For os var det noget så urgammelt som mennesket trang til at forplante sig, der satte os på rette spor. Og nej – det var ikke os, der skulle forplante os. Det var vores medarbejdere.

Vi havde primært piger ansat, fordi de bare var de bedste designere. Og da vi i vores uendelige visdom havde ansat en række piger i den fødedygtige alder, der alle var i parforhold og uden børn, havde vi jo selv lagt op til det, der måtte komme. De blev gravide – én efter én. Enhver ejer af en mindre virksomhed ved, hvor forfærdeligt det er. Og tag nu ikke fejl af mig her – jeg synes skam det er fantastisk dejligt, at folk får børn. Men i en ret lille virksomhed som vores, der udelukkende beskæftiger specialiseret arbejdskraft med personlige og nære kunderelationer, er det ekstremt ressourcekrævende, når den ene nøglemedarbejder efter den anden bliver drægtig.
I Danmark er der barselsregler og muligheder uden sidestykke i verden, og det er sikkert skønt for pigerne.

Men for en lille virksomhed betyder det altså op til 18 måneder uden den vigtige medarbejder, store økonomiske tab grundet den manglende ekspertise, fuld løn under barsel og meget mere. Og når så den efterhånden alt andet end nybagte moder vender tilbage til jobbet efter over et år, kan virksomhedsejeren så se frem til en lang række af barnets første og anden sygedag, hvor deadlines pludselig skrider etc. Reglerne er sådan, og det må man respektere, men jeg savner en sober og offentlig debat om, hvorvidt vi i Danmark tjener alles bedste ved at have så ekstreme forhold. Det er en anden snak, så den tager vi ikke her.

Da vores tredje pige i streg meldte sig gravid, begyndte vi at sætte spørgsmålstegn ved vores mål, og det var en god ting. Vi indså, at de mål, vi havde haft, kun var midler, og at vores mål i virkeligheden handlede om frihed, mere normale arbejdsuger og mere liv.
Det fik os til – på reelt et par uger – at beslutte at iværksætte afviklingen af reklamebureauet. Og derfor kunne vi en dag indkalde samtlige medarbejdere til et møde, hvor vi meddelte dem, at de var afskediget på nær én. Heldigvis kunne vi sende de fleste af dem direkte videre til den virksomhed, der overtog vores reklamebureauopgaver.
Nu stod vi så med et Concept Interest, der bestod af Charlotte, jeg og én medarbejder – og nu udelukkende fokuseret på arbejdet med online markedsføring for kunder og arbejdet med et af vores andre selskaber – be-delicious ApS – som importerer og distribuerer hårprodukter.

Sådan var så verden for os. Og det gik forrygende. Faktisk oplevede vi, at vores arbejdsmængde faldt ganske betragteligt. Vi indså, hvor meget tid der egentlig gik med at administrere og lede et personale – og tro mig: Det er ikke så lidt endda. Sådan gik der et år næsten, og vores regnskabsår sluttede med det behagelige faktum, at vi havde et nettooverskud en smule større end året før, hvor der var 6-7 mennesker flere ansat. Ikke dårligt!

Vi havde det helt perfekte setup, og så kom bomben! Vores ene medarbejder fortalte os, at hun var gravid. Og ikke bare gravid – hun skulle have tvillinger. Samtidig med glæden på hendes vegne rullede hele mareridtet forbi vores indre: Tidlig barsel grundet tvillinger, derefter maksimal periode barselsorlov efterfulgt af flere år med 2 gange børnenes første og anden sygedag.

Vi sad ved aftensmaden den dag med et glas vin og besluttede, at vi ville flytte til Florida. Mindre kunne ikke gøre det. Vi bestilte næste morgen en 14 dages ferie til Florida for at se på steder at bo, og samme dag indledte vi den lange og omfattende proces at søge om visum til USA. Det var i marts 2009, at vi tog beslutningen, og den 31. oktober 2009 landede vi her i Florida med nogle helt nye mål.
Nå ja – jeg skylder lige at fortælle, at vi i fuld forståelse med den gravide medarbejder afskedigede hende, og at det kunne foregå lovligt, fordi vi fjernede alt personale i Danmark.

Vores nye mål

Da vi ankom her, var det med følgende mål:

  • At have tid sammen til at købe ind og lave mad i fællesskab hver dag – da det er noget, vi sætter højt
  • At købe en båd og nyde livet sammen på den
  • At opdyrke sociale netværk og have tid til venner og de fornøjelser, der følger med
  • Generelt at arbejde færre timer og få større fleksibilitet i arbejdet, så vi kunne nyde hinanden og verden

Se – det er jo rigtige mål. Midlerne til at nå disse mål var at strømline forretningen, effektivisere mest muligt, undgå spild af tid og fjerne kunder, der ikke bidrog positivt på bundlinjen. Til det brugte vi primært Paretos Lov, som har sit helt eget kapitel i “Virkeligheden er klog”.

I skrivende stund – december 2011 – har vi til fulde opnået disse mål, og vi har derfor sat nye. Men det er anden historie, du kan få en anden gang.

Thomas Rosenstand

Thomas Rosenstand er iværksætter, foredragsholder og forfatter, og laver blandt andet søgemaskineoptimering hos Concept I.

Prøv lige at se disse indlæg også!

34 kommentarer til 02. Virkeligheden er klog

  1. Der bliver lagt et højt niveau for julekalenderen her de første dage!

    Rigtig spændende indlæg, og en uhyre god reklame for Virkeligheden er klog. Jeg har også læst det gratis kapitel af bogen, og jeg synes det er simple ting Thomas skriver om. Emner som lyder simple, men som er meget vanskeligere reelt at tage handling på. Jeg tror at det letforståelige sprog og gode eksempler virker for mange, det gør det for mig.

    I Danmark er der så mange som snakker om at mere frihed og flere penge, en million mennesker spiller Lotto og håber og drømmer om et bedre liv. Men der er utrolig mange som ikke tager handling på deres drømme, og aldrig kommer i gang. At arbejde mere med sine mål, og begrunde dem, tror jeg vil få flere til at gå efter drømmen.

  2. Enig med Nikolaj!
    Sjældent jeg ville bruge så meget tid på at læse et så langt indlæg, men super interessant og meget velskrevet.
    Jeg har lige indset at jeg kan dele mine mål op og at der nok er nogle der er mere konstruktive end andre.

    Tak for et for mig meget interessant indlæg og fortsat god dag :o)

  3. Mikael Rieck siger:

    Er lidt ked af at det blot er en kopi af kapitlet i bogen, men det er selvfølgelig fint for dem der ikke har læst den.

    Jeg er helt enig i mange ting, men jeg synes ikke at du går dybt nok med dine mål. At “købe en båd” er efter min mening ikke spor anderledes end at “ville have en million”. Havde du derimod defineret det som “følelsen af frihed ved at sejle på havet og selv sætte kursen”, så var du nede på det niveau hvor jeg mener at man skal hen.

    Det er de følelser man vil have, som skal være de endelige mål og ikke “ting” som kan købes for penge.

    Men det glæder mig, at du får mange til at tænke lidt dybere over tingene. 🙂

    mvh
    Mikael

  4. Jeg er helt enig i, at et mål skal være målbart, så man ved, hvornår man når det. Men det er ikke altid lige nemt.

    Jeg er selv en skovl til at tjene penge – nok fordi jeg ikke sætter økonomiske mål. I stedet plejer jeg at lave mål som “jeg vil være den bedste til dit og dat”, og så klør jeg på med det, indtil jeg kan skidtet. Og så har jeg en tendens til at kaste mig over et nyt emne. Og det er der ikke penge i – og man er heller ikke blandt de bedste ret længe. Så jeg er glad for, at jeg ikke har sat et mål om at blive rig – det er min natur vist ikke til.

    Er man 100-meter løber, så er det nemt at sætte præcise mål, men i andre tilfælde kan det være mere end svært.

    I de fleste tilfælde er det også nødvendigt at sætte delmål. Man bliver nok ikke verdensmester i 100-meter løb uden først at have sat et mål om at blive den bedste i Danmark og derefter Europa.

    Man skal også skelne mellem drømme og mål. Dem, der spiller lotto, har formentlig ikke et mål om at blive rige. De er godt tilfredse med livet, som det er, men de har en drøm om at blive rige – uden at det kræver, at de laver om på deres hverdag.

    Så måske mit nytårsforsæt (det første i mange år) skal være, at jeg skal have et mål om at sætte nogle målbare mål. 🙂

  5. Rosenstand siger:

    @Mikael Rieck:
    Jeg tror da, at du har nøjedes med at læse halvdelen af den linje med at købe en båd? I 2. halvdel står der nemlig: “…og nyde livet sammen på den”. Og det er altså et “til hvad mål”, der faktisk slet ikke er så ringe endda 😉 Havde der kun stået “At købe en båd”, havde det lige præcist været et falsk mål. Båden er et middel til at nyde hinanden i fred og ro.

    Måske er det ikke et dybt nok mål at nyde livet sammen for alle – men det er yderst tilfredsstillende for os.

  6. Rosenstand siger:

    P.S.: Til Mikael og alle andre: Det kan jo være, jeg får chancen igen, inden december er ovre. I 2009 fik jeg æren at lukke ballet på julekalenderen her. Skulle det ske igen, bliver det et jomfrueligt og for larsbachmann.dk only indlæg 🙂
    God weekend!

  7. Heine siger:

    Må indrømme at dette indlæg er spot on.
    Det fik mig i hvert fald til at tænke… Bogen bliver købt snarest!

  8. Mikael Rieck siger:

    Thomas, jeg tror du misforstår mig. At nyde livet sammen er fint. Jeg siger at båden er underordnet i målsætningen.

    Og med hensyn til dybde, så er det ikke det at “nyde livet” jeg hentyder til. Men blot at jeg mener du kan tage alle dine mål en tak længere ned og gøre det hele om til følelser. Det er i bund og grund der de endelige mål er.

  9. Rosenstand siger:

    Mikael: Så er vi enige – såmænd. Nydelsen af livet skal helst foregå alle steder, men det var et mål for os OGSÅ at kunne nyde det på vandet. Og tro mig: Det ER godt!

  10. Philip Mahler siger:

    @Mikael

    Jeg tror du overfortolker meningen med “mål” og giver Thomas’ indlæg for meget vægt på materialisering som et onde.

    Godt indlæg som jeg fik et godt udbytte af og som man jo egentlig godt ved, men ikke skænker for store tanker i hverdagens trummerum.

    P.S. Indlægget burde hedde “02. Thomas er klog – Thomas Rosenstand” 😉

  11. Frederik Storm siger:

    Godt indlæg!

    Har desværre ikke fået købt bogen endnu, men jeg bliver da nødt til at eje den efter dette indlæg.

    Der er virkelig lagt en høj standard i de første par indlæg.

    De bedste hilsner
    Frederik

  12. Rosenstand siger:

    @Philip: Tak skal du have 🙂

    @Fredrik: Selvfølgelig skal du eje den – indkøbskurven er parat til dig 😉

  13. Jeg vil da håbe at @Rosenstand får muligheden for at lukke kalenderen. Det er en super bog og jeg går lidt og doserer den, så den ikke er så hurtigt læst. Der er meget at tænke over, og den skal læses mere end een gang. Jeg er 100% enig i motivationen og at omsætte målene til følelser. Jeg er den type der godt kan lide at lave nye mål, så jeg laver ofte mål i mindre målestok, for netop at få succesoplevelsen og fornemmelsen af at have opnået noget, det i sig selv skærper min motivation for at fortsætte ned at stien…

  14. Nicolaj Thomasen siger:

    Fedt indlæg Thomas, det sætter helt sikkert nogle tanker igang. Da jeg startede som selvstændig var det faktisk for at få mere tid til familien og det krævede på daværende tidspunkt bl.a. at vi solgte vores hus og lejede os ind i noget mindre. Nu er jeg blevet husejer igen, men jeg fortryder absolut ikke det valg jeg foretog dengang. Dit indlæg er en rigtig god reminder på hvorfor jeg laver det jeg gør, samt at jeg skal blive bedre til at priotere i hverdagen. Tak for det!

  15. Morten siger:

    Så fik man sig da lige en ruske tur, den bog er vist et must read!

  16. Jørgen Olsen siger:

    Hvornår kommer den på biblioteket ??? 🙂

  17. Morten Madsen siger:

    Tja, man burde jo nok købe bogen snart – jeg har hørt en del om den, og jeg har fået den anbefalet ret så mange gange, og det er endda uden at personerne har været færdige med at læse den 🙂

    Godt kapitel/indlæg. Ser frem til at læse den snart.

    Med Venlig Hilsen
    Morten

  18. Rosenstand siger:

    @Jørgen: Det gør den ikke.

  19. Rasmus T. Nicolaisen siger:

    Rigtig godt indlæg, jeg sad urokkelig foran skærmen. Artiklen var velskrevet, og den fangede en! Thumps up 🙂

  20. Christian Haugaard Brix siger:

    Interessant indlæg! Er personligt også alt for dårligt ti at sætte mål – ikke at de bliver forkerte, glemmer dem bare i hverdagen..

    Jeg må have købt bogen, når jeg lige får besluttet mig til, om jeg skal købe en Kindle eller Nook først at læse den på – eller skal nuppe et træ med fra regnskoven og købe den i papir. 🙂

    Det med barsel fylder rigtig meget i ovenstående og jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at I ikke fik en masse bøvl med fagforeninger m.v.! (Hvis jeg læste rigtig blev en flok piger fyret sammen pga. oplægningen efter de meldte sig gravide.)
    (NB: Vigtigt! Ikke at jeg mener, det ville være fortjent med bøvl fra fagforeninger – jeg har bare altid troet, at ALLE situationer hvor ordene “fyret” og “gravid” kan indgå i beskrivelsen virkede som en blodrød klud på fagforeningerne, – uanset sitautionen i øvrigt 🙂 ..)

  21. Fantastisk læsning Thomas…
    Det er skønt at læse om folk der går efter samme værdier i livet. Nemlig den indre lykke og de indre værdier. Da jeg stoppede med at halse efter pengene, sagde mit job op og lavede det der gjorde mig glad hver eneste dag, var det pludselig pengene der halsede efter mig. Det er en fantastisk følelse at frigøre sig fra at stræbe efter ting der viser sig at være en fuldstændig fejlforståelse af indre værdier og hvad vi egentligt har af behov.

    Jeg glæder mig til at stå samme sted i livet som dig. Jeg gør det ikke endnu, men det er MÅLET. Og din historie smider benzin på bålet af motivation.

    Tak!
    /back-to-work

  22. Rosenstand siger:

    @Christian: Du har fået det lidt galt i halsen. Ingen blev opsagt grundet graviditet. Vi solgte hele reklamebureaudelen fra, og derfor kunne vi ikke længere beskæftige dem. Det er lidt noget andet. Men en væsentlig årsag til vores frasalg var da klart, at vi havde stået flere år igennem, hvor vi konstant havde en eller to på barsel.

    Da vi valgte at rejse til USA, var det en helt anden situation. Vi havde en gravid medarbejder, men eftersom al “produktion” i Danmark blev nedlagt, var det uproblematisk at afslutte det ansættelsesforhold trods graviditeten. Og igen: Graviditeten var ikke årsag til afskedigelsen – det var vores udflytning, der var årsag.

  23. Bo Kalvslund siger:

    God bogtitel.

    Jeg synes den siger meget af det du beskriver,Thomas: hoved og hjerte hånd i hånd – forstået på den måde: at hvis dét man gør med viljens/intellektets kraft ikke føles rigtigt i hjertet/maven (alt efter hvor man føler mest..;-) så skal man revurdere sine valg…altså lytte til virkeligheden istedet for forestillinger om hvordan det burde være..

    I lyttede indad og fik hele verden og bedre vejr…;-)

  24. Lars Bachmann siger:

    Rigtig godt Thomas, og meget tankevækkende indlæg.
    Når jeg snakker med folk som gerne vil være selvstændige, så fokusere de altid på hvad der er “penge i”, i stedet for at finde noget de brænder for og har interesse og viden omkring, og så skabe en god forretning ud fra det.

    Det siger mig at alt for mange kun tænker på de penge de evt. kan komme til at tjene, i stedet for at have fokus på at lave noget som de føler glæde ved.

  25. Lars B. siger:

    Til Thomas Rosenstand: Mener du ikket det er dit ansvar som arbejdsgiver at sikrer at der bliver født masser af børn der kan være arbejdskraften i Danmark i fremtiden? Og hvorfor mener du ikke at du skal betale for det?

  26. Rosenstand siger:

    Lars B: En arbejdsgiver i Danmark har et ansvar på lige fod med alle andre for samfundets fortsatte udvikling. Men jeg kan ikke se, hvorfor en arbejdsgiver skal påtage sig et større ansvar end alle andre økonomisk. Sagen er jo, at det i sidste ende er en privat sag at få børn. Og hvis der skal et samfund til, hvor mødre forgyldes i hoved og r.. for at der bliver født børn, har vi måske også årsagen til de mange omsorgssvigt samme sted?

    Og hvem skal på den lidt længere bane sørge for de arbejdspladser og den velfærd, hvis skruen strammes fortsat på især mindre virksomheder? Det er EKSTREMT dyrt for en virksomhed at have fødedygtige piger ansat – det ved enhver arbejdsgiver. Det er jo både barselsorlov, sygedage for barnet og kompetencetab, det handler om. Det ville ikke være te problem, hvis der for eksempel var 3-4 måneders barselsorlov. Og det ville ikke være te problem, hvis der blot var et lovkrav om, at en forælder måtte få fri til et barns sygedag – men ikke et krav om, at en arbejdsgiver skal betale løn for, at et forældrepar ikke har sørget for pasning af deres syge barn.

    Reglerne er sådan, og det må respekteres. Men tro mig: Der findes ikke mange små og mellemstore virksomheder i Danmark, der ikke tager risikoen for 18 måneders barsel og en række barnets sygedag med i kalkulationerne, når en piges løn skal udregnes. Og når valget mellem en mandlig og en kvindelig ansøger skal træffes. Det er bare ikke så mange, der tør indrømme det 😉

    Hvis du er gammel nok, kender du udtrykket “A sejre ad helvede til”. Det er, hvad både pigerne har gjort på arbejdsmarkedet og det er, hvad Danmark har gjort. Førstnævnte har skaffet sig så geniale betingelser, at flere og flere af dem vælges fra (i det skjulte – for det er jo ulovligt) og sidstnævnte har sejret med verdens bedste velfærdssystem, der nu skal til at betales endnu mere af endnu færre. Selv med en 9. klasse afgangseksamen i ryggen er det muligt at regne ud, at det får en ende. Og snart.

    Så mit korte svar: Ansvar er altså noget, man selv tager for sin egen situation. Hvis du vil have børn, så tag ansvar og finansier det selv. Hvis jeg ikke skal finansiere det, får jeg bedre muligheder for at sikre dit job og sørge for et job til dit barn til den tid også!

  27. Jeg har 3 børn, som JEG har valgt at få, og JEG tager ansvaret for dem, og det er hverken samfundets eller arbejdsgiverens børn, det er MINE børn, mit ansvar til de er 18. At have 3 børn har nogle konsekvenser, blandt andet at ikke både jeg selv og min kone kan knokle 80 timer om ugen, og det viste vi INDEN vi fik børn, og besluttede alligevel at få dem, det var en cost/benefit, og for os var det vigtigere at få børn, for andre er noget andet vigtigt, og det er befriende at læse:

    “Ansvar er altså noget, man selv tager for sin egen situation. Hvis du vil have børn, så tag ansvar og finansier det selv.”

    Tak til Thomas, hvis flere tænkte sådan fik vi de børn vi skulle have og der ville være arbejde til dem når de blev voksne.

  28. B. Per siger:

    18 måneder?
    Er det ikke 6 måneder de max har?
    SÅ kan der være + – en måned op til?

  29. Rune Hansen siger:

    Rigtigt godt skrevet Thomas – det er virkeligt must-read læsning for alle iværksættere! Bogen er hermed bestilt og jeg ser frem til årets julegave til mig selv 🙂

  30. Rosenstand siger:

    @Per: Nej – det er 18 måneder de kan være væk. Det kunne de, da jeg havde ansatte i Danmark, og det er næppe forringet for dem siden da.

    @Rune: Tak for det – og god fornøjelse!

  31. Per siger:

    @Rosenstand
    Ja det bliver dyrt.

    Men der er vel, som et flertal danskere ønsker det i Danmark?
    De fleste danskere er vel skabs socialister?

    Så konsekvensen af socialismen er vel:

    A: Skidtet går ned, som det sker alle andre steder med så kraftig socialisme?
    B: Folk flytter før det går ned?
    C: Julemanden eller EU kommer og reder DK med betalt socialisme de næste 50 år hvor ingen skal arbejde 🙂

  32. Rosenstand siger:

    Ja Per – og jeg tror godt, du kan regne med A krydret med en del B.

    Og jo – Danmark har den regering, folket har ønsket. Heldigvis da – demokratiet må aldrig sættes under tvivl. Derfor er jeg også så overbevist om, at eneste redning er den totale nedtur, for intet andet kan skabe den mentalitetsændring, der skal til.

  1. 3. december 2011

    […] Ps : Hvis du vil læse mere om , hvordan man kan skære ned på kunder, stadig tjene godt og blive mere lykkelig, så læs mere hos Lars Bachmann, hvor Thomas Rosenstand fortæller om sine erfaringer med samme emne : se her […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *