09. Min Branding strategi, en opdatering


Søren Sprogø er E-handels konsulent, dagens mand julekalenderen. Søren kender du måske fra Afdeling 18, som er hans virksomhed hvor han rådgiver inden for E-handel.

Søren deltog også i kalenderen i 2009, og her kommer en opdatering af hans indlæg fra den gang.

Min Branding strategi, en opdatering – Søren Sprogø

I Lars’ 2009 julekalender, skrev jeg et indlæg om, hvordan jeg betragtede mig selv som et brand, da jeg startede op som selvstændig. Jeg kan varmt anbefale dig at tage et kig på den, der er virkeligt nogle guldkorn i den plus i kommentarerne.

Der er nu gået 2 år, siden den blev skrevet. Så nu er det vist tid til en opfølgning!

Det grundlæggende

Den helt grundlæggende vision den gang var, at få associeret mit brand (som er mit navn) med nethandel. Dvs. at gøre sådan, at når nogen spurgte “Kender du nogen, der har forstand på det der med nethandel?”, så ville man have svært ved at komme uden om at svare “Søren Sprogø”.

Eller omvendt: Når folk hører mit, heldigvis unikke, navn, så tænker de helt naturligt at det har noget med nethandel at gøre.

Og hvordan går det så med det?

Tjah, umiddelbart vil jeg sige, at min strategi den gang er lykkedes. Eller er godt igang med at lykkes.

De fleste i branchen har hørt min navn før, omend alle endnu ikke helt kan forbinde det med noget. Plus jeg ofte hører fra folk, der læser min blog, at de synes den er enormt velfunderet, vel researchet og unik. Hvilket var et led i planen om at associere mit navn og mit brand med noget positivt.

Jeg har ikke helt nået en penetrationsgrad på 100%, men de første skridt er da taget 🙂

Fejl i positioneringen

I min plan havde jeg et punkt om, hvordan jeg ville positionere mig. Jeg havde observeret, at små webshops skød op som paddehatte, men ingen var klar til at rådgive dem. Og de små shops havde desperat brug for rådgivning!

Altså, stigende behov + ingen dækning = mega potentiale! Jeg havde dog glemt en lille detalje:

Lige så stort et behov de små webshops har for rådgivning, lige så lille er deres pengepung. Så man skal investere en masse tid og kræfter i at overtale dem til at hyre en, og selv derefter skal der forhandles om praktisk taget hver eneste brugte time.

Og lykkes det at overbevise dem om at investere i rådgivning, så skal der forhandles om hver eneste brugte time. Hvilket er en enormt tidskrævende, og til tider frustrerende, process.

Ikke ligefrem en ønskværdig process, og jeg indser nu at jeg har brandet mig selv totalt forkert over for dette segment.

Hvad jeg skulle have gjort for at positionere mig over for det segment var, at skrive en e-bog om nethandel. På den måde vil jeg have kunnet nå mange flere for langt færre midler. Uheldigvis er utroligt mange kommet mig i forkøbet med den strategi.

Så opgaven nu er, at få redefineret hvilket segment jeg vil positionere mig over for, og få lagt en plan for dette. Og det er en process jeg er igang med netop nu, så jeg vil helst ikke afsløre mere om, hvordan jeg har tænkt mig at gøre det 🙂

Fremtiden, på kort sigt

I den sidste blog post beskrev jeg, at et af mine mere praktiske trin i planen var, at blive citeret i pressen. Uheldigvis blev min historie om Google’s totale dominans ikke samlet op.

I år var planen så, at den historie som pressen skulle hoppe på, skulle være “Kryds i nyhedsbrev”-sagaen. Men på trods af masser af skriveri frem og tilbage med både FDIH, Forbrugerombudsmanden og e-Handelsfonden, blev den heller ikke samlet op. Og jeg har nu valgt ikke at bruge flere kræfter på sagen.

Så tilbage til tegnebrættet. Og mon jeg ikke har planer om et par gode historier i 2012, som jeg ikke vil afsløre endnu 🙂

Fremtiden, på lang sigt

Hvad jeg ikke afslørede i den tidligere post er, at jeg naturligvis har et langsigtet mål. Et mål for, hvor jeg gerne vil være, når jeg fylder 40 (hvilket sker om alt for kort tid). En slags “Hvor ser du dig selv om 10 år?”.

Og strategien om at skabe en slags brand omkring mit navn, er bare første skridt i at nå det mål.

Hvad målet så rent faktisk er, og hvilke skridt der yderligere indgår i det, er noget ikke engang mine nærmeste venner kender til. Så jeg beklager meget, det bliver heller ikke afsløret her 🙂

Men jeg kan kun anbefale alle, også iværksættere, at tænke samme tanke: Hvor vil du gerne være om 10 år? Og hvorfor? Og så lægge en plan for ihvert fald de første par skridt.

For som en klog mand engang sagde:

“You must begin with a vision. Everything else will fall in place from that conviction.”
– Garry Bettman, NHL commissioner.

Søren Sprogø

Søren Sprogø er E-handels konsulent fra Afdeling 18, som er hans virksomhed hvor han rådgiver inden for E-handel.

Prøv lige at se disse indlæg også!

18 kommentarer til 09. Min Branding strategi, en opdatering

  1. Morten siger:

    Kloge ord… Men kan du leve af at rådgive små shops?

  2. Hej Søren

    Interessant læsning – men prøv lige at se det indlæg her – som grundlæggende snakker om at man ikke kan skalere en virksomhed med personlig branding: http://www.sugarrae.com/seo-sphere/the-number-1-mistake-new-seo-consultants-make/

  3. Super godt indlæg Søren, og rigtig brugbart!

    Tror virkelig det er godt være så bevist om en egen branding og lave en decideret plan for det. Det er der alt for mange som slet ikke får gjort noget ved, og jeg er en af dem.

  4. Mikael Rieck siger:

    Hej Søren.

    Er det ikke for tidligt at opgive e-bogen? Jeg er sikker på at der er plads til “den ultimative bog” og at du vil kunne opnå mange af de fordele som du taler om.

    /Mikael

  5. @Morten: Jo, man kan godt leve af dem. Men man lever ikke nødvendigvis godt, og det er hårdt arbejde.

    Heldigvis har jeg fået sparket så meget gang i nogle af mine første, små webshops, at de nu ikke længere er så små, og nu har råd til at hyre mig rigtigt, dejligt meget 🙂

  6. @Karsten: Det er jeg fuldkommen enig i. Men mit langsigtede, “når-jeg-fylder 40” mål er ikke nødvendigvis at skalere min virksomhed. Og det er netop derfor jeg i sin tid valgte at brande mig selv, og ikke virksomheden.

  7. @Mikael: Der er sgu’ for meget arbejde i at skrive Den Ultimative Ebog 😛

    Men idéen er ikke HELT opgivet. Går og brainstormer på det for tiden 😉

  8. Mikael Rieck siger:

    @Søren, ja for helvede der er arbejde i det. Det er jo derfor du bliver den første der gør det. Overgå dine (potentielle) kunders forventninger og mange døre åbner sig… 🙂

  9. Morten siger:

    @Søren
    Ja det gælder vel bare om, at gribe det rigtigt an… Rom blev ik bygget på en dag, og hvis kunderne vokser, så vokser deres behov typisk parallelt…

  10. Rigtig godt indlæg, og en god opfølgning.

  11. Jeg tror desværre, som du også skriver, at man nok aldrig kommer til at leve rigtigt godt af at servicere små nystartede virksomheder. Det er i hvert fald fra de veletablerede virksomheder største delen af mine ordrer og omsætning kommer, selvom min målsætning var at servicere de små.

    Tror det er afgørende at man forstår at man ved mindre virksomheder, får noget andet og mere end omsætning og det er omtale – man skal selvfølgelig kunne leve og derfor tror jeg en god kombination af kunder lang hen af vejen er det bedste.

    Der er nu heller ikke noget bedre end at hjælpe andre iværksættere med deres livsprojekt/drøm – uanset om det så er til lavpris!

    God weekend 🙂

  12. Bo Kalvslund siger:

    Hej Søren

    Jeg kan godt lide din blogs navn http://www.afdeling18.dk – der er sådan lidt kryptisk over det navn.

    Men samtidig undrer det mig når du lægger vægt på at brande dig selv – så er forbindelsen mellem Søren Sprogø og Afdeling18 ikke sådan helt at gennemskue.

    Har iøvrigt altid syntes at din avatar med skioutfit er ret cool – når man så hører du er vild med ski så er det jo lige dig !

    Fortsat held og lykke med brandingen – hvad med video som Thorborg excellerer i – har du overvejet det – der kan du jo brande både dit firma og din person.

  13. Andreas Linde siger:

    Jeg har faktisk aldrig haft en strategi over mit brand.

    På din blog linker du til en masse forskellige bøger, men det er mest om brugervenlighed og e-handel. Kan du anbefale nogle bøger om hvordan man bygger et brand op? Eller hvordan har du lavet din research?

  14. @Bo: Tak 🙂

    Der er faktisk tænkt en hel del over navnet “Afdeling 18”, men det er en historie til en anden dag. Problemet med navnet i forhold til min personlige branding, har du ret i. Men det var svært at finde på et andet, passende domænenavn, der kører over “søren sprogø”.

    Valget af avataren har faktisk været helt bevidst (bortset fra at jeg er snowboard-bums, ikke ski-bums :-P). Jeg kunne have valgt et mere professionelt foto. Men jeg ville hellere have en lidt mere personlig vinkel på det, da jeg ofte kommenterer eller tweeter med en lidt skæv, personlig vinkel. Og her vil jeg gerne have at billedet ligesom bringer en tættere på personen.

    Jeg bryder mig personligt ikke så meget om videoer eller podcasts (bortset fra PotterCut og The Beancast), så derfor blev det ret hurtigt fravalgt.

  15. @Andreas Linde: Hmmm, godt spørgsmål. Nej, jeg har ikke rigtigt læst noget om branding og den slags. Det har nærmere været en kombination af min erfaring, uddannelse inden for kommunikation og organisation, men primært at jeg har sat mig ned og tænkt grundigt og længe om det.

    Men jeg fandt masser af inspiration i Potter’s interview med Thorborg, omend det er kommet til sidenhen:
    http://pottercut.dk/martin-thorborg/martin-thorborg/

    Og så satte jeg mig desuden ned og læste en masse blogs om at blogge, dengang det hele skulle startes op.

  16. Bo Kalvslund siger:

    @Søren

    Du kunne ellers stå på snowboard og brande dig på samme tid – appropos Thorborg: http://www.youtube.com/watch?v=oqVNr3SR1ZA&feature=digest_sun ….:)

  17. Anders siger:

    @Søren

    Når jeg tænker på E-handel så tænker jeg på dig! Da, jeg startede var mit mål at komme dertil hvor du var:-) Så jeg synes du er lykkes rigtig godt med din personlige branding, allerede for 5 år siden..

    Men jeg har begået den samme “fejl” som dig, at satse på små webshops. Der ville være mange flere penge i at rådgive multi channel virksomhederne, men vinderne på lang sigt bliver nogle få at de små shops som kommer hele vejen. Måske er der 95% som ikke lykkes, men de sidste 5% bliver de store virksomheder.

    Jeg tror at når man starter som “konsulent”, så er det meget sundt at starte med de små shops. De tager en seriøs i starten, som kan man vokse sammen med dem.

    Skrive en bog? Baaaahhh. Lever vi ikke i en web 2.0 verden, hvor man skriver og læser blogs istedet for bøger, Hvor man få feedback på sine blog indlæg og hvor det at give viden gratis er den bedste måde at vise verden på hvad man kan, og samtid den bedste måde at udvikle sig selv på da man får feedback? Bøger og specielt PDF typerne må være for internettets dinosaurer??? Er det ikke folk på +45 som udgiver E-børger på PDF, når de indser at alle de unge ved mere om internet, SEO og E-handel end dem selv 🙂

    Mvh Anders

  18. @Anders: Haha, tusind tusind tak 🙂

    Det kan godt være VI lever i en online web 2.0 verden. Men det gør de små shop-ejere desværre ikke, og det gør de store SÅ BESTEMT ikke 😛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *