15. Skil dig ud fra mængden


Så er der kun 9 dage til juleaften, og i dag er det Strategen Karsten Nygaard der vil præge min iværksætter julekalender. Karsten og jeg har igennem en række år stødt på hinanden flere gange online, men en dag tilbage til sommeren 2008, ringede Karsten til mig, for at høre om jeg ikke snart skulle være selvstændig.

Vi havde en god snak, og nogle dage senere besøgte jeg ham på kontoret i Køge, og herefter gik forholdsvis stærk. Så Karsten er altså indirekte årsagen til at jeg er selvstændig i dag.

15. december – Karsten Nygaard

Det er for mig og mit firma lidt af en gåde
at nystartede firmaer ikke skiller sig mere ud
at websites bliver lavet på den samme måde
hvorfor er der ikke flere individuelle bud

Hvis man altid gør som andre har gjort
Vil man ende med de samme resultater
Og det synes jeg er noget forfærdelig lort
Tjah – måske ikke et af mine bedste citater

Jeg håber ikke at du synes at jeg er for grov
men det samme gælder for adwords reklamer
hvorfor er de skrevet totalt uden nogen sjov
de skal jo ikke læses af triste gamle damer

Så vil du for altid undgå sult, nød og tørke
og vil du gerne ende med at toppe
så bevæg dig ud af kopiernes triste mørke
så ender du som elefant i stedet for loppe

Nu handler bloggen jo ikke om at konkurrere
men ved at skrive mit blogindlæg på vers
har jeg egentlig blot ville demonstrere
at man kan skille sig ud – uden at være på tværs

Karsten Nygaard

Karsten Nygaard

Prøv lige at se disse indlæg også!

8 kommentarer til 15. Skil dig ud fra mængden

  1. Hehehe, virkeligt fed måde at illustrere pointen! Fedt. 🙂

  2. Mikael Rieck siger:

    Tja, jeg vil nu hellere følge en opskrift der er bevist effektfuld, men fint julerim 🙂

  3. Hehe, for at blive i samme tone:

    Karsten styrer vildt
    Han er helt sikkert unik
    Og så er han sjov!

  4. Lars Koudal siger:

    Underholdende og velskrevet indlæg fra Karsten, og et godt råd at følge 🙂

  5. @Karsten
    Ja, det kan give gode resultater at skille sig id fra mængden, men det kan give sikre resultater at benytte en metode man ved fungerer…

    @Lars
    Synes du skille give Karsten det rigtige link, jeg gider ikke se på dig på lokum… 😉

  6. Lars Bachmann siger:

    Hej Janno. Jeg beklager, både over for dig og Karsten 🙂

  7. Super fedt indlæg, med en meget god pointe. Vil dog godt lige rette en henvendelse til Karsten: Hvorfor er Peru lukket ude fra din hjemmeside (strategen.dk)? Lidt nedtur at jeg skal bruge en proxy server for at kunne besøge din hjemmeside.. 🙂

  8. Det vaar godt nok en sjov måde at komme med en pointe på. Men det er jo svært at lave et helt website på digterfacon, men ellers yderst underholdende 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *