casper-schneidereit

20. Affiliate tip: Vurder webshoppen – Casper Schneidereit


I dag er det Casper Schneidereit som arbejder med ehandel og affiliate marketing. Affiliate er stadig lidt en niche, men mange webshops har efterhånden fået øjnene op for det.

Affiliate ganske kort forklaret: Det at skaffe kunder til en anden forretning, mod provision.

Casper Schneidereit sælger blandt andet sokker på shopwithsocks.com, hvor han har gjort sig positiv bemærket, med nogle sjove og anderledes markedsførings tiltag.

20. Affiliate tip: Vurder webshoppen – Af Casper Schneidereit

Mit navn er Casper Schneidereit. Til daglig arbejder jeg med drift, programmering og markedsføring af mine egne webshops og affiliate sider. Det er indenfor så forskellige brancher som sokker og sexlegetøj.

I dette indlæg vil jeg komme med 3 konkrete tips til dig som arbejder med affiliate marketing.

Vurder webshoppen

Lad os antage du har fundet et produkt eller en produktgruppe, som har en pæn portion søgninger om måneden. Du har oven i købet fundet en webshop med et affiliate program, som sælger lige netop dette produkt.

Et rigtig vigtigt element, er at vurdere webshoppens konkurrencedygtighed på produktet. En øvelse som jeg laver, er at besøge webshoppen som en kunde ville gøre det. For at få lidt struktur på det, bruger jeg et simpelt skema med to konstateringer pr. række. De er indenfor det samme emne, men dem i venstre side er stærkt positive og dem i højre side er stærkt negative.

Det kunne se sådan her ud:

De har mange og fantastiske anmeldelser på trustpilot. Det ser rigtig godt ud. Halv dårlige anmeldelser, der er kun få tilfredse kunder.
De er blandt de billigste på marked for dette produkt. Stort set alle konkurrenter sælger produktet langt billigere end de selv gør.
De tager Visa, Mastercard og Dankort. De tager kun imod bankoverførsel og Paypal.
De har fænamonale produktsider, med tekster, video, anmeldelser store billeder, relaterede vare o.s.v. Produkttekster er oversat via Google Translate, og kun små eller ingen produktbilleder.
De har et stort produktudvalg inden for nichen, og det hele er på lager. De har også en masse andre relaterede produkter De har kun få produkter, hvor mange af konkurrenterne har et langt større udvalg.
Godt gennemarbejdet og lækkert design, der fremhæver alt det de er gode til. Microsoft Frontpage 97 ville skamme sig.

Alt efter hvor godt eller dårligt de gør det (min vurdering), fører jeg tussen ud mod en af siderne. Er den helt ude i kanten på venstre side er det stort set perfekt, er det en hæderlig præstation lader jeg den løbe ned gennem midten i den positive kolonne.

Er der et element som jeg mener er særligvigtigt giver jeg kassen et par ekstra linieskift i skemaet. Til sidst har du et skema med en tusch linie igennem, jo mere den er over mod venstre jo større sandsynligheden for at de faktisk vil kunne omsætte den relevant trafik jeg får sendt over.

Cowboy-tricks: Er der et flow i produktet?

En række shopsystemer har en servicefunktion, som oplyser kunden om, hvor mange produkter de har på lager. Det sker når kunden forsøger at købe mere end lagerbeholdningen. Her er et eksempel fra Petdreams:

Jeg har forsøgt at købe 100 af disse negleklippere, men 94 af dem skal bestilles hjem. På baggrund af dette konkluderer jeg de har 6 på lager. Hvis nu laver denne øvelse hver dag over en længere periode, kan du få et ret præcist indblik i, hvor meget der sælges af denne vare.

Det er et ekstremt godt signal, for det viser at webshoppen netop evner at konvertere dette produkt. Hvis du forsøger dig med denne form for dataindsamling, så husk at webshoppen også køber vare hjem igen.

Google Trends

Jeg er elsker Google Trends når det gælder om at vurderer en niche. Hvis du ikke kender det, så kan du benytte værktøjet til at se hvor mange der søginger der er månedsbasis, med flere års historik. Det er rigtig godt til at få et indblik i sæsonudsving, samt sætte to nicher op i mod hinanden.

På denne webshop har jeg taget et kig på kategorien, som allerede afslører rigtig mange spændende nicher der kunne afprøves:

I Google Trends:

Når du benytter Google Trends, så husk at justerer til Danmark (eller det område du nu engang arbejder i).

Det var mine tre tips, som gerne skulle dygtiggøre dig i disciplinen at finde en attraktiv niche. God jul :-)

Casper Schneidereit

Casper driver til daglig shopwithsocks.com og du kan læse mere om Casper på xxxxxxx.dk

Prøv lige at se disse indlæg også!

12 kommentarer til 20. Affiliate tip: Vurder webshoppen – Casper Schneidereit

  1. Ken Schultz siger:

    3 super gode og relevante tip i.f.m. affiliate research :-)

  2. Heine Larsen siger:

    Tak for nogle fine tricks – de skal afprøves i det nye år!

  3. Rigtig god opsætning, Casper. Jeg tror, at mange glemmer at vurdere den webshop de skal levere kunder til.

  4. Rigtig godt indlæg som inspirerer og giver ny viden!

    – Jeg er personligt også rigtig vild med Google trends, som jeg bruger flittigt.

    Venlig Hilsen
    Martin Dyrhøj

  5. Spændende tricks :).
    Det vil jeg lige afprøve snarest – tak for et kort og godt indlæg Casper.

    Mvh. Mads

  6. Casper Schneidereit siger:

    Tak for feedbacken :-). Særligt Google Trends i kombination med indkøbskurv-tricket, kan være givtigt.

  7. Det lyder som nogle gode tricks man godt kunne bruge til et og landet nyt site ;-)

  8. Andreas Lolk siger:

    Hej Casper,

    God liste. En ting jeg selv har brugt til at vurdere en webshop og om de er det rette sted at promovere, er ved at kigge på deres mest populære produkter.

    Jeg fremhæver fx iPhone covers og en webshop, der havde en god kommission, flot designet og ellers gjorde det udmærket havde top 5 salgsprodukter, der var under 50 kr. Det tager jeg generelt, som et rigtig negativt tegn, hvis de ikke er primært sælgende indenfor mit produkt.

    Det er ikke den definitive målestok, da der kan være flere årsager til, at de små ting sælger bedst – De kan også bare være på top 10 salgslisten pga. shoppen er god til at opsælge de små ekstra produkter.

    Jeg mener dog, at det er værd at bide mærke i.

    Mvh. Andreas Lolk

  9. Hej Casper og Lars.

    Endnu et godt guldkorn til samlingen af nyttige artikler til os der arbejder med shops og onlinemarkedsføring. Casper jeg kunne godt tænke mig at vide hvilket 2 sider du vil anbefale som handler om Affiliate Marketing for sådan en som mig der gerne vil i gang med det.

    Jeg har min egen ebutik som tager meget af mit tid, men derudover kunne jeg godt tænke mig at starte et affiliate projekt op som jeg arbejder på sideløbende som supplement til min indtægt.

    Håber du Casper eller en anden vil anbefale 2 rigtig gode sider som man bare skal have i sine bookmarks i forbindelse med Affiliate marketing.

    På forhånd tak for spændende læsning.

    Mvh
    Frank Rasmussen
    northregion.dk

  10. Gert siger:

    Et godt argument for ikke at vise præsis lagerbeholdning på hjemmesiden ;-)

  11. Kasper siger:

    Jeg kan rigtigt godt lide “cowboy-trick” idéen men er du da gal et arbejde der ligger i at researche vha. denne metode hehe. Men helt sikkert brugbar læsning der giver stof til eftertanke!

  1. 13. januar 2014

    […] Casper Schneidereit driver til daglig webshoppen Alor.dk, og har i mange år beskæftiget sig med netop affiliate. Casper har tidliger delt ud af sine affiliate erfaringer her på bloggen […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>