Bloglinks istedet for sitelinks

18. august 2008

Jeg sad lige og pløjede mig igennem mine RSS feeds, og faldt over en kort men meget interessant artikel på searchengineland.com.

Google er tilsyneladende ved at teste en ny funktion som alternativ til de traditionelle sitelinks. Vi kan kalde dem bloglinks.

Når du søger på Google, vil du ofte opdage at det første søgeresultat har det man kalder sitelinks. Hvis du f.eks søger på “Lars Bachmann”, så vil første resultat se således ud.

Men Google pønser som sagt på en ny version af deres sitelinks som jeg kalder bloglinks. Det er ikke lykkedes mig at fremprovokere et sådan resultat på Google, men jeg kan vise et billede fra den originale artikel.

Siden der er brugt som eksempel er blog.pinkcakebox.com og sådan ser deres sitelinks normalt ud.

Men med sitelinks udskiftet med bloglinks ser resultatet således ud.

Så istedet for at vise links til andre sider på domænet, viser Google altså links til relevante blogindlæg, samt dato for hvornår de er udgivet.

Jeg syntes det ser meget lovende ud. hvad syntes du om bloglinks, og lad mig endelig høre, hvis du støder på det live…

Kilde: http://searchengineland.com/080818-080436.php

Skrevet af Lars Bachmann

Iværksætter og Online nørd.
Arbejder med WordPress og online markedsføring i min virksomhed Conseo.

Kommentarer (6) Kom frisk, skriv en kommentar

  1. Det har jeg ikke lagt mærke til, men det nye er jo at de viser relaterede blogindlæg, og som jeg har forstået det, så vil disse “bloglinks”, ændrer sig alt efter hvad man søger efter. Hvor sitelinks er rimelig statiske, da de ikke ændrer sig fra søgning til søgning.

    Reply

  2. Spændende… og cool… og så alligevel…

    Sitelinks siger noget om hvad bloggen handler om… hvad det er for “emner” jeg kan forvente at finde på bloggen.

    Bloglinks giver mig direkte adgang til flere indlæg der handler om det samme.

    Jeg ved ikke lige hvad der er bedst… mon jeg får et valg? Kan forstille mig at jeg gerne vil bruge dem hver for sig i forskellige situationer…

    Det kunne også være en spændende feature at komme i en feedreader…

    Reply

  3. Jeg tror det kommer lidt an på hvordan man søger. Søger jeg efter “Ib Potter”, så er det fint med sitelinks, fordi det fortæller lidt om hvad du går og laver på nettet. Men søger jeg efter “guide til videokamera”, så vil jeg hellere have en liste over blogindlæg hvor du skriver om guider til videokameraer.

    Men tiden vil vise hvordan og hvornår google vælger at vise bloglinks, men jeg tror ikke det erstatter sitelinks som vi kender dem idag, da sider uden blogs af naturlige årsager ikke kan få vist bloglinks. ;)

    Reply

  4. Ja – jeg kan godt se forskellen. Faktisk har jeg altid undret mig over, at Google havde et link til en artikel på vores blog i sitelinks på vores hoveddomæne – når nu bloggen har sine egne sitelinks. Men så’n er det bare.

    Reply

  5. ja, man kan da godt undre sig over at den tager links med til et subdomæne? Men Google syntes åbenbart at det er væsentligt at pointere at i har fået nyt design ;)

    Reply

Skriv et svar

Required fields are marked *.