Click forward and see what happens

Skrevet d. 13. marts 2008 kl. 16:03 af Lars Bachmann
Kategori: Internet, Personligt

11 kommentarer


facebook.jpgJeg er stor fan af sociale netværk, og jeg har selvfølgelig også en Facebook profil. Men jeg syntes Facebook er blevet for popsmart og intetsigende efterhånden. Facebook har givet alle udviklere mulighed for at lave applikationer til Facebook, og jeg syntes simpelthen at sitet er ved at drukne i komplet ligegyldige quiz’er, requests og en masse andet gejl.

Jeg tror snart vi vil se en bruger flugt fra Facebook, fordi dem der er 25+ ikke gider at bruge deres tid på at bekæmpe vampyrer, eller tage en test for at se om man er den perfekte kysser?

Jeg bruger de sociale medier til at netværke med, og det fungere de perfekt til, men fri os da fra alt det ligegyldige lort :(

De største hit på Facebook lige i tiden er at poste et billede i en såkaldt SuperWall, med teksten “Click forward and see what happens“. Og fat det nu, der sker ikke en skid, og det er slet ikke sjovt.

Så skal vi ikke lave en aftale om at alle dem der er til sjov og fis, at de smutter over til arto.dk til deres jævnaldrende, og så hygger vi andre os med at netværke og dele seriøse informationer?

facebook-requests.jpg

Andre indlæg i samme kategori

Var det ikke det du søgte? så prøv Google

11 kommentarer til “Click forward and see what happens”


  1. Martin Møller

    1 year ago

    Gu’ pokker er det hamrende irriterende, men det er det, der er med til at skabe så meget interaktivt liv, som der Facebook er så kendt for.

    For at undgå en brugerflugt, som du er inde på, skal Facebook gøre det muligt for sine brugere at deaktivere / blokere de forskellige applikationer i langt højere grad, end det er tilfældet i dag.

    Jeg har personligt udviklet et par applikationer, og der kan jeg se, hvor meget frihed jeg får til at spamme sagesløse brugere – og det synes jeg er synd!


  2. Brian Bentzen

    1 year ago

    Hej Lars
    Jeg er helt enig. Det startede som et godt social websted med en ganske lækker brugerflade, men siden er de gået helt amok med ligegyldige applikations-spam.

    Facebook har kun gradvist forstået, at de intet er uden deres brugere. Og deres brugere ønsker total frihed til at vælge indhold til og fra. Inklusiv muligheden for fuld kontrol over ens egne informationer og billeder!

    Er der nogle bud på det næste Facebook?

    Mh Brian Bentzen


  3. Lars Bachmann

    1 year ago

    Hej med jer

    Jeg læste faktisk en artikel i PC Planet i eftermiddag, som kunne fortælle at Facebook for første gang har nedgang i antallet af brugere.

    Så de skal helt klart have gjort noget ved den applikations-spam, som foregår i øjeblikket.


  4. Rosenstand

    1 year ago

    Hvad med den lokale bodega, Lars? Der kan man både få en øl og et par på lampen, hvis man er fræk…

    Jeg kan slet ikke finde ud af det Facebook halløj, så jeg er holdt helt op med at logge på min profil. Gider ikke alle de der underlige ting og sager.


  5. Bachmann

    1 year ago

    Hej Rosenstand. Det er heller ikke sjovt længere, nu har de allesammen fået et par på lampen, og jeg orker ikke at starte forfra ;)


  6. Thomas Justesen

    1 year ago

    Nu er jeg aldrig kommet i gang med Facebook, men har på fornemmelsen, at jeg hellere må bruge min tid på noget andet.

    @Rosenstand: På den lokale bodega i Hadsund får man en på lampen, om man er fræk eller ej… derefter kan man få en øl :-)


  7. Bachmann

    1 year ago

    Lige præcis, Justesen ;)


  8. Deborah

    1 year ago

    Hm jeg er laaangt over 25 og har også en FB profil. Jeg synes, det er okay, der er de tilbud. Man kan sige nej tak, og blokerer app. hvis man ikke gider dem. Hvad irriterer mig, er når der intet sker, når man så sender noget videre, og man ikke kan bruge det, som annonceret.


  9. Skou

    1 year ago

    Hej Lars
    Jeg er så enig. Der må gerne være plads til sjov og ballade, men gerne lidt over det nuværende teenage stadie.

    Er der nogen der kender et godt alternativ til facebook?


  10. Søren Sprogø

    1 year ago

    Skou: Well, det kommer rimeligt meget an på hvad man vil.

    Men hvis det er et professionelt social networking værktøj du er ude efter, så tror jeg de fleste danskere efterhånden sværger til LinkedIn.com.

    Xing.com er også stort, men mest i Tyskland. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde én eneste dansker jeg kender der.


  11. Bachmann

    1 year ago

    Jeg vil give Søren ret. Jeg bruger LinkedIn til “professionel” brug, og Facebook til “gamle venner”. Udover de to, er der selvfølgelig Amino som i kender, og så K-forum.dk

Skriv en kommentar

Tilmeld dig Conseo's nyhedsbrev.