En webshop – Det er ikke bare lige

Lad os starte med at slå en ting fast. At starte en webshop, er ikke bare lige… det kræver hårdt arbejde. Der er mange der har fået den opfattelse at man bare lige installere et gratis shop system på sit webhotel, og så ruller pengene ellers ind på kontoen.

Sådan hænger det bare ikke sammen i virkeligheden. Der er stadig folk som gerne vil starte en webshop, men som syntes 600,- om måneden til webhotel og et shopsystem er dyrt?..

At drive en webshop er på mange måder lige som at have en fysisk butik. Der skal findes leverandører, laves aftaler, indkøbes varer, tages produkt billeder og ikke mindst så er der en webshop som skal opdateres og vedligeholdes med nye billeder, og gode produkt tekster.

Udover alle de praktiske ting der med shoppen, så glemmer mange at den også skal markedsføres. Åbner man en butik på strøget, så vil der sikkert komme nogle kunder forbi allerede første dag, da der jo i forvejen færdes mange mennesker på strøget, men har du en webshop på et nyt domæne, så kommer kunderne ikke bare lige forbi. Der skal laves søgemaskineoptimering, Google Adwords, eller andre former for PPC kampagner, før kunderne kommer forbi shoppen.

Men selv om der kommer besøgende i butikken, er det altså ikke givet at de køber noget. Så shoppen skal altså fungere 100%, og der skal være et fornuftigt udvalg, konkurrence dygtige priser, information om leveringstid, og hvem der står bag shoppen med mere.

Alt dette og meget mere er noget der skal optimeres løbende, så man hele tiden får flere og flere kunder til at køre dankortet igennem maskinen.

Der er skrevet nogle bøger omkring det at drive en webshop, og står du med en webshop, men ikke helt formår at drive den til det du gerne vil, eller har du planer om at starte din egen webshop, så vil jeg anbefale dig at kigge nærmere på følgende E-bøger.

Martin Thorborg (manden bag blandt andet Amino og Spamfighter), har skrevet E-Pusher, som er et must for alle e-købmænd. E-Pusher er 122 sider fyldt med artikler om alt fra design, brugervenlighed og kundeservice over til markedsføring og søgemaskineoptimering. Bogen koster 1875,- inkl. moms, og selvom den har været udskældt for at være dyr, så er den alle pengene værd. (www.e-pusher.dk)

Er du i tvivl om E-Pusher er noget for dig, så kan du hente en gratis light version

Brian Brandt har skrevet Webshop Hvordan. Bogen er på 113 sider og koster 299,- inkl. moms. Webshop Hvordan starter med forretningplanen og navn på virksomheden og guider igennem emner som målgrupper, økonomi og markedsføring af din webshop. (www.webshop-hvordan.dk)

Lea Skov Lindbæk driver selv en webshop, og har skrevet E-værksætteren. Bøgen henvender sig til alle der gerne vil drive en webshop og koster lige som Webshop Hvordan 299,- inkl. moms og er på 192 sider. (www.evaerksaetteren.dk)

GD Star Rating
loading...

Andre indlæg der måske kunne interesserer dig:

  1. Hvorfor lige søgemaskineoptimering For noget tid siden sad jeg sammen med en flok venner, og bedst...
  2. Det var bare det. Nu vil jeg have et nyt toilet.Det gamle er ikke til andet end at...

Skrevet af Lars Bachmann

Iværksætter og Wordpress nørd. Laver Wordpress løsninger og online markedsføring i min virksomhed Conseo. Så står du og mangler Wordpress hjælp, så hyr mig her - Husk også at tilmelde dig mit nyhedsbrev
Tak fordi du kiggede forbi og læste med. Du kan skrive en kommentar her eller tilmelde mit RSS feed til din favorit feed reader.

Husk også at tilmelde dig mit nyhedsbrev

16 kommentarer til En webshop – Det er ikke bare lige

  1. Jeg vil give dig ret i, at Martin Thorborgs bog er alle penge værd.

    Jeg er i gang med at læse Lea’s bog, og ser også ud til hun har nogle guldkorn.

    Jeg arbejder med salg/rådgivning omkring webshops osv – så det er en god måde at blive inspireret på.
    Og også stille nogle krav til de systemer vi baserer vores løsninger på.

  2. Helt enig, Lars. Og jeg møder ofte en meget romatisk forestilling om, at man da sagtens kan profilere og synliggøre en webshop i et konkurrencepræget felt for ganske få tusinde kroner. Det kunne man engang, men i dag er mange af konkurrenterne til en ny webshop særdeles etablerede virksomheder med seks- eller syvcifrede budgetter til markedsføring online.

    Så er det, at “kanterne” skal findes… Gør det bedre end de andre. Gør det anderledes. Gør det smartere.

  3. Hmm – denne post siger vist alt:
    http://blog.v4d5.net/vis.php?titel=Jeg+starter+da+lige+en+webshop&id=70

    Jeg er meget enig (og to en halv måned foran Bachmann ;-) )

  4. Enig! Der er SÅ mange basale ting indenfor webshops som der bare ikke er styr på – og det er sørgeligt. En anden ting er, at til trods for dette sætter webshop-ejerne ofte deres må alt for højt…

  5. Jesper

    Jeg er til dels enig, men jeg mener ikke at Martin Thorborgs bog er et must… Nu har jeg gennem tiden drevet 3 webshops uden at læse bogen og alle kører (een kører ikke mere, den er solgt for længe siden) med succes.
    At drive en webshop er forbundet med lige så mange udfordringer som at drive en hver anden forretning om det så er en tøjbutik der ligger på strøget eller om det er et jernstøberi i Hundested. Der findes ingen bøger der kan lære en at drive en forretning om det så er on- eller off line. Jeg tror såmænd ikke at webshopejere sætter deres mål højere end andre forretningsdrivende, hvorfor skulle de det?

  6. Tak for henvisningen til WH, Lars…

    og din pointe her er faktisk hele årsagen til at jeg skrev bogen. Jeg så hele tiden på Amino at folk havde ufattelig store forhåbninger til at de kunne sidde i underbukser hjemme i sofaen og se pengene trille ind på kontoen.
    Det er ikke tilfældet. Selvom “the big guys” som Thorborg og Morten Lund siger at man bare skal springe ud i det, så synes jeg stadig at man skal forsøge at planlægge sig ud af mange ting, og netop her hjælper Webshop Hvordan. Ved hjælp af planlægning kan man spare rigtig mange penge på ikke at dumme sig…

    Vadskær, jeg slår dine to måneder, med en artikel jeg skrev tilbage i juli 2007 – http://brian.brandt-madsen.com/manglende-viden-om-ivaerksaetteri-4.htm
    Og jeg har flere af den slags ;-) .
    En webshop skal ikke bare lige startes, den skal gennemtænkes og planlægges, og så skal den have sin egen niche (specielt hvis du ikke vil bruge mange tusinde på markedsføring).

  7. Hej Brian
    velbekomme, du sender bare lidt provision ;)

  8. Ahr Brian – dit indlæg mangler henvisninger til og omtale af de tre (e)-bøger for at du kan komme med i opløbet.

  9. Det jeg savner allermest er e grundig gennemgang af nogle af de mest anvendelige webshopløsninger og hvad det er der gør dem så gode (inkl. eventuelle fejl og mangler de har).

    Min opfattelse af diverse bøger omkring e-handel er at de ikke tør tage ordentlig stilling til hvilken webshop man skal vælge. Det ender altid i “du kan vælge nr. 1, 2 eller 3 og så er der forresten også nr. 4″.

    F.eks. så har jeg selv en Scannet shop i dag og havde jeg vidst hvor lidt fleksibel den er da jeg startede, så havde jeg aldrig valgt den.

    (Og nej, det bliver ikke mig der kommer til at lave den store forkromede gennemgang af diverse webshops) :)

  10. @Mikael – Der er jeg helt enig. Tror bl.a. det bunder I, at ingen rigtigt har prøvet alle de gængse samt, at man er bange for at kaste sig ud i den endeløse diskussion, som det unægteligt vil ende op i.

    Generelt kan man jo sige, at vælger man Open Source, så kan alt lade sig gøre, mens man med en proprietær løsning som f.eks. Scannet er helt og aldeles i hænderne på nogle andre.

  11. ahr, okay.. men bøgerne var jo ikke en gang skrevet den gang ;-)

    Men så tilbage i november skrev jeg lidt om det da ;-)
    http://brian.brandt-madsen.com/ebogen-webshop-hvordan-er-udkommet-284.htm

  12. @Mikael:

    Er det ikke et spørgsmål om at finde et firma der rådgiver omkring det?
    Uden at det her skal blive en reklame, så har det firma jeg arbejder hos (Dansk Internet Selskab) valgt at satse på Dynamicwebs eCom del – med de fordele og ulemper det nu engang giver. vi har efterhånden kigget rigtig mange eCom løsninger igennem.

    Jeg har på et tidspunkt været i gang med at skrive lidt (internt) omkring de forskellige webshops.

    Jeg tror du kommer langt med Open Source – men der er ikke rigtig nogen der “styrer” slagets gang.

    Derfor hælder jeg personligt til Dynamicweb – Scannet og Dandomain gør det rigtig godt – men de er ikke så fleksible når du vil “mere” som du også selv skriver.

    Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du vil have flere input.

    Men jeg giver dig ret – det kunne da være fedt om nogen gad skrive om de mange eCom systemer :-)

  13. Vadskær, jeg kan sagtens se at det kan blive en lang diskussion, men jeg synes alligevel at der burde være en del at hente i at kigge på hvad mange af de helt store shops gør (altså udover dem der har fået bygget sit eget system).

    Min (ikke dybdegående) vurdering er, at rigtig mange vælger at benytte Yahoo’s shopløsning. Personligt har jeg ikke prøvet den (endnu), men hvis jeg skulle vælge at starte en ny shop op (eller skifte) så ville den absolut være en af favoritterne. Alternativt kunne det være en osCommerce løsning.

  14. Der fik du godtnok sparket gang i diskussionen, hva’ Lars?

    Jeg er lykkelig for, at jeg har en håndbygget shop (http://www.v4d5.net/artikler/webshopweekend.php). Jeg er ikke i lommen på nogen, jeg er ikke styret af andre – begrænsningen ligger i hvad jeg selv kan og hvad jeg har tid til. Det er til gengæld også nogle heftige begrænsninger, men det går da.

    @Jesper – du har ret. Man kan godt drive en succesfuld forretning uden at læse e-pusher. Bare se på Amazon – Jeff Bezos startede den inden e-pusher kom på gaden og Amazon kører vist udmærket. Jeg for min del kan kun sige, at jeg har haft meget glæde af at læse e-pusher. Den er fyldt med gode tips – og er skrevet i et sprog, der inspirerer én til at komme i gang med at optimere sin shop. (Men eftersom vi to er konkurrenter, så vil jeg opfordre dig til IKKE at læse den ;-) )

  15. Kan også kun varmt anbefale e-Pusher (jeg har kun fået læst halvdelen) Den er det hele værd… hvis man følger rådene. Ellers er det spild af penge.

  16. Ugh, e-pusher… Jeg tror alle herinde kender min holdning til den, så lad os helt undgå det emne :-)

    Hvis jeg skal gøre det lidt firkantet (hvilket jeg elsker), så er det min erfaring at de fleste, der starter ud med online handel, bliver overrasket over:

    - 80% af din tid går med logistik, administration og bogføring, kun 20% går til rent faktisk at arbejde med shoppen.

    - Af de 20% går godt 80% med at holde produktinformationer opdateret, skrive gode tekster, lave gode billeder osv.

    Så hvis man starter op som enkeltmandsvirksomhed, så efterlader det næsten ingen tid til alt det “sjove” så som SEM/SEO, link building, social media, landing page designs, A/B-testing osv. osv.

    Og det er her jeg tror mange af de nye shops brækker halsen og lukker igen temmeligt hurtigt, når det går op for folk at det rent faktisk er hårdt arbejde at drive en online forretning!

    @Mikael: Nu lavede du ikke helt en definition på “de helt store shops”, men dem jeg har arbejdet med her i Danmark har enten været baseret på Microsoft Commerce Server, eller IBM WebSphere. En enkelt er en skræddersyet Typo3 løsning, men det er vist et ekstremt tilfælde.

    Men en super ide lige at lave en gennemgang af, hvad der bruges af forskellige shopping systemer her i Danmark. Det er noteret, måske dukker der en post op om det engang :-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*