En af de blogs jeg længe har fuldt med på, og som altid er et besøg værd, er Yoast.com, som ejes af hollænderen Joost de Valk. Joost de Valk arbejder med online marketing, webudvikling og så laver han en masse fede ting til Wordpress.
Joost skrev for noget tid siden et indlæg, som han kalder “6 serious questions for serious bloggers“. Kort fortalt så stiller han 6 spørgsmål som man skal kunne svare ja til, hvis man er seriøs med sin blog.
Jeg betragter mig selv som en seriøs blogger, og jeg elsker dette medie, og ville ønske at jeg havde mere tid til det, men jeg kan desværre ikke leve af det..
Men nu vil jeg i hvert fald svare på de 6 spørgsmål som Joost har fundet på, og så må vi se om jeg stadig er en seriøs blogger bagefter
1. Do you know first when your blog is down?
Nej, ikke nødvendigvis. Der er som regel altid nogen online på bloggen 24 timer i døgnet, og selv om jeg ofte selv er forbi, enten via en computer, eller min HTC Diamond, så er det ikke sikkert at jeg er den første der ved det. Jeg bruger ikke nogen service, som holder øje med mine oppetider, men jeg stoler på at min webhost er så pålidelig at jeg ikke skal gå og bekymre mig over det hele tiden.
2. Do you use reliable hosting?
Jeg har ca. 16.000 sidevisninger om måneden, og så længe det ikke er mere, så er min webhost stabil nok. Driver man et site med 100.000+, så skal man nok tænke lidt mere over hvilken udbyder man bruger. Så ja, jeg syntes jeg har en stabil hosting.
3. How do you treat your regulars?
Her tænkes der på om man tilbyder noget ekstra til sine “stamkunder”. Det kunne være nogle ekstra artikler via nyhedsbreve og lignende. Her dumper jeg desværre, for her bliver alle behandlet ens
Jeg har dog tænkt tanken om at gøre noget ekstra for folk der enten abonnere på mit RSS feed, eller som er gode til at skrive en kommentar. Men mere om det senere.
4. Do you know what people love you for?
Min charme, selvtillid og lækker hår… Naarghh, det er det nok ikke ![]()
Jeg får mange gode kommentarer, og lidt mails i ny og næ fra folk som bare gerne lige vil rose mig for et indlæg, eller bloggen generelt, og det sætter jeg stor pris på. Jeg ved det ikke præcist, men jeg har en ide om at folk godt kan lige at jeg skriver meget generelt om søgemaskineoptimering, og der er på et niveau hvor man ikke behøver være pro, for at forstå hvad der menes. Har du en anden opfattelse, eller er der noget du gerne vil fremhæve som positivt ved denne blog, så må du meget gerne gøre det i en kommentar.
5. Is your blog well kept?
Holder du styr på din blog? Er du opmærksom på 404 fejl (page not found) osv.
Jepper.. Jeg følger godt med i min log, og er hurtig til at rette eventuelle 404 fejl, og andet som kan genere brugerne, eller skade i forhold til søgemaskinerne.
6. Is your sidebar there for your readers?
Man kan få ufattelig mange plugins, og addons til sin sidebar. Som for eksempel: Hvem følger dig på Twitter, Den lokale vejrudsigt, Din Alexa rank, Technorati stats osv. Men er dette for din egen skyld, eller er det for læseren?
Jeg har tidligere i nogle af mine forrige design, haft en tendens til at fylde alt for meget crap i min sidebar, men lige nu, er der kun ting der er relevante for læseren. Seneste kommentarer, Nyeste indlæg, links og tags.
Det var mine svar på de 6 spørgsmål skrevet af Joost de Valk. Jeg kunne ikke helt svare ja, til alle sammen, men jeg overlever nok
Har du en kommentar eller bemærkning til ovenstående, så skriv en kommentar.
Andre indlæg i samme kategori
- Apple iPad - Fordele og ulemper
- Shopcamp 2010
- Sidney Lee i Aftenshowet
- SEO boost din Wordpress
- Så er jeg tilbage




22. oktober 2008 kl. 23:33
6. Spørgsmål til seriøse bloggere…
Joost de Valk fra Yoast.com skrev for nogle dage siden 6. seriøse spørgsmål til seriøse bloggere. Disse 6 spørgsmål har jeg nu svaret på, og svarene kan du finde her….