e-mail-marketing

Er nyhedsbreve og E-mail marketing “so last year”?


Jeg har ikke tidligere gjort sig meget ud af mine nyhedsbreve, og ej heller arbejdet på at få brugere til at tilmelde sig mit nyhedsbrev. Dog er jeg begyndt at få øjnene op for værdien af nyhedsbreve, og det at have en værdifuld liste af E-mails at sende til.

De første mange gange jeg sendte et nyhedsbrev syntes jeg ikke effekten var ret stor, og jeg kunne simpelthen ikke “se lyset”, så jeg satsede mere på sociale medier som Facebook og Twitter, samt selvfølgelig min blog.

Det fik mig til at tænke på om nyhedsbreve og E-mail marketing er “so last year”?

Jeg har siden revideret min opfattelse af E-mail marketing, og i forbindelse med mit samarbejde med Morten Vadskær om blandt andet Shopcamp, hvor han de seneste år har talt om netop værdien af nyhedsbreve, er jeg begyndt at prioritere mit nyhedsbrev rigtig højt.

Først sidste år begyndte jeg for alvor at gøre noget ud af mine nyhedsbreve, og efter at jeg hørte Christina Klitsgaard til DM11 i Holstebro, har jeg virkelig fået troen på at E-mail marketing er et super stærkt medie.

Jeg bruger CampaignMonitor til mine nyhedsbreve, og det er et supersejt system, som jeg gerne vil anbefale. Er du mere til social media, så prøv lige at læs denne, og lad mig høre om du er enig? -> http://blog.kissmetrics.com/email-crushes-social-media/

Bruger du nyhedsbreve i din markedsføring og hvordan ser du det som medie i forhold til markedsføringskanaler som Twitter, Facebook, blogs, SEO etc.?

Lars Bachmann

Iværksætter og Online nørd. Arbejder med WordPress og online markedsføring i min virksomhed Conseo.

11 kommentarer til Er nyhedsbreve og E-mail marketing “so last year”?

  1. Ja – jeg bruger det. Men ikke nær nok i Concept Interest – det kan jeg lige så godt indrømme. Undtagelsen er salget af mine bøger, hvor e-mails står for en meget stor del af salget.

    Og i bd-store.dk benytter vi e-mails hele tiden, og det sælger forrygende.

  2. Dejligt med sådan en artikel Lars ;)
    E-mail marketing er ganske effektivt når man bruger det rigtigt ;)

    Og dejligt Morten og Christina har sat nogle tanker igang på folk…

  3. Joseph A. S. siger:

    Det er på ingen måde last year.
    Det er altid godt at sprede sin markedsføring, vil ligefrem sige at det er et must at have email markedsføring, hvis man arbejder med webshops.

    Dem du når med email, tror jeg næppe du når med sociale medier. Også hvis din side skulle gå ned eller du ændrer adresse eller andet, så har du altid din email liste.

    Som du er inde på, så er der (ALT) for mange som undervurderer email kampagner – men dem om det, det betyder jo bare flere kunder til os andre :-)

  4. Trine siger:

    Vi har for nyligt lavet en kampagne for at få tilmeldinger til nyhedsbrev og vores facebookside, og det gav en fordobling af likes, samt en ordentlig bunke nyhedsbrevs tilmeldinger. Så for nyligt sendte vi vores første nyhedsbrev ud, med rigtig god respons 70% open rate og 20% klikrate. Vi er en lille frisør salon, men nyhedsbreve vil helt sikkert fremover være en del af vores kommunikation til kunderne.

  5. Tim Petersson siger:

    Jeg synes det er rigtig svært med de nyhedsbrev, jeg har efterhånden prøvet alle de indgangsvinkler der anbefales rundt omkring på nettet, men lige lidt synes jeg det hjælper. Vi har egentlig en ok liste på 1200 email adresser som er samlet sammen på ærlig hvis, men åbningsraten er meget lille på trods af utallige eksperimenter med emnet, jeg har sågar prøvet at spørge om vi skulle mødes ved poolen, hvilket resulteret i mange frameldinger og en midlertidig blokering af mailchimp kontoen.

  6. Rasmus siger:

    Jeg tror nu ikke på, at nyhedsbreve er på vej ud. De kræver ganske rigtigt tid og kræfter, og responsen kan være forsvindende lille. Men det er jo i princippet ikke anderledes end med gammeldags salgsbreve. Da jeg for et par årtier siden arbejdede i avisbranchen, sendte vi med jævne mellemrum hundredvis af salgsbreve ud til potentielle annoncører. Og vi skulle endda også printe dem, underskrive dem, kuvertere dem, frankere dem og slæbe dem hen til posthuset – men vi var alligevel glade, hvis vi fik bare én ny kunde for hver 100 breve. :-)

  7. Anders siger:

    Jeg må nok indrømme at nyhedsbreve ikke er noget jeg praktiserer så meget. Dog tror jeg faktisk også, at hvis man aktivt gør en god indsats med nyhedsbreve, kan det også give en rigtig meget igen. :)

  8. Det er jo altid en vurdering hvor man skal bruge sin “kostbare” tid når det gælder online markedsføring, men tror nyhedsbreve er et medie der kan have et meget højt ROI for de fleste :)

  9. Frederik siger:

    Vi bruger faktisk rigtig meget nyhedsbreve, og vi har haft overraskende gode oplevelser. I starten brugte vi meget lang tid pr. nyhedsbrev uden det gav så meget. Men i takt med, at man får mere rutine og flere erfaringer med, hvad der virker, så har jeg en rigtig høj indtjening pr. brugt minut, så der bliver udskrevet et nyhedsbrev til vores modtagere. Det kan helt klart anbefales at give sig i kast med, såfremt man har en betydelig mængde modtagere.

  10. Vi bruger selv nyhedsbreve i markedsføringen, og synes det har en stor værdi, da det kan hjælpe med at give det rette budskab til de rette mennesker på det helt rigtige tidspunkt.

    Jeg er enig med Joseph mht at man ikke rammer de samme mennesker, når man benytter sig af e-mail marketing og nyhedsbreve, i forhold til brugen af de sociale medier. Det er en anden platform, og dermed også et andet publikum – i hvert fald i en vis grad.

  11. Sara siger:

    Jeg er ikke begynd at bruge nyheds breve endnu men det er noget jeg har tænkt mig at implementere i min markedsføring.
    Jeg syntes der er mange ting der skal holdes styr på. Men en vigtig faktor for succes er jo at holde sig i skarp dialog med sine kunder…
    Tak for et fedt indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>