Få succes med din weblog


Som overskriften siger, så er dette en artikel som forhåbentlig kan give dig nogle gode tips og tricks til at få succes med din weblog.

Weblogs er i dag blevet alle mands eje, det er i dag nemt at få en blog, man behøver ikke engang at have sit eget domæne, webhotel, eller nogen som helst viden om programmering og databaser. Der findes i dag utallige tilbud om gratis blogs på nettet, som man kan oprette på et øjeblik. De mest kendte blog udbydere er WordPress og Blogger.com, i Danmark findes der sider som Smartlog og TV2 hvor du gratis kan oprette din weblog.

Fælles for dem alle, er at du få siden hostet på deres domæne, og som oftest er det er subdomæne, hvilket vil sige at du får en adresse der hedder “ditBrugernavn.domæne.dk”. Fordelen ved disse service er at de er gratis og det er nemt at oprette.

Disse services er gode hvis man “bare” vil blogge lidt om sine campingture til sydtyskland, eller bare vil fortælle den nærmeste familie hvordan det går med den nyfødte.
Men vil du drive din weblog til noget, så start med at få dit eget domæne og webhotel.
Det koster ikke mange penge at få en god og funktionel weblog online, det kan faktisk gøres for under 300,- om året.

Succes er selvfølgelig definerbart, succes kan måles på mange ting, også når vi snakker websites, eller i dette tilfælde weblogs. Succes kan være antal besøgende, antal af kommentarer, eller omsætning/salg af reklamer.

Hvis du vil have succes med din weblog, så start med at finde ud af hvad du vil med din weblog. Skriv om noget der interesserer dig, og noget du ved en masse om, det gør det lettere at holde din weblog opdateret. For hvis din weblog skal være interessant, så skal du være forberedt på at blogge minimum 3 gange om ugen.

Tænk over hvad du skriver.

Det der skal “sælge” din weblog er de tekster, eller indlæg du skriver. Det første læserne ser, er din overskrift, så sørg for at skrive en sigende, men samtidig fristende overskrift.

Jeg lavede engang et par forsøg, hvor jeg skrev nogle lidt “frække” overskrifter, som for eksempel “Puk Elgaard nøgen” og “Se de frække billeder”. Ingen af disse indlæg indeholdt dog hverken frække billeder eller biller af en nøgen Puk Elgaard, men besøgstallet voksede med næsten 300% over de næste 10 dage, og den dag i dag, for jeg stadig hits på de to indlæg 😉

Jeg tror at uanset hvad vi søger efter på Google eller sider som blogbot.dk og overskrift.dk så er vi tilbøjelige til at fjerne vores fokus, hvis vi pludselig ser en overskrift som enten er sjov, provokerende eller fræk.

Nu skal du selvfølgelig ikke skrive frække overskrifter hver gang, hvis du ikke har noget ”frækt” at byde på, for hvis dine læsere bliver skuffet for mange gange, så finder de hurtig nogle andre blogs og følge med i.

For at få succes med din blog, skal man bruge noget indhold (content). Søgemaskinerne elsker content, og jo mere content i form at ren tekst, des mere har søgemaskinerne at arbejde med, når se skal crawle, indeksere og ranke din blog.

Så en tommelfinger regel er: des mere indhold, des flere hits fra søgemaskinerne.

Og du har brug for hits fra søgemaskinerne, en 8-10 links fra din venners sider, gør det ikke alene. På denne blog kommer 60% af de besøgende fra søgemaskiner.

Hvad skal jeg skrive om?

I princippet kan du skrive om lige det der passer dig, men skal du have succes med din weblog, så skriv om noget der har værdi for dine læsere.

Prøv at sætte dig i læsernes sted? Hvad syntes du er interessant? Hvad handler de blogs du selv læser om? Hvad ved du en masse om?

Find din egen niche, og det skal gerne være noget der interessere dig, da det gør det nemmere at få skrevet indlæg regelmæssigt.

Når man har skrevet et indlæg er det rart at få noget feedback i form af nogle kommentarer, det er det der er hele essensen i det at blogge, nemlig at dine besøgende kan kommentere på det du skriver, og det kan som ofte udvikle sig til en lille debat, eller en hyggelig samtale.

Men for at få dine læsere til at kommentere, så skal du skrive nogle indlæg som ligger op til en debat, eller slutter med at stille et spørgsmål til læseren. Skriver du for eksempel et indlæg om den politiske situation i Danmark, så slut af med at spørge læserne om hvad deres holdning er til emnet, det gør at man ”føler sig velkommen” til at kommentere.

På denne weblog skriver jeg primært om søgemaskineoptimering (SEO), søgemaskinemarkedsføring (SEM), og alt mulig andet der er søgemaskine relateret. Dette gør jeg fordi det er noget der interessere mig, og derfor er det nemt for mig, regelmæssigt at få skrevet nogle indlæg.

Når jeg skriver et indlæg, så kan jeg følge med i min webstatistik og se om mine besøgstal flytter sig, på den måde kan jeg spore mig ind på hvilken type indlæg der giver flest læsere, og da det er et succeskriterium for mig, så skriver jeg gerne om emner som jeg ved er populært hos dem som læser med her.

Hvor tit skal jeg skrive indlæg?

Så ofte som det er muligt. I gennemsnit vil jeg anbefale dig at skrive minimum 3 indlæg om ugen. Hvis du opdatere din weblog for sjældent, så mister din “læsere” interessen.

Jeg abonnerer selv på en masse blog feeds, og dem der sjældent bliver opdateret, dem rydder jeg ud i en gang i mellem. Så sørg for at holde liv i din blog, hvis du vil have mange læsere.

Kan jeg tjene penge på min weblog?

Ja, det kan du godt, men det kræver meget arbejde, så du skal ikke regne med at et par indlæg om måneden kan gøre dig rig. Det er meget få bloggere som skriver på dansk, der kan leve af det, men sørger du for at opdatere din weblog, og skriver nogle gode og interessante tekster, så kan det godt give lidt indtjening.

Der findes mange muligheder for at tjene penge på weblogs i dag. Den mest kendte er nok Google Adsense, som du højst sandsynligt er støt på mange gange, på andre weblogs.
Jeg bruger selv Google Adsense på denne blog, men det er bestemt ikke noget jeg bliver rig af. I skrivende stund har jeg ca. 250 unikke besøgende om dagen, hvilket jeg tror er meget almindeligt for en dansk weblog af denne type. Skulle jeg leve af at blogge vil tro at jeg skal op omkring 15 – 20.000 unikke besøgende om dagen, og så skal jeg vidst til at ”oppe” mig lidt ?

Linkbait… Hvad er det, og kan jeg lave det?

Linkbait er det at skabe blog indlæg som folk har lyst til at linke til. Kunsten at lave linkbait er ikke noget alle kan, og det er bestemt heller ikke noget jeg er mester i. Men formår du at lave en række gode indlæg, som virkelig har en værdi for læserne, og som andre bloggere har lyst til at skrive om, og dermed linke til dig, så er du godt på vej til at få succes med din weblog.

Eksterne links om linkbait:
http://www.mattcutts.com/blog/seo-advice-linkbait-and-linkbaiting/
http://overskrift.dk/tag/linkbait
http://www.jimboykin.com/linkbait-linkbait-linkbait/

Det var alt hvad jeg havde at byde på i denne omgang. Jeg har dog planer om at følge op på dette indlæg, med nogle mere dybdegående artikler om det at skrive og vedligeholde en weblog. Så kig endelig forbi en gang i mellem, der er mere på vej fra samme skuffe.

Lars Bachmann

Iværksætter og Online nørd. Arbejder med WordPress og online markedsføring i min virksomhed Conseo.

16 kommentarer til Få succes med din weblog

  1. Rasmus Sørensen siger:

    Godt skrevet!

    Et par kommentarer omkring, hvad man skal skrive om; det er altid meget nemmere at skrive om emner du selv brænder for, end at være tvunget til skrive om keramik eller gummidæk hele dagen.

    Ved man lidt om SEO og søgeordsmarkedsføring kan man dog nemt lade sig friste af potentialet på søgeord, som man ved har rigtig mange søgninger. Det kan være en fælde, da de ord som faktisk har mange søgninger, ofte er generelle og er svære at dække med sine egne indlæg alene.
    Der er selvfølge en mængde andre vigtig parametre, som bør have yderligere indflydelse på valget af emne. Bund og grund handler det om interesse og skriveevner.. og hårdt arbejde. Det er ikke nok “bare” at skrive – jvf. Lars’ kommentarer om linkbait, søgemaskineoptimering m.m.

  2. Mikael siger:

    Lars, nu har du jo valgt at skrive på dansk, men jeg antager at de fleste at de blogs du selv følger med i er på engelsk. Hvad er din bevæggrund for at blive ved at skrive på dansk? Tror du ikke at du kunne øge din læserskare markant ved at skrive de samme indlæg på engelsk?

    Jeg har i hvert fald selv gjort forsøget med både at skrive på en engelsk blog og en dansk blog. Selvom indlæggene var stort set de samme, så fik jeg 5-10 gange så mange daglige hits og linkbuilding var væsentligt nemmere.

    Konkurrencen er naturligvis større på engelsk, men udmiddelbart så synes jeg det virker til at være væsentligt nemmere at komme frem på engelsk.

    At jeg så nu personligt har valgt at forsætte min danske blog og holde lidt pause på den engelske er mere at jeg er for doven til at skrive på engelsk og egentlig ikke forretningsmæssigt forsvarligt 🙂

  3. Bachmann siger:

    Hej Mikael
    Jeg læser selv med på din blog 😉

    Jeg har mange gange overvejet at start en blog på engelsk, af lige præcis de grunde du skriver. Grunden til at jeg ikke er kommet i gang med det, er at jeg ikke skriver ret godt engelsk… 😉

  4. >Hvor tit skal jeg skrive indlæg?
    Spøjst nok, så har jeg det lige omvendt. De blog’s der spytter indholdsløse indlæg ud konstant, ryger ud.

    Det er jo ikke fordi det fylder noget, at have 100 eller 10.000 rss-feeds koblet til. Det der irritere mig, er de blogs der fylder min daglige oversigt med ikke-relevant bras 🙂

  5. Bachmann siger:

    -> Tommy
    Selvom man blogger 3 gange om ugen eller mere behøver det jo ikke er at være indholdsløse indlæg?

    Jeg abonnere jo netop på divers RSS feeds, for at blive opdateret og underholdt.

    Men du har ret i at man ikke skal blogge bare for at blogge. Der skal være noget substans i det man skriver.

  6. Nej, det er rigtigt. Jeg prøver nok bare at sige, at jeg ikke forstår pointen i, at blokkere feeds, der ikke fylder noget.

    Jeg tilmeldte mig eksempelvis http://www.bluehatseo.com, den gang han virkelig var aktiv. Nu går der meget længe mellem hans indlæg, men så bliver jeg bare så meget mere nysgerrig når der endelig dukker et af hans op.

    Dog er jeg ret sikker på, at der kan påvises en faldende kvalitet i indlæggene i takt med at frekvensen siger… til sidst bliver det “for søgt”, eller hvad man nu siger.

  7. Mikael siger:

    Jeg må indrømme er jeg er rydder op i to typer blogs. Den ene er dem der kommer med 10-15 indlæg om dagen, hvilket de oftest kun kan gøre fordi de har en masse gæstebloggere. Den anden er den der skriver så lange (og ofte tekniske indlæg) at jeg ikke orker at læse dem.

    3 gange om ugen og maks 1000 ord, så er jeg med på vognen 🙂

  8. Det er anden gang, at jeg skriver et svar, som ikke dukker op….?

  9. Bachmann siger:

    Hej Tommy
    Din første kommentar var røget i mit akismet spam filter. Jeg har godkendt den nu.

  10. Heysa Lars

    Super godt indlæg. Læreligt – især når man selv lige er startet op med at blogge.

    Fortsæt endeligt det gode arbejde 🙂

    Mvh.
    Troels

  11. Bachmann siger:

    Hej Troels
    Velkommen til. og tak for de pæne ord. 🙂

    Jeg må hellere lige kigge forbi jeres blog.

  12. peterK siger:

    Knaldgodt indlæg med super informationer. Du er rigtig god til at forklare, så “man” kan forstå, hvad det egentlig er, tingene drejer sig om. Godt gået.

  1. 7. januar 2008

    […] af tv – og et blogindlæg fra Lars Blachman http://www.larsbachmann.dk/fa-succes-med-din-weblog.html gik jeg i gang i nat med at skrive om den helt særlige faktor der skal til – når man vil […]

  2. 14. januar 2008

    […] I alt sin enkelthed blev der ridset nogle punkter op, som er helt basale ting din blog skal opfylde, hvis du skal have succes med din weblog. […]

  3. 26. marts 2008

    […] ud af hvor stor en “Sphinn effekt” er, så derfor har jeg tilføjet min artikel “Få succes med din weblog” til Sphinn.com. Problemet er bare at den kun har opnået 2 sphinns ( men 12 stemmer på […]

  4. 20. maj 2008

    […] Vil du læse mere om at skrive gode overskrifter, eller i det hele taget få lidt succes med din weblog, så tag et kig på min lille artikel – Få succes med din weblog […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *