Falske Facebook profiler


Dette indlæg er skrevet af Morten Kristensen.

Lad mig kort slå fast, at alt der er skrevet i dette indlæg er baseret på observationer, og jeg har derfor ikke et kendskab til hensigten eller brugen af de falske Facebook profiler. Men der er bare rigtig mange parametre, som spiller sammen, hvilket du også selv vil observerer, hvis du tjekker dem ud.

Falske Facebook profiler – Den moderne falske profil

I flere år har marketing folk og guruer diskuteret brugen af falske Facebook profiler, og om det egentlig var godt eller skidt. For ulempen tidligere var, at det var tomme profiler, som ikke bidrog med noget. Men så opdagede jeg noget ved et tilfælde.
Inden vi kommer til selve indlægget, så kan vi starte med at konstaterer, at liderlige mænd åbenbart er blottet for rationel tankegang, og de bliver åbenbart også blide og dumme i jagten på en flot, smuk og fræk pige. Hvis det ikke var tilfældet, så var dette indlæg ikke skrevet!

Den moderne falske Facebook profil

Sjovt nok blev jeg opmærksom på den moderne falske Facebook profil over en øl. En ven og jeg sad og snakkede, og snakken faldt på damer, for det er jo det, som vi mænd snakker om, når der er dømt mandehygge. Han beklagede sig dog over, at der var mange falske kvindelige profiler i de forskellige Facebook singlegrupper. Jeg lyttede blot, og det blev faktisk mere og mere interessant, så dagen efter gik jeg i gang.

Når du tjekker single/dating grupperne ud, så vil du sikkert bemærke, at der tit eller oftere kommer nogle lange og velskrevet indlæg fra nogle yderst attraktive og kønne unge piger, som enten er meget flotte, eller som har knap så meget tøj på. De laver en lang tekst, og den sluttet tit af med, at man skal ansøge dem, hvis man gerne vil skrive eller lære dem at kende. Og det er der intet forkert i!
Men tjekker man disse profiler ud, de er stort set altid åbne, så man kan se de fleste info, så er det piger i alderen 17-25 år, som indenfor 1-3 mdr har oprettet en profil på Facebook. Det er her, at det begynder at se forkert ud, for børn vokset op i IT alderen er mere eller mindre alle online på Facebook og andre sociale medier. Det er en del af deres hverdag.

Begynder du så at grave dybere i disse profiler, så vil du opdage, at de stort set kun har drengevenner, hvor alderen er meget tilfældig. Nogle vil kalde dette suspekt, mens andre vil kalde det normalt. Men fakta er blot, at de fleste omgås mennesker med en alder, som matcher relativt med deres egen.

Tjekker du disse profilers væg ud, så vil du opdage, at der ligger billeder af dem, og nogle gange er det tydeligt, at billederne er af 2-3 forskellige piger, men det opdager de mange hankøn ikke. De skriver i stedet kommentarer til billederne, eller skriver på pigens væg. Af kommentarerne er det tydeligt, at personerne IKKE kender hinanden.

Sådan en pige profil kan nemt nå flere hundrede venner på få dage/uger, hvilket er en stor ”målgruppe”.

Det sjove begynder for alvor, når du begynder at tjekke disse pigers ”Synes Godt Om” ud. For her synes mange af dem godt om de samme firmaer og sider. Om det er tilfældigt ej, det vil jeg lade op til dig at vurderer. Men ”Synes Godt Om” ser ud til, at være et omdrejningspunkt for profilerne. For de er yderst gode til, at få de frådende mænd til at Like og synes godt om de samme ting. Mænd er tydeligt totalt blottet for den mindste forstand, når de er på ”jagt”, og de LIKER og deler gerne sider, billeder og andet, blot for at gøre pigen glad.

Sådan spotter du en moderne fake Facebook profil

  • Det er typisk en flot og smuk pige, som er meget afklædt. Sex sælger
  • Pigen opfordrer alle til at ansøge om venskab, selvom hun ikke kender dem på forhånd
  • Pigens billeder stammer fra solrige områder, hvis natur afviger en del fra den Skandinaviske
  • Pigen har stort set kun mandlige venner
  • Profilen er meget ny. Ofte 1-3 mdr
  • Profilen har et underligt navn i url’en. Typisk et navn efterfulgt af tal
  • Sammenligner du flere af disse profiler, så har de samme mønster inden for ”Synes Godt Om” af sider
  • Pigen er meget flirtende, og det fremgår af kommentarer til billeder og andet, samt beskeder på væggen, at hun ikke kender hendes ”venner”
  • Flere profiler viser billeder af 1-2-3 forskellige piger, men det opdager ingen af hendes ”venner”
  • De samler især venner fra dating sider, eller sider hvor der er mange mænd. Er det fra andet end dating sider, så er det tydeligt, at interessen ikke er for det pågældende emne,
  • men mere handler om opmærksomhed og venner
  • Pigen skriver på perfekt eller godt dansk, selvom det er tydeligt, at hun ikke er dansker

Billederne til disse profiler

Som nørdet online mand, så ved du sikkert godt, at Google har en funktion, hvor du kan søge efter billeder. Så vil Google vise dig, hvor dette billede evt er benyttet, samt billeder der ligner det meget. Tager du et af billederne fra den falske profil, så vil du typisk opleve, at de er benyttet på et hav af sider, og at personen på billedet IKKE er dansk.

Men de falske Facebook profiler skriver på dansk, og de forsøger at få danske venner, ergo må personen bag også kunne dansk. For sproget er så perfekt, at der tydeligvis er tale om en, som enten bor i Danmark, eller som har danske rødder!

Konklusion

Efter at have studeret dette fænomen i et par måneder, er jeg nået frem til følgende konklusion. Profilerne er ikke oprettet ved en tilfældighed! De benyttes enten til markedsføring, eller til at skabe ”ægte” profiler, da de får en masse rigtige profiler til at validerer dem. Facebook tror altså, at profilerne er gode nok, og så må Facebook i en eller anden forstand tillægge dem en vis værdi. Jeg har ligeledes en mistanke om, at profilerne kan spille en større rolle i forhold til den Facebooks nye påfund Graph Search. For der påvirker disse falske profiler alle deres ”venners” Graph Search, hvilket let kan bruges i markedsføringsøjemed.

Der er sikkert også flere af disse profiler, som benyttes til at skaffe Likes til andre sider, og man må sige, at de er yderst effektive til dette.

Slutteligt så kan de også bruges som direkte markedsføring, da de jagtende mænd har reklame paraderne nede, og dermed enten bevidst eller ubevidst kan påvirkes af reklamerne fra piges væg.

Det er i hvert fald en type profiler, som vi vil være opmærksomme på hos Customfit.eu og Cosmos-Co.eu, da de ikke skal ødelægge vores Facebook sider med støj eller dårlige påvirkninger.

Som sagt, så er mit indlæg og konklusion baseret på rene observationer, men jeg er sikker på, at du vil mene det samme, hvis du går ind og tjekker profilerne ud! Så det synes jeg helt klart, at du skal gøre, og bagefter kan du smide en kommentar herunder, så vi kan få en debat i gang om, hvad formålet er med disse falske profiler?

  • http://www.facebook.com/josefine.jensen.771?fref=ts
  • http://www.facebook.com/Erotiskstrip
  • http://www.facebook.com/lonni.nielsen.180
  • http://www.facebook.com/sofie.larsen.9655806

Markedsføring eller just fun?

Morten Kristensen

Morten har skrevet dette indlæg om falske Facebook profiler. Morten ejer webshoppen customfit.eu. Du kan følge Morten på Twitter og Google+

Prøv lige at se disse indlæg også!

5 kommentarer til Falske Facebook profiler

  1. Det bedste trick er helt klart at kigge på hvornår profilen blev oprettet + image search funktionen.

    Jeg ved at nogle af profilerne bliver lavet for senere at omdanne dem til en facebook-side. Hvor Vennerne bliver konverteret til fans.

    – Alexander Larsen

  2. Tip: Russiske dating sites er en god kilde, når man skal finde billeder til sine falske Facebook profiler 😉

  3. Christian siger:

    Hej Morten,

    Tak for et interessant indlæg. Jeg er ikke det mindste overrasket over at dette finder sted på Facebook – og ej heller, at markedsføringsstrategien (eller hvad man nu skal kalde det) faktisk virker. Sex sælger, som du siger. Det mest morsomme er vel næsten, at de åbenbart propper billeder af flere forskellige piger ind i profilen, uden at gør nogen forskel!

    Én ting der er værd lige at tænke over er, om de drenge og mænd der er “venner” med de falske profiler, der liker og deler deres indhold osv., i virkeligheden bliver narret – eller om bare de selv bruger de falske profiler til personlig branding. Facebook popularitet blandt alverdens halv-afklædte skønheder giver vel i visse kredse noget social kapital (hvis man undlader at kigger nærmere på de relevante profiler).

    Mvh. Christian

  4. Det er godt tænkt! Et twist af det klassiske affiliate-trick, hvor nemme mænd bliver lokket til at signe op til diverse dating-sider.

  5. Sylvia Mathiassen siger:

    Det er såmænd ikke kun kvinder der lægger falske profiler ud. Fra mændene vil jeg advare imod en Ostrovski Evgeni , ifgl. profil er han amerikansk soldat i Afghanistan men i virkeligheden vist fårehyrde i Maroko. Efter ca 14 dages smiger og pjat anmodes man om at sende penge til et eller andet formål, afslår man bliver man overhældt med sprogets værste skældsord og truet på livet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *