FANDANKO – Hvis det skal være godt

Skrevet d. 6. maj 2008 kl. 21:42 af Lars Bachmann
Kategori: Diverse, Personligt

9 kommentarer


Dette indlæg er måske lidt off topic, men når man oplever noget som bare er super godt, så skal man huske og fortælle det til dem man “kender”.

Som de fleste af jer nok ved, så har jeg en fortid som kok, og jeg kan sommetider ryste på hovedet over hvad folk putter i munden, men det gør en ny butik i Alborg nu noget ved.

Min gode ven Carsten, som jeg har stor faglig respekt for, og som jeg anser for en af landets bedste og mest kreative kokke, har åbnet en delikatesse og gourmet butik i Aalborg.

Carsten og jeg har arbejdet sammen i mange år og mange gange. Faktisk ansatte han mig i sin tid da han var køkkenschef på et stort hotel, og senere da jeg selv var køkkenchef på en italiensk restaurant, fik jeg “headhuntet” Carsten, så det nu var min tur til at være “chef”, og for at det ikke skal være løgn, så fik Carsten og jeg fornøjelsen af senere at arbejde sammen et helt tredje sted. ( Og de fadøl vi har drukket sammen gennem tiden, det er ikke for sarte sjæle :) )

Butikken hedder FANDANKO og åbnede i mandags, men har allered nu haft stor succes, for der er heldigvis et marked for god, sund og delikat mad.

Hos FANDANKO kan du køre forbi om morgenen og tage lidt lækkert morgenbrød med på arbejde, eller du kan vælge at købe en masse lækkert specialbrød med hjem fra deres brødudsalg. FANDANKO har også et lækkert udvalg i alverdens delikatesser, såsom chokolader, olier osv.

Sidst men ikke mindst, så har de en takeaway, hvor du kan købe en “færdigret” med hjem, hvis du ikke lige selv orker at lave aftensmaden fra bunden, og gerne vil have noget der er lidt mere gourmet-agtigt, en den købe-pizza du fortærede i sidste uge ;)

Bor du i Aalborg eller omegn, så gør dig selv den tjeneste at køre forbi FANDANKO en dag, og jeg er sikker på at du bliver så fristet af alle deres delikatesser, at du ikke går tomhændet derfra.

Skriv din anmeldelse af FANDANKO på Where2eat.dk

Andre indlæg i samme kategori

Var det ikke det du søgte? så prøv Google

9 kommentarer til “FANDANKO – Hvis det skal være godt”


  1. Thomas Justesen

    1 year ago

    Det ser ud til, at være en spændende butik med super produkter, så der vil jeg da gøre et besøg en dag, hvor jeg er ude og kører på vilddyret (læs: motorcykel der nemt kan køre fra Rosenstands ;-) )


  2. Rosenstand

    1 year ago

    Dejligt at se at der er mennesker, der støtter den gode mad og de gode råvarer. Det kan vi aldrig få for meget af!

    Justesen: Dengang jeg startede med at køre motorcykel (for 25 år siden), var en 600 kubikcentimeter maskine som din faktisk en relativt stor motorcykel. I dag er det en knallert :-)

    Når du ræser afsted med 8.000 omdrejninger, kommer jeg lige bagved dig med 2.800 omdrejninger. Og jeg giver ikke gas, når jeg overhaler – for det ville være hensynsløst at udsætte dig for risikoen for at ryge med ind i mit luftfilter ;-)


  3. Potter

    1 year ago

    Det ser rigtigt lækkert ud – og en rigtig god ide.

    Som en god ven, skulle du så ikke løbe hans site igennem? Hans fysiske facade er forhåbentligt mere synlig end den virtuelle er ;)

    Næsten synd, når nu konceptet er så godt.

    Vidste ikke du er x-kok. A man of many trades….


  4. Bachmann

    1 year ago

    > Potter
    Hans website er først kommet online idag, så det kan måske forklare synligheden af den ;)

    Jow jow, jeg kan både koge og lave SEO på samme tid :)


  5. Rasmus Sørensen

    1 year ago

    Fedt! Jeg smutter med garanti forbi næste gang den pukkelryggede skal besøges :)


  6. Thomas Justesen

    1 year ago

    Rosenstand: Altså ved 8000 omdrejninger har jeg jo stadig 4000-6000 omdrejninger tilbage (har ikke prøvet omdrejningsbegrænseren endnu), så du kommer ikke forbi! ;-)

    Desværre så har Fandanko nok ikke åben, når vi har tid til en tur på bikes, for ellers kunne det da være et spændende sted at stoppe!


  7. Rosenstand

    1 year ago

    Jeg ved det godt, Justesen. Jeg har faktisk købt mig sådan en Yamaha som din. Den har jeg med i en sidetaske som backup, hvis jeg skulle punktere eller så’n noget ;-)

    Spøg til side – FANDANKO skal helt klart besøges!


  8. Tommy

    1 year ago

    Det er (ren markedsføringsmæssigt) en fornøjelse at se hvordan han har sparket den forretning i gang. Store Ferrarier og en Masserati udenfor på åbningsdagen og uddeling af smagsprøver til de lokale fra morgenen af, mens de holder i lyskrydset… og så selvfølgelig lidt lokal pressedækning.

    Sådan skal det sgu gøres :)


  9. Cuno Jensen

    1 year ago

    Skal da helt sikkert forbi.
    Men det stinker når Vejgaard avis skriver gul maserati og billedet er af en vis herres gule Lamborghini.

    Men ser uanset ud til at være en fed shop.
    Mvh en som også bor sammen med en der arbejder med SEO.

Skriv en kommentar

Tilmeld dig Conseo's nyhedsbrev.