Fokus på iværksætteri


Så nærmer vi os d. 1. december og dermed traditionen tro, starten på årets iværksætter julekalender. Her vil jeg kort forklare ideen bag julekalenderen, og hvorfor jeg har valgt at lave den.

Uge47 er ikke nok

Erhvervsstyrelsen står bag uge47 kampagnen som netop er overstået. Det er en uge (18.- 22. november) hvor de afholder ca. 250 arrangementer over hele landet, som skal sætte fokus på ideer, iværksætteri og vækst.

Jeg synes som udgangspunkt at det er et godt initiativ, men en uge om året er bare ikke nok, og så er jeg bare ikke sikkert på de rammer bredt nok med deres arrangementer.
Har du deltaget i et af uge47 arrangementerne?

Jeg fik en ide

Tilbage i 2009 hørte jeg om uge47, og tænkte at det koncept kunne jeg gøre bedre. Min første plan var at det skulle foregå over 2 uger og afvikles online, så alle havde mulighed for at deltage (det skulle ikke være forbeholdt Københavnere). Jeg gik og tyggede lidt på den, og pludselig fik jeg ideen til at det skulle laves som en julekalender.

Jeg satte mig ned og lavede en liste over 24 personer, som jeg mente havde noget at bidrage med, i forhold til iværksætteri. Kontaktede dem og præsenterede dem for ideen, og stort set alle var med på den. Julekalenderen blev en stor succes, og ca. 20.000 besøgte julekalenderen (8.000 unikke).

Iværksætter julekalenderen 2013

Jeg elsker at lave julekalenderen, selvom det taget meget langt tid at planlægge. Jeg har i år haft fokus på at finde nogle helt nye deltagere, samt få en mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. Det er nogenlunde lykkedes, og jeg har modtaget de første bidrag, og har lige læst indlægget som er bag “låge” nr. 24. Det kan du godt glæde dig til.

Følg med fra d. 1. december

På søndag går det løs, og det hele foregår her på bloggen. Så hvis du ikke allerede har gjort det, så bookmark siden, Like den på Facebook eller tilmeld dig nyhedsbrevet, så er jeg helt sikker på du nok skal blive mindet om det.

Er du klar til Iværksætter julekalender?

Lars Bachmann

Iværksætter og Online nørd. Arbejder med WordPress og online markedsføring i min virksomhed Conseo.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *