Nu er der ikke mange timer til vi skal sætte os ved bordet og indtage årets julemiddag. For derefter at sætte vores forædte kroppe tilbage i sofaen, for at “slå mave” et par timer inden dagens motion skal overståes med et par ture omkring juletræet.
Men inden året slutter helt, vil jeg lige ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.
Der er sket mange ting i 2007, blandt andet har jeg fået lidt mere liv i bloggen, som skiftede blog platform tilbage i september. Jeg bruger nu WordPress som blogsystem, til fordel for et håndlavet system som bloggen kørte på tidligere.
Jeg har også ændret stilen lidt, for hvor jeg førhen skrev mere om mig som person, bliver bloggen nu primært brugt til at skrive om søgemaskine og SEO relaterede emner. Der er et par familie medlemmer der har “øffet” lidt over at jeg ikke skriver så meget personlligt mere, så måske jeg vil ændre en lille smule på det i det nye år.
Til sidste (Inden ænderne skal ud af ovnen, for at give plads til flæskestegen), vil jeg lige kort opsumere nogle af de ting der er sket på larsbachmann.dk ved juletid.
Jeg har kigget lidt i arkiverne og fundet nogle gamle “juleindlæg” frem. Har du ikke fået nok af juleslik og konfekt, så er her en opskrift på havregrynskugler med Baileys. Jeg har også fundet et indlæg frem fra julen 2003, hvor jeg studerede og skulle over til min mor og far og holde jul. Det var også i december 2003 at der var brand på Nordsømuseet i Hirtshals hvor deres populære klumpfisk gik til. Dette skrev jeg et lille indlæg om d. 17 december med overskriften “Tilbud på dagens ret“.
I december 2004 postede jeg denne lille julequiz om bryster ![]()
Det var også i 2004 at jeg traditionen tro var lidt sent ude med julegaverne, det kom der dette indlæg ud af “Julegavereæs og tømmermænd“.
Og til sidst vil lige nævne dette indlæg som Unicef der ringede til mig med et godt tilbud til jul.
Det var det. Kan i have en god juleaften, nu er røgalarmen gået igang, så jeg må hellere tage ænderne ud nu.
loading...
Andre indlæg der måske kunne interesserer dig:
- Årets weblog 2007 Blogmagasinet har sat sig for at kåre årets weblog 2007. Du kan frem...