casper-blom-bog

Gør det eller lad være…


Der findes rigtig mange gode citater og ordsprog, men et af mine favoritter er:
Gør det eller lad være – At leve i midten gør ondt.

Det handler kort sagt om at få taget en beslutning. Enten skal du gøre, eller også skal du lade være.. Det med at gå og tænke for længe over tingene og ikke rigtig tør tage springe, det er det, der gør ondt.

Det var lige midt elegante forsøg på at lave en relevant indledning til det, som dette indlæg egentlig handler om.

Just F*cking do it!

Jeg stødte for første gang på Casper Blom for en 3-4 år siden. Han var ganske ung, men stormede frem på Internettet, og rimelig hurtig fandt jeg ud af, at Casper var en fyr der var værd at holde lidt øje med. På trods af hans unge alder, viste han gang på gang, at han havde ret godt styr på online markedsføring, og jeg fik hurtig et godt indtryk at Casper, som er en flittig ung mand, som knokler med de projekter han er involveret i.

Siden har jeg mødt Casper ved flere lejligheder, og selv om vi kun kender hinanden professionelt, er jeg ikke i tvivl om at Casper er en sympatisk gut, som ved hvad han vil, men stadig er en, man kan skrive eller ringe til hvis man har brug for hjælp eller bare et godt råd.

Kan man skrive en selvbiografi som 21 årig?

CasperBlom2Casper Blom er i dag 21 år, og har skrevet bogen “Just f*cking do it!“. Mange har følt sig provokeret af, at en ung knægt på bare 21 år har skrevet en selvbiografi. Personligt synes jeg det er fedt gjort, selv om jeg må indrømme at jeg havde en vis skepsis inden jeg læste den. Ikke at jeg på noget tidspunkt var i tvivl om, at Casper har noget at bidrage med, men omvendt, så er der trods alt grænser for hvor meget livserfaring man kan opnå som 22 årig.

Jeg betragter stadig med selv som en ung mand, og da jeg begyndte at gå i byen var Casper ikke en gang født endnu. Men når jeg så tænker over det, så startede jeg selv som iværksætter i en forholdsvis sen alder (31 år), mens Casper startede sin iværksætter karriere da han var 12? Så trækker vi lidt fra og ligger lidt til, så har vi faktisk været i gang nogenlunde lige mange år.. tankevækkende!

En inspirations håndbog

Jeg har læst bogen, og kan ikke lade være med at blive en lille smule imponeret over hvad Casper har udrettet. Lad være med at forvente en selvbiografi af den klassiske slags, og du skal heller ikke forvente det er en guide eller håndbog til hvordan du starter en succesfuld virksomhed. “Just f*cking do it!” er en inspirations håndbog, som kan få dig til at tage beslutningen og undgå at “leve i midten”.

I bogen fortæller Casper om vejen fra den gode ide, frem til i dag, krydret med udtalelser fra venner og kollegaer. I bogen er der dog blevet plads til et par gode råd.

  • Slip ansvaret
    Andre mennesker kan også træffe beslutninger, så du behøver ikke at tage stilling til alting selv.
  • Slip for 37 timer
    Hvis du vil undgå en fast vagtplan med 37 timer om ugen, pension og afspadsering, så er det ofte nødvendigt at arbejde det dobbelte. Mange iværksættere arbejder 80 timer for at slippe for 37.
  • Slip drømmene løs
    Hvor galt kan det gå? i de fleste tilfælde egentlig ikke særlig galt. Så prøv dine drømme af, tag nogle sats. Bare du husker, at der altid følger arbejde med.
  • Slip fri
    Iværksætteri handler ikke kun om penge. Det handler mindst lige så meget om at kunne skabe sit eget liv og styre sin hverdag. Om at slippe fri.

Gør det eller lad være – At leve i midten gør ondt

Er du en af dem der lever i midten, og ikke rigtig ved om du skal tage et år mere på gymnasiet, starte i lære nede i banken, eller går “all in” på din gode ide, så kan denne bog være den motivationsfaktor, der får dig videre og enten gøre det eller lade være.

Læs mere om bogen og Casper Blom på www.casperblom.dk/bog

har du nogle spørgsmål, kommentarer eller bare et godt råd, så skriv en kommentar her under!

Lars Bachmann

Iværksætter og Online nørd. Arbejder med WordPress og online markedsføring i min virksomhed Conseo.

Prøv lige at se disse indlæg også!

5 kommentarer til Gør det eller lad være…

  1. Nu har jeg ikke selv læst bogen ENDNU 😀 – Men jeg synes Casper kom med en rigtig god pointe, da jeg læste, hvorfor han valgte at skrive bogen allerede nu. Dertil sagde han noget lignende; “Hvorfor ikke skrive bogen i mens det sker, i stedet for at vente til det hele er slut?” – For man ved jo aldrig hvad der kan ske om 10-20 år..

  2. Stefan siger:

    Elsker at læse om unge der tør at tage springet. Jeg er kun 20 år selv, og hver gang jeg læser sådan noget her giver det mig god motivation. Så kunne være man skulle tage sig sammen at få læst bogen! 🙂

  3. Simon Hansen siger:

    Jeg synes personligt at det er monsterfedt, det Casper gør. Må indrømme at det ikke motiverer mig så meget som det burde, men er heldigvis kommet stille og roligt igang igen. Problemet for mig er, at Casper er blevet til en solstrålehistorie. Han er vanvittigt dygtig, men chancen for, at man har hjernecellerne og gåpåmodet til at nå ham til sokkeholderne er så små, at man bør sætte sig andre mål. Andre mål end at blive en Blom.

  4. Mads siger:

    Så sandt som det er sagt. Den der aldrig prøver er den der helt sikkert aldrig får succes.

  5. Anders siger:

    En helt igennem fantastisk bog! En bog som har sat præg på min opfordring om at starte egen virksomhed i mine kommende sabbatår. Jeg glæder mig utrolig meget!

    Tak for motivationen Casper og Lars!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *