Det er nu en 5 dages tid siden at Google lancerede deres browser kaldet Chrome. Der har som forventet været en stor hype omkring browseren, og der har været skrevet rigtig meget om Google chrome.
Der er blevet skrevet både godt og skidt, dog syntes jeg at der overvejende er en positiv stemning omkring Chrome. Stort set alle jeg har snakket med, samt de blogs og fora jeg læser, som har skrevet om Google Chrome, har taget godt i mod browseren, selvom den har et par børnesygdomme. Blandt andet understøtter Chrome ikke RSS feeds, og java, hvor sidstnævnte er nødvendig for blandt andet at bruge netbank. Vi skal dog også huske at chrome kun er i beta.
derudover har der været nogle ret alvorlige sikkerhedsfejl i Chrome, blandt den som Mikael påpegede i min tidligere anmeldelse (Læs her). Derudover har sikkerhedsfirmaet CSIS testet Chrome, og valgt at advare mod at bruge den. De skulle angiveligt være i Build 0.2.149.28 versionen, og Google skulle efter sigende have udsendt en opdatering. Du kan se hvilken version du her ved at trykke på indstillinger i øverste højre hjørne (svensknøgle ikonet), og vælge >om Google chrome<, så står det nederst i dialogboksen.
Du kan læse mere om den sag på Comon.dk og på Politiken.dk
En af de ting der har været interessant at følge de sidste 5 dage er udbredelsen af Chrome. Det er for tidligt på nuværende tidspunkt at sige noget om hvor stor en markedsandel Chrome har taget, da antallet af Chrome brugere i disse dage er unaturlig højt. Mit argument for at skrive det, er at der er mange, rigtig mange der har hentet og tester Chrome i disse dage, men mange af disse testere, vil sikkert vælge at bruge deres gamle browser igen.
Jeg kan dog sige at i følge min Analytics, så står Google Chrome for 9.17% af browser andelen på denne blog i perioden 3/9 til 8/9.
Næsten 10% er rigtig meget på 5 dage, men uden at fornærme nogen, så ved jeg at størstedelen af dem der læser med her er Googlenørder, så det forklarer jo en hel del
En anden ting der er værd at bide mærke i, er om brugerne af google chrome, vil ændre søge-adfærd. For med Google Chrome har vi fået Google’s søgeresultater endnu tættere på. En ting er at adressefeltet i Chrome fungere som søgte du direkte på Google.dk, en anden og vigtigere ting, er at Google suggest er en integreret del af Chrome.
Jeg læste et meget interessant indlæg på SEObook den anden dag, hvor der blev påpeget nogle ret interessante ting med hensyn til SEO.
Blandt andet at Google gemmer den data du taster i adressefeltet, og bruger disse data til at forbedre deres forslag. Dette kan i teorien betyde at hvis du kan få en hel masse til at søge på dit firmanavn i Google Chrome, så kan det være et kvalitetsstempel.
En 1. plads på Google vil få en endnu større værdi, da den side der ranker som nr. 1 vil blive foreslået når du begynder at indtaste et ord. Det må derfor forventes at flere vil vælge den side som Google foreslår inden de ser søgeresultaterne. (Jeg har testet dette, og noget siger mig dog at dette ændrer sig des mere du bruger Chrome. Det lader til at tidligere besøgte sider, og sider der er relateret, vægtes højere end den side der ligger nr. 1. Nogen der har andre erfaringer?)
Men læs selv indlægget på SEObook.com
Andre indlæg i samme kategori
- Succes med din webshop
- Topic Storm - Wordpress plugin
- Nyt design på Google
- Google Analytics kan snart "slåes fra"
- Apple iPad - Fordele og ulemper





7 kommentarer til “Google Chrome – Opfølgning”
Jacob
1 year ago
Hvor kigger du henne i Analytics for at både PS3 og Googlebot fremgår på listen over besøgende?
Jeg har kigget i besøgende -> browsere, men der fremgår ingen af de to. Det kan selvfølgelig være at jeg ikke har nogle af de to som besøgende, men det skulle nu være mærkeligt
Johnny Krogsgård
1 year ago
Hej Lars,
Jeg må tilslutte mig den gruppe som bruger Google Chrome mere og mere. Og det er småting jeg mangler fra Firefox og IE.
På min blog er det knap 14% som bruger Chrome, så det ligger rimelig tæt på dine tal..
Lars Bachmann
1 year ago
Hej Jacob
Jeg tror vi kigger samme sted.
Visitors > Browser capabilities > Browsers >
Der er endda kommet to ekstra på i dag. Mozilla Compatible Agent og HTC_P3700 Opera, med henholdsvis 0,05 og 0,04%
Lars Bachmann
1 year ago
Jeg bruger også Google Chrome mere og mere, men den bliver ikke standard browser for den kommer ud at beta stadiet.
Søren Hugger Møller
1 year ago
Jacob, jeg tror at Google for nyligt har opdateret Analytics således at mange af de browsere der før lå under “Others” nu identificeres, fx PS3. Jeg får en liste meget lig Lars’ i min Analytics.
Andy
1 year ago
Man kan da sagtens bruge java i chrome! http://awasteofwords.com/article/how-to-install-a-sun-java-plugin-for-google-chrome
Jace
1 year ago
Søren Hugger Møller: Okay, så er det nok derfor
Er det også i den forbindelse at Googlebot er kommet på listen over browsere? Eller det er måske slet ikke Googlebot, men bare folk der bruger dette trick?
http://www.larsbachmann.dk/udgiv-dig-for-at-vaere-google-bot.html