facebook-vs-google

Google vs Facebook


Bliver Google det nye Facebook, og bliver Facebook det nye Google?

Jeg ved det ikke, men jeg ser en tendens der peger i den retning. Google har med Google+ taget endnu et skridt på vej mod at blive et “socialt medie”, og Facebook ligger inde med endnu mere data om os end Google gør, og har dermed basis for at lave en søgemaskine som kan blive en alvorlig trussel mod Google.

Facebook som søgemaskine

Facebook er kæmpestor og de sidder med rigtig med spændende data, om alle deres brugere.

  • Alder
  • Køn
  • Politiske, seksuelle og religiøse overbevisninger
  • Geografi
  • Sprog vi taler
  • Ting vi kan lide
  • Hvem der er i vores netværk, endda hvem der er nære venner og hvem der er bekendte.
  • Hvor tit vi er online (på nettet), samt hvilket tidspunkt på døgnet vi er det.

De fleste brugere er automatisk logget ind på Facebook så snart de åbner deres browser, også selv om de ikke besøger facebook.com. Og når du er logget ind og besøger en side som enten har en Facebook Like knap, eller en Facepile, så bliver du registeret, og dermed har Facebook også data om dine surfvaner.

Alt sammen data, som kan give relevante søgeresultater, og data som Google sikkert vil give masser af penge for at få fingre i.

Jeg tror ikke det varer længe for vi vil se Facebook tage kampen mod Google om søgemaskinemarkedet, og selv om det bliver en helt anden søgemaskine end den vi kender og elsker på godt og ondt fra Google, så vil Facebook uden tvivl tage en stor del af søgemarkedet fordi:

  • Brugerne er allerede på Facebook (Facebook har flere sidevisninger end Google)
  • Facebook vil vise søgeresultater baseret på venners anbefalinger.

Så mon ikke Facebook pønser på at integrere en søgemaskine, som hovedsageligt bliver baseret på den viden de besidder om os. Ulempen er dog at de ikke ligger inde med data om nettet, på samme måde som Google gør, men søger man efter en restaurant, babysitter, eller en ny iPhone, så kan Facebook sikkert give et lige så godt svar på dette som Google kan.

Facebook leverer søgeresultatet baseret på hvad andre brugere har “liket” eller skrevet om, og Google gør det primært ud fra deres egen algoritme og de data de har crawlet på nettet.

Google som “Facebook”

I er sikkert blevet banket i hovedet flere gange om at i skal være logget ud af Google og have slået personificeret søgninger fra, når i bruger Google. Tendensen er dog at i takt med at flere og flere bruger andre Google produkter, så som Adsense, Adwords, Google Docs, og Google+ osv. så er man logget ind på Google når man søger.

Dette bevirker som bekendt at man ser andre søgeresultater som er tilpasset ens profil. Med Google+ har Google taget endnu et skridt i mod at blive et fuldblods socialt medie, som vi kender det fra Facebook, og allerede nu er Google.com og Google+ begyndt at smelte sammen på den måde at søgeresultaterne er baseret på hvad dit netværk på Google+ har anbefalet.

SearchEngineLand har skrevet en fin artikel om dette emne – Google’s Results Get More Personal With “Search Plus Your World”

Google er begyndt at rulle dette setup ud, på Google.com når man er logget ind. Jeg snakkede tidligere i dag kort med Thomas Rosenstand (@rosenstand) om dette emne og fik ham i den forbindelse til at tage nogle screenshots.

Ovenstående screenshots har Thomas taget fra Google.com, mens han er logget ind.

Og som i kan se, så er sammensmeltningen af Google+ og Google’s søgemaskine allerede begyndt, og efterhånden som Google+ får flere brugere, vil vi nok se endnu mere fra plus på google.com.

På længere sigt spår jeg at Google og Google plus bliver en og samme side, hvor fra du poster opdateringer, billeder og søger i en blanding af indhold som Google har fundet relevant, og indhold som dine venner/netværk har anbefalet.

Ovenstående er mit forsigtige gæt på fremtiden, men ikke nødvendigvis sandheden. Så hvad enten du er enig eller har andre bud, så hører jeg gerne fra dig. Du skriver bare en kommentar lige herunder.

Lars Bachmann

Iværksætter og Online nørd. Arbejder med WordPress og online markedsføring i min virksomhed Conseo.

Prøv lige at se disse indlæg også!

17 kommentarer til Google vs Facebook

  1. Rosenstand siger:

    Fin artikel, Lars – og jeg er glad for, du kunne bruge mine screenshots.

    Personligt synes jeg, at resultatsiderne roder forfærdeligt i Google, når jeg er logget ind. Men det er måske en vanesag.

    På Googles vegne kan jeg godt være bekymret for, om det dejligt enkle interface, der på mange måder er nøglen til deres succes, nu er blevet så mudret, at folk begynder at søge andre steder. Det må tiden vise.

    Én ting er sikkert: De SEO’ere, der med et skuldertræk afviser G+ og især firmasiderne, får travlt med enten at trække i land eller finde på snørklede forklaringer ;-)

  2. Lars Bachmann siger:

    Jep, det er nogle fine screenshots :)
    Med hensyn til G+ firmasider, så er jeg helt enig.. det er bare at komme i gang med at få dem oprettet.

  3. Jimi Hove siger:

    Hej Lars,

    Jeg tror det ender fuldstændig som du siger. De skal nok også få integreret Youtube og deres andre tjenester i en stor skøn ” Get it all at one place “. Facebook og Bing ” truede ” jo med forover et år siden at de ville integrere en søgetjeneste på Facebook ( altså Bing ). Det blev vidst mest med snakken.

    Spørgsmålet er mere : hvad er nemmest at kopiere for konkurrenten ? Og der vinder Google, i følge min ydmyge optik. Facebook er langt nemmere at kopiere, end Google`s søgesucces bliver for Bing / Facebook.

    Nu skal man så ” bare ” gøre G+ populær, og stille og roligt går det fremad

  4. Det bliver i hvert fald en spændende tid, vi går i møde. Om der bliver rokeret rundt på det hele er svært at sige, jeg tror det ikke.

    Jimi: Facebook er allerede integreret med Bing, jeg får (web) søgeresultater leveret af Bing, når jeg søger på FB.

  5. Tak for et rigtig godt indlæg Lars.

    Det beskriver meget godt de signaler jeg også har kunne aflæse over det seneste stykke tid efter lanceringen af Google +.

    At Bing er integreret med Facebook allerede ses også ved deres nye oversættelse service, hvor de henter data fra Bing translate.

  6. Joakim Ditlev siger:

    Fin opsummering Lars.

    Du besvarer egentlig dit eget spørgsmål ret godt: Social og search smelter sammen.
    I min optik er Google ved at bygge mur. Om et par år vil det ikke give meget mening at tale om rankings, for dit søgeresultat vil afhænge af hvem af dine forbindelser der har +1’et en side. At Google indekserer posts i Google+ og vægter dem højere i søgeresultatet end den originale kilde, viser at de går all-in på social.

    Jaja, men det er jo ikke alle der er logget ind eller har mange forbindelser på Google+. Korrekt, men prøv at fremskriv udbredelsen af mobile og specielt Android et par år frem i tiden. Skal vi sætte den lavt og sige at trafik fra tablets og smartphones udgør 1/3 af total web trafik i 2014?
    Google kommer til at tage en ordentlig bid længere ned i værdikæden – man kunne sagtens forestille sig at du ikke kan anvende en Android smartphone eller tablet uden en aktiv Google account.

    Facebook er en helt anden historie, men de har først og fremmest brugerne og data på deres side.

  7. Jeg læste en artikel for et par dage siden om det indhold vi deler på Facebook. Konklusionen var at hovedparten af os deler indhold for at promovere os selv.

    Hvis det er rigtigt, så er sociale medier måske ikke endnu modne til at kunne levere relevante søgedata.

  8. Jeg ved ikke hvem der vinder, men jeg er bange for vi alle er tabere i det spil – specielt synes jeg ikke om forfordeling af ting ens bekendte synes om, lad mig nu for f…. bare se verden i den bredeste format – jeg kan godt tænke selv tak.
    Den er god nok, jeg er generelt ikke til forandring, bliver naturligvis ofte omvendt, men bryder mig ikke om Facebook og Googles idéer om at vise os mest om det vi allerede kender / venner kender.

    Som Rosenstand skriver, elskede Googles enkle interface, det er stort set ikke eksisterende mere.
    Deres nye interface når man er logget ind mangler genveje til de analyics, adwords osv. som var i det gamle.

    Glæder mig til de positive ting ved konkurrencen … ;-)

  9. Jimi Hove siger:

    Hej,

    ja det er rigtigt at Bing er integreret med Facebook, men det er ikke ligefrem en tjeneste de er stolte af. Ellers ville det vel være en del mere åbenlyst, og promoveret.

  10. “Facebook leverer søgeresultatet baseret på hvad andre brugere har “liket” eller skrevet om”

    Men “likes” kan jo let købes, hvis man vil betale for dem, så hvis Facebooks søgeresultater primært er baseret på “likes”, er det jo ikke de mest relevante resultater, der vises.

  11. Philip siger:

    Spændende artikel Lars og faktisk en rimelig sandsynlig forudsigelse. Google + har jeg et meget ambivalent forhold til og, og som Thomas nævner, er en af grundende til at vi bruger Google er netop deres enkle interface.

    Med G+ ændrer billedet sig og 95% af mine sociale venner, ville jeg ikke lytte til anbefalingen af :)

    SEO mæssigt så skal det jo bare implementeres ingen tvivl.

  12. Jeg er også helt overbevist om, at det er i dag (eller i går) man skal give sig i kast med Google+. Det bliver formentligt meget snart alfa & omega når det gælder SEO.
    Rigtig godt indlæg :)

  13. Lasse siger:

    Tak for et rigtig fint indlæg – jeg må sige, at jeg synes det er skræmmende at stortset alt hvad du foretager dig på facebook bliver registreret i deres database.
    Det bliver dog spændende at se hvad de to giganter kommer til at konkurrerer med rent seo-mæssigt.

  14. Hej Lars,

    Fin artikel! Og bestemt meget relevant.

    Allerede nu, kan man jo se i søgeresultaterne, at en G+ side er vigtig. Google vægter dem jo simpelthen så højt, at dem der fravælger G+, begår en kæmpe bommert (i hvertfald SEO mæssigt).

    Om “sejren” i længden går til Facebook eller Google, eller måske endda noget helt tredje, synes jeg er noget svært at spå om. Men jeg synes lige nu, at Google står med det bedste udgangspunkt.

    dbh
    Kenneth

  15. Cleverland siger:

    “Facebook ligger inde med endnu mere data om os end Google gør, og har dermed basis for at lave en søgemaskine” Det var sgu godt spottet.. Den tanke havde jeg ikke selv lige haft, men det ville da være oplagt hvis de valgte dette. Jeg tror ikke Google+ kommer til at hamle op med Facebook. De har i hvert fald ikke fået succes i Danmark, endnu.

  16. Martin Stenderup-Larsen siger:

    Hej

    Tak for den fine artikel – summerer godt op.

    Har selv været inde omkring facebook vs. Google+ – heri fremhævede jeg vores opflaskning med facebook som den naturlige del af vores sociale netværk og google+ som en ideel tjeneste for virksomheder, store og i sær små.

    Men hvor i billedet skal vi sætte so.cl ind ? Har so.cl en fremtid ?

  17. Hej Lars.

    Interessant læsning :-)

    Som udgangspunkt kan jeg godt forstå din tankegang. Men jeg synes der er et problem med Facebook som søgemaskine (Og i øvrigt med Googles nuværende måde at finde resultater på – med indblanding fra G+). Nemlig, at når man søger på Google er det, efter min overbevisning, fordi man er interesseret i ny viden og udforske “verden”.

    Der vil være utallige tilfælde hvor, det at søgemaskinen kender dig, vil give dig resultater som er uinteressante for dig fordi den tror den ved hvad du vil have – det vil blive en snæversynet søgemaskine over tid.

    Jeg tvivler på at en maskine, stor som lille, kan identificere reelle menneskeønsker, fordi impulsivitet ikke kan forudses. Det er interessant at vide hvad folk søger på, for bedre at kunne identificere dem, men det er uinteressant at vise søgeresultater baseret på denne viden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>