Hvad betyder PPC, CPC, PPA osv.


I søgemaskinebranchen er der mange fagudtryk, ligesom der er i så mange andre brancher, og det kan derfor være svært for udeforstående at forstå hvad det er vi mener, når vi bruger ord som ROI, PPC, PPA osv.

Dette har inspireret mig til at lave en lille ordforklaring, på nogle af de forkortelser jeg bruger mest.

  1. PPC (Pay Per Click = Betal per klik)
    Man betaler når en bruger foretager sig noget aktivt, i dette tilfælde når en bruger klikker på en annonce, banner eller lignende.
  2. SEO (Search Engine Optimization = Søgemaskineoptimering)
    Optimering af sites til søgemaskinerne.
  3. CPM (cost per thousand impressions = Prisen for 1000 eksponeringer/visninger)
    Når man køber en bannerkampagne, snakkes der ofte om CPM, og det er altså den pris du skal give for at få vist dit banner 1000 gange.
  4. CPA (Cost per acquisition = Pris per handling)
    CPA er en model der kommer mere og mere frem, og betyder kort fortalt at man ikke betaler per klik, men først når brugeren foretager en handling, som kan være et køb eller et signup.
  5. CTR (Click Through Rate)
    CTR er procentdelen af sidevisninger som resultere i et klik.
  6. HTML (HyperText Markup Language)
    HTML er det sprog/kode som din browser viser. Hvis du på et site højreklikker og vælger “vis kilde”, så får du vidst den HTML som websitet består af.
  7. Black hat SEO
    Det er en form for søgemaskineoptimering som bruger “beskidte tricks” til at få et site til at ranke bedre. Også det modsatte af white hat SEO.
  8. White Hat SEO
    Den type søgemaskineoptimering, som kun benytter sig af optimering som Google anerkender som korrekte.
  9. CPC (Cost per click = Pris per klik)
    En afregningsmodel der er blevet brugt meget, da annoncøren kun betaler når der klikkes på annoncen/banneret. Denne model er dog ikke så populær længere, da det antages at der ofte snydes ved at lave falske klik, det kan være konkurrenter der klikker på en annonce, eller det kan være decideret robotter der er programmeret til at klikke på annoncer.
    Google Adwords bruger denne form for afregning.
  10. Doorway pages
    Dette er sider på et site eller eksternt domæne som er 100% optimeret til søgemaskinerne, og ikke beregnet til “rigtige brugere”. Disse sider kan som regel kendes på at de ikke er designet som resten af en side, og ofte bliver brugere sendt videre til den rigtige side.
  11. Cloaking
    Cloaking er en teknik som bestemt må anses for at være en Black Hat metode. Cloaking minder på mange områder om Doorway pages. Cloaking er lavet så den genkender brugeren, og viser en type indhold for rigtige brugere, og noget andet indhold til søgemaskinerne.
  12. ROI (Return of investment)
    ROI er en vigtig faktor når man kører en online reklame kampagne. ROI er den gevinst du får ud af en reklamekampagne. Hvis du for eksempel bruger 50,000,- på en kampagne, så skulle din ROI gerne være større. Hvis du tjener 100,000,- på kampagnen, så er din ROI på 100%.
  13. SEM (Search engine marketing = Søgemaskine markedsføring)
    SEM kan blandt andet være Google Adwords, som er de annoncer der vises i højre side i søgeresultaterne på Google.
  14. SERP (Search Engine Result Page = Søgeresultat siden)
    SERP er den side du får på Google når du søger på et ord.
  15. PPE (pay per Equity = Pay per Ownership = Betal med aktier/andele)
    PPE er en model som efter sigende vinder mere og mere frem. PPE kan være en god model for iværksættere, da de som oftest ikke har de store budgetter, og dermed kan betale eksempelvis udviklere med aktier eller andele.
  16. PPA (Pay per action = Betal for en handling)
    PPA er en model, hvor man kun betaler for annoncen hvis den resultere i en “action”, som typisk er et salg, lead eller download.
  17. SMM (Social Media Marketing)
    Sociale medier er noget af det hotteste i tiden, og SMM er markedsføring ved hjælp eller brug af sociale medier.
  18. SMO (social Media Optimization)
    Minder meget om SMM, men kan også sammenlignes med SEO (Search Enginge optimization). Gælder kort sagt om at være synlig, og få sit indhold publiceret på social media sites, som Facebook, Twitter, Digg osv.

Har du flere gode eksempler på forkortelser som bruges i søgemaskinebranchen, eller er du stødt på et ord som du ikke er helt klar over hvad betyder, så smid en kommentar.

Lars Bachmann

Iværksætter og Online nørd. Arbejder med WordPress og online markedsføring i min virksomhed Conseo.

10 kommentarer til Hvad betyder PPC, CPC, PPA osv.

  1. Pål siger:

    Faldt lige over dette indlæg fra et af dine nyere. (gotta love related entries :-))
    Anyhows – synes din liste mangler:

    Clown Hat SEO
    Den type søgemaskineoptimering, som er gået helt galt – typisk på grund af manglende forståelse for SEO eller dårligt udført Black Hat SEO.

  2. Brian Brandt siger:

    Hvad er PPA egentlig som både står i overskriften og i teksten… ??
    En stavefejl to gange, kan det være muligt 😉 ?

  3. Rosenstand siger:

    PPA: Pay Per Action (eller Aquisition) såmænd. Så næppe en stavefejl…

  4. Lars Bachmann siger:

    Hej Brian
    Som Rosenstand skriver, så er det ikke en stavefejl, men jeg kan da godt se at jeg ikke har fået PPA modellen med på listen. Det er en fejl 😉

  5. Jace siger:

    Heay… Fin ordliste.

    Angående ROI: Hvis man bruger 50.000,- på en kampagne og får en indtjening (dækningsbidrag) på 100.000,- så har man investeringsafkast (ROI) på 200%.

    100.000,- / 50.000,- * 100 = 200%

    Det vil altså sige at hver gang man bruger 1 krone på markedsføring så tjener man 2 kroner.

  6. Lenny siger:

    Så leder man efter noget helt andet og støder ved en “fejl” på denne post 🙂

    Fed oversigt – meget behjælpelig info for en newcommer. Det kan godt være forvirrende med alle de forkortelser. Men kan man dem, så kan man dem. I guess

  7. Kasper Toxvig siger:

    Hvad hedder forkortelsen for antal klik der skal til for at skabe et salg/lead? Er det ikke også CTR?

  1. 24. oktober 2007

    […] mere her: http://www.larsbachmann.dk/hvad-betyder-ppc-cpc-ppa-osv.html Posted: okt 24 2007, 08:20 af Lars Bachmann | med no comments Påklistret følgende tags: ROI, […]

  2. 27. oktober 2007

    […] er http://www.adobe.com). Pagerank har ikke nogen indflydelse på hvordan dit site ranker i Google’s SERP’s, og er altså ikke noget du sådan umiddelbart kan bruge til noget. Det er ikke officielt […]

  3. 26. marts 2008

    […] fra Google, hvor man kan udregne klikprisen (CPC – Cost Per Click) for et givent ord. (Se forresten Lars Bachmann eller Rosenstand for “fremmedordbøger” inden for […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *