Hvem er din ”chef”


Torben Johansen er selvstændig konsulent med en lang erhvervskarriere bag sig. Ud over bestyrelsesarbejde hjælper Torben virksomheder med at optimere deres forretning, og så holder han kurser for iværksættere. Læs mere på T2 Management

03. Hvem er din chef – Torben Johansen

Et vigtigt element i drivkraften for en iværksætter er friheden – friheden til selv at bestemme og leve sine drømme ud

Lad os starte med at konstatere, at vi som menneske ikke har alle de kompetencer der skal til for at drive en virksomhed optimalt. Er du uenig allerede her, så spring resten over og held og lykke med dit fortsatte virke.

Til jer der fortsat er med vil jeg stille spørgsmålet: ”Hvem er din chef” – hvem er det du bevidst inddrager i dine bekymringer og som giver dig sparring til at komme hurtigere og nemmere gennem de ”bump på vejen”, hvor dine egne kompetencer ikke slår til. Hvis du ikke her har et klart svar, så bør du reflektere på spørgsmålet og finde en sparringspartner.

Danmark er et iværksætterland siger vi. Men kigger vi på nogen af de seneste statistikker, så ser vi følgende:

48% mener at iværksætteri er et godt karrierevalg. Kun 2 lande ligger dårligere end Danmark i den betragtning, nemlig Findland og Japan på henholdsvis 47% og 29%. Men i 21 lande betragtes det som et bedre karrierevalg at være iværksætter – i min optik lidt skræmmende. Holland (som Danmark mange gange sammenligner sig med) ligger i top – her er det hele 85% der mener det er et godt karrierevalg.

Ser vi så statistisk på risikoen der er forbundet med opstart af egen virksomhed, så ligger vi anden sidst – altså her mener 31% at det er risikofyldt, hvorimod 24 lande finder det mere risikofyldt stigende op til 71% som er vurderet af Tyrkiet.

Konklusionen må være, at klimaet for at starte egen virksomhed er godt (lav risiko) men ikke særligt prestigefyldt i Danmark. Måske skyldes det at der er rigtig mange der starter og forbliver alene i deres virksomhed og at mange lukker igen eller går konkurs. De sidste 12 måneder er 4670 virksomheder gået konkurs, hvilket svarer til over 15% af de ca. 30 tusinde virksomheder som hvert år opstår. Og så har vi ikke taget alle dem med som bare lukker.

Hvordan undgår du så at blive en del af statistikken der lukker eller går konkurs, ja det gør du simpelthen ved at sørge for at alle nødvendige kompetencer kommer i spil for at drifte og udvikle din virksomhed.

Virksomheder som begynder at have en organisation kan etablere sig med kompetente bestyrelser, advisory board og lignende, men er du alene og nystartet, så start med at udnytte de gratis muligheder for sparring og rådgivning. Hurtigt vil du finde ud af, at det er billigere at købe sig til kompetencer og så bruge tiden på at udnytte egne kompetencer i virksomheden.

Husk, at før du kan indfri dine mål om personlig frihed og have råd til at nyde den – så skal virksomheden være i positiv, stabil og sund drift.

Den korte morale er:

Vi skal alle sammen have en ”chef” der inspirerer, motiverer, kontrollerer og stiller de spørgsmål, som vi helst ikke vil svare på – først der bliver din virksomhed sund.

Denne morale gælder specielt ejer lederen i den lille virksomhed

Og husk så: Gør det eller lad være – at leve i midten gør ondt.

Torben Johansen

Arbejder med bestyrelser og iværksættere.

Prøv lige at se disse indlæg også!

2 kommentarer til Hvem er din ”chef”

  1. Fremragende indlæg. Det rammer i hvert fald mig et ømt sted. Jeg skal være langt bedre til at outsource og uddelegere flere opgaver, samt bedre til at sparre og netværke med andre i stedet for at tage alle beslutninger med udgangspunkt i min egen verden.

  2. Mette Weber siger:

    Det er så vigtigt at have nogen at spare med som fastholder i vision og mision og stiller kritiske spørgsmål på den fede måde .. jeg er så heldig at have dygtige børn…. der går på mig og min enkeltkvinde virksomhed etableret som 59 årig efter 17 år i udlandet . De får mig til at flytte min virksomhed i den rigtige retning. Jeg er selv mentor for unge nyselvstændige og det er både sjovt og givtigt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *