Hvorfor bruge 301 redirects


I dette indlæg vil jeg skrive lidt om de problemer der opstår når man skifter et domæne.

Der kan være mange grunde til at skifte sit domæne ud. Nogle virksomheder har måske fundet ud af at det er mere hensigtsmæssigt med eller uden bindestreg, nogle virksomheder har måske skiftet navn i forbindelse med et salg, eller et generationsskifte, men fælles for mange virksomheder, er at de aldrig rigtig har fået lagt en strategi for deres website, og dermed heller ikke fundet det helt tigtige domæne. (Nogle har ikke engang købt det nye domæne?)

Det kan også være private sites og/eller blogs der skal have skiftet domænet ud. Det kan også være at man bare ønsker at skifte sin URL struktur, fra for eksempel domæne.dk/minblog til blog.domæne.dk.

Uanset hvilken grund man har for at skifte sit domæne er det vigtigt at man får flyttet al den værdi man har opbygget i form af indekserede sider, inbound links, pagerank og så videre, med sig over på sit nye domæne.

Jeg har set talrige eksempler på firmaer der har købt en ny webløsning, som ofte er det en CMS løsning. Det er der selvfølgelig ikke noget galt i, problemet er bare at CMS leverandøren flytter firmaets domæne over på deres egne servere, uden at tage nogen som helst hensyn til det gamle site. Det er i sådan en situation at det er vigtigt at få lavet en plan over hvem der gør hvad når man skifter sin webløsning.

Har man et site med en 3-4 sider, der aldrig rigtig er blevet indekseret, så er det selvfølgelig ikke så vigtigt, men har man en godt site, med masser af indekserede sider, og en masse dejlig trafik fra søgemaskinerne, så er det meget vigtigt at man laver en plan og sørger for at få redirectet alle sine gamle sider.

Nu er det selvfølgelig ikke i alle virksomheder der sidder nogen der kan løse sådan en opgave, så sørg for at dit webbureau løser problemet for dig.

Måden man gør det på er ved at lave det der hedder en 301 redirect.
Og når vi snakker om et site der er permanent flyttet, så nytter det altså ikke noget at lave en meta refresh eller en response.redirect eller lignende. Der er kun en måde at gøre det på, og det er en 301 redirect. (Vær sikker på at din IT mand eller dit webbureau har forstået det)

Her er en beskrivelse af hvordan du laver en 301 redirect:

ASP
<%@ Language=VBScript %>
<%
Response.Status=”301 Moved Permanently”
Response.AddHeader “Location”, ” http://www.nye-domæne.dk”
%>

ASP.NET
<script runat=”server”>
private void Page_Load(object sender, System.EventArgs e)
{
Response.Status = “301 Moved Permanently”;
Response.AddHeader “Location”,http://www.nye-domæne.dk;
}
</script>

PHP
<?
Header( “HTTP/1.1 301 Moved Permanently” );
Header( “Location: http://www.nye-domæne.dk” );
?>

Dette site kørte i mange år på et hjemmelavet blogsystem, og da jeg valgte at skifte til WordPress lavede jeg selvfølgelig en 301 redirect fra mine gamle sider. For eksempel havde jeg en sider der hed about.asp som nu er sat op med en 301 redirect, så hvis der er nogen der linker til den ryger man automatisk videre til det nye site. Er det en søgerbot der kommer forbi, fortæller jeg den nu, at siden er permanent flyttet, og at jeg gerne vil have tillagt min nye side den værdi som søgemaskinerne havde valgt at give min gamle side.

Lars Bachmann

Iværksætter og Online nørd. Arbejder med WordPress og online markedsføring i min virksomhed Conseo.

8 kommentarer til Hvorfor bruge 301 redirects

  1. Riisager siger:

    God artikel – kan lige tilføje at hvis det kun er midlertidigt kan man bruge 302

  2. Tommy siger:

    Hej Lars
    Jeg sidder med et website der er bygget i CMS (Sitecore)
    Alle siderne har endelsen .aspx
    Har du nogen idé om hvordan man laver en 301 redirect til disse?

  3. Bachmann siger:

    Hej Tommy

    Så skal du bruge den funktion der er beskrevet under ASP.NET

  4. Tommy siger:

    Hej Lars
    Tak for hurtigt svar :o)
    Skal koden sættes ind i sidens “body” ??
    for det har jeg prøvet….det virkede ik´ :o(

  5. Bachmann siger:

    301 redirect bruges til at videresende brugere/søgemaskiner fra sider som ikke længere eksistere.

    Et eksempel kunne være at man har en medarbejder (lad os kalde ham lars), som bliver beskrevet på en side der hedder lars.aspx. Nu sker der så det at lars er smuttet over til et andet firma, så derfor skal siden om lars (lars.aspx) ikke være på firmaets hjemmeside længere.

    Men da søgemaskinerne forhåbentlig har indekseret siden om lars, og der er måske enda nogen der har linket til den, eller tilføjet den til foretrukne, så er det ikke hensigtsmæssigt bare og fjerne den. Derfor laver man en 301 redirect over til siden om medarbejdere (medarbejdere.aspx).

    Det man så gør er at man tager filen lars.aspx og indsætter 301 koden, og kun den, der skal ikke stå andet i dokumentet, som så sender de besøgende og søgemaskinerne videre til medarbejder.aspx.

    jeg håber dette giver lidt mening?

    Det kan dog være lidt problematisk med et CMS system, men prøv at høre din CMS leverandør, hvad muligheder der er for at lave
    301 redirects.

  6. Tommy siger:

    OK
    Jeg må have fat i min CMS leverandør, for det har jeg ikke adgang til på nuværende tidspunkt.
    Tak for din hurtige hjælp :o)

  7. Bachmann siger:

    Velbekommen Tommy.

  8. Hej Tommy

    Jeg var tidligere ansat hos Sitecore og kender produktet ud og ind. For udenforstående skal det lige siges at filen lars.aspx aldrig eksisterer som fysisk fil, men håndteres af en slag url rewrite.

    I Sitecore fanger CMS’et alle requests til .aspx sider, selv sider der ikke findes i systemet. I web.config filen skulle du dog kunne finde referencen til den Sitecore fil der håndterer manglende sider. Denne side kan du enten ændre eller udskifte med din egen side. Alternativt kan du sørge for at der rent faktisk findes en fysisk fil på på den url der forespørges, og så sørge for at den redirecter.

    Mvh Jesper

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *