Interview med manden bag aNyhed


De fleste af jer kender nok aNyhed.dk, og jeg vil gætte på at sikkert også har hørt navnet Claus Heinrich.

Claus er manden bag aNyhed, og det er ham der har sørget for at vi danskere har fået en pendant til sider som blandt andet digg.com.

Jeg har taget en snak med Claus Heinrich, omkring tankerne bag aNyhed.

Hej Claus
Tak fordi du givet dig tid til dette interview.
der er mange der kender dig som manden bag aNyhed.dk, men for at alle er med, så start lige med at fortælle lidt om dig selv?

Hej Lars,
Tak for tilbudet om interview. Jeg er 33 år, bor i Næstved og jeg arbejder i dag fuldtid i min egen lille virksomhed Koala Designs (www.koaladesigns.dk) som jeg har drevet en 5 års tid nu. Før det havde jeg et delt firma med en kammerat hvor jeg stod for udvikling og han stod for salg af hjemmesider. Midt i denne periode valgte jeg at uddanne mig til laborant på DMU ved Risø i Roskilde og arbejdede derefter et par år hos Novo Nordisk i Kalundborg, mens jeg havde mit web udvikling i baghånden og fik kørt nogle kunder igennem.

Efter en masse stress og overarbejde hos Novo tog jeg springet og sagde min stilling op for at udleve drømmen om 100% frihed til at gøre hvad jeg vil, når jeg vil. Det har jeg aldrig fortrudt et sekund og nyder i dag frugten af selvbestemmelse over min egen hverdag.

Det at udvikle websider er noget jeg har lært ved at prøve mig frem og ret tilfældigt blev det ASP/VB som blev min specialitet. Jeg benytter udelukkende Ultraedit (notepad med farver) til at udvikle med og kan sproget på rygraden. Det giver en utrolig dejlig frihed og der er ikke langt fra ide til webside.

Jeg har siden 2003 udviklet mit eget søgemaskinevenlige CMS system fra bunden og det system ligger til grund for næsten alle mine projekter i dag. Alt fra webshops, profil sider til portaler – danske som udenlandske.

Jeg er de senere år gået væk fra at have for mange kunde cases til at lave og drive mine egne web projekter da jeg faktisk blev lidt misundelig på den store indtjening mange af mine kunder fik vha. mine systemer og SEO jeg udførte. Derfor har jeg i dag omlagt ca. 90% af min arbejdstid til de ting jeg selv ser et potentiale i. Jeg prøver så vidt muligt at lancerer en ny webside hver 3 måned, men bruger meget tid på at forbedre og vedligeholde de mange eksisterende websider jeg ejer. Heriblandt de mange kataloger jeg driver, fx. www.danskelinks.dk tager rigtig meget tid da jeg gennemgår samtlige tilmeldinger nøje.

I 2008 har jeg valgt at brede kendskabet til andre sprog og platforme så er ved at tilegne mig praktisk viden i både PHP og ASP.NET/C#. AJAX er dog en udviklingsteknik jeg er ved at blive ret begejstret for og vil helt sikkert inkorporere det i mine websider mere og mere.

aNyhed fik en masse omtale i starten, og er så vidt jeg kan se et non-profit site.
Hvordan fik du ideen til aNyhed og hvad er din ambition med aNyhed?

Ja aNyhed.dk er startet nonprofit som de fleste af mine projekter, da jeg ikke bryder mig om at overplastre en nyt side med reklamer. Dog vil der nok snige sig noget Adsense eller lign. ind med tiden så jeg kan få økonomisk grundlag for en bedre hosting end jeg pt. har.

Men tiden lige nu er vigtig til at tiltrække nye brugere for at sitet kan vokse, og det gøres bedst uden reklamer.

aNyhed fik rigtig god omtale i starten bla. med hjælp fra bloggere som dig selv 🙂 Det virkede på mig som om sitet faldt på et ret tørt sted og gav mig inspiration til at arbejde hårdt på at fjerne fejl, tune scripts og udvikle nye funktioner.

Ideen fik jeg ret tilfældigt. Havde i noget tid overvejet at lave et dansk bookmarking site ala del.icio.us, hvor det slog mig at en dansk Digg ville have større levegrundlag pga. sproget. Desuden savnede jeg personligt et samlingssted for de bedste danske nyheder i forskellige kategorier. aNyhed har denne egenskab. Tror faktisk jeg spare tid i dag ved at bruge aNyhed, frem for at hoppe rundt på de forskellige blogs efter nye indlæg.

Ambitionen for aNyhed.dk er at det skal blive danskernes favorit sted at hente nyheder og historier fra bla. bloggernes verden. Og mener faktisk at siden har et rigtig godt potentiale til netop det hvis blot omtalen forsætter.

Desuden ville det være dejligt at se aNyhed knappen på mange flere danske blogs. Knappen er med til at give indirekte omtale, nye brugere og flere stemmer til de enkelte nyheder.

Jeg bruger selv aNyhed jævnligt, og syntes også det er dejligt med en dansk pendant til digg.com, sphinn.com osv.

Men som du selv er inde på så er antallet af medlemmer/nyheder, et kriterium for succes. I skrivende stund har aNyhed 196 medlemmer, men hvor mange besøgende er der på sitet, og hvad er din ambition i den retning?

Lige for at korrigerer tidligere svar jeg gav, er der nu fundet ny og langt bedre hosting til aNyhed, så både oppetid og stabilitet burde være i orden.

Besøgt tallet har været meget svingende siden start hvor vi har toppet med ca. 400 unikke besøgende dagligt. Dog ligger siden nu og svinger mellem 100-200 besøgende. Det er et godt stykke vej endnu til at nå ambitionen om minimum 2000 unikke brugere i døgnet.

Jeg benytter selv aNyhed dagligt til at hente mine nyheder da der allerede nu bliver indsendt en del af den type nyheder fra de nicher som har min interesse, men føler stadig vi mangler mange flere nicher repræsenteret derinde.
Der er plads til dem, men jeg har ikke været dygtig nok endnu til at få budskabet ud til alle grupper.

Heldigvis er jeg ikke alene om at markedsføre aNyhed.dk da alle dem som benytter aNyhed knappen (http://www.anyhed.dk/anyhed-knapper) på deres blog
– direkte er med til at tiltrække nye brugere. Så hvis brugerne forsætter med at benytte knappen, skal vi nok komme op mod målet.

Du har ret i at nyhederne er meget koncentreret omkring SEO, og andet søgemaskinerelateret, så der skal nok arbejdes på at få et lidt bredere nyheds-flow.

Hvordan har du markedsført sitet? Her tænker jeg på om du har brugt pressemeddelelser eller andet for at blive nævnt på de store danske nyhedssites såsom comon, computerworld osv.?

Min primære markedsføring har jeg benyttet mit personlige netværk af relevante hjemmesider og tiltrækker brugere derfra. Desuden har der været taget kontakt til forskellige online sites som eks. nettips.dk ol. der har skrevet om konceptet.

Da jeg ingen erfaring har i pressemeddelelser har jeg ikke udnyttet de muligheder der ligger i den markedsføring, men det kan jo være at nogle vil hjælpe med det område når de læser dette.
Det kan godt være svært at nå alt hvis man har mange aktive projekter i gang som jeg har pt. og da aNyhed.dk i princippet er 100% brugerstyret, ville det være oplagt at flere af brugere kunne være med til at udbrede kendskabet endnu mere i de markedsførings teknikker de er hjemme i.

Jeg har kastet bolden op mht. at lancerer aNyhed.dk og håber så med tiden at der er flere som ser potentialet i at hjælpe med at markedsføre sitet. Jeg har en hukommelse som en elefant når det kommer til hvem der udviser engagement og vilje til at få konceptet op og stå, og giver igen hvor jeg kan.

Alene er det i hvert fald en stor mundfuld at få bredt kendskabet af aNyhed.dk ud til den brede befolkning, især da mine kompetencer er af den mere nørdet type som programmering og søgemaskineoptimering.
Jeg har nok afholdt mig fra de større medier da jeg som privat person slet ikke har et behov for at blive offentlig kendt på nogen måde. Jeg vil i bund og grund bare lave hjemmesider og se dem gro op i det tempo de nu antager.

Så blev vi alle sammen lidt klogere på hvad aNyhed er, og ikke mindst hvem der er manden bag. Det var hyggeligt at du vil “snakke” med mig.

Nu har jeg jo selv en fortid i Næstved, og mine forældre og søster bor der stadig, så det kan være jeg kommer forbi til en kop kaffe når jeg er på de kanter?

Traditionen tro, for du lige lov at komme med 3 bud på nogle gode links, som du af den ene eller anden grund, gerne vil dele med os.

Ja det var hyggeligt Lars, og du skal være velkommen hvis du er i byen. Der er altid varm kaffe klar på kanden 🙂

Umm, jo 3 links. Vil da anbefale mit eget lille webmaster forum på http://debat.danskelinks.dk til dem som selv roder med udvikling af hjemmesider. Alle niveauer er velkommen og alle kan byde ind med spørgsmål
eller hjælpe andre. Vi har en sober tone derinde og er helt nede på jorden.

Dernæst kan jeg anbefale http://www.w3schools.com hvis man har det bedst med at lære web udvikling via online tutorials / guides. Har selv haft god gavn af den i tidens løb. Sidst kan jeg anbefale http://www.just-eat.dk som simpelthen bare er et godt og gennemført koncept – perfekt når en deadline skal i hus og man hellere vil bruge tiden på udvikling frem for køkkenet 😀

Lars Bachmann

Iværksætter og Online nørd. Arbejder med WordPress og online markedsføring i min virksomhed Conseo.

7 kommentarer til Interview med manden bag aNyhed

  1. Fedt interview 🙂

    aNyhed rammer helt sikkert en stor niche på det danske marked, så det er spændende at følge med i hvad der sker med sitet.

    Er det mig, der ikke kan læse, eller glemte i at nævne hvornår aNyhed blev lanceret?

  2. Bachmann siger:

    Jeg vil tro at du læser godt nok Søren 😉 så mon ikke vi kan få Claus til at svare på dit spørgsmål her i kommentarene?

  3. C. Heinrich siger:

    Jo den er vist god nok Søren :), aNyhed blev lanceret den 19. januar 2008 så knap 4 mdr. gammel

  4. John siger:

    Claus er min helt på nettet, altid hjælpsom og har masser af god viden
    som han gladeligt deler ud af. Tak for det :0)

    Ps. Også tak til Bachmann for en god blog.

    Og så ikke mere ros for i dag ;0)

  5. skrotbil siger:

    Jeg vil tro at du læser godt nok Søren

  6. skrotpræmie siger:

    altid hjælpsom og har masser af god viden
    som han gladeligt deler ud af . 🙂
    Tak skal du have

  1. 3. juli 2008

    […] P.S. Hvis i ikke har gjort det, så kan i læse mit interview med Claus, som er manden bag aNyhed her […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *