Jeg startede med at blogge i 1970

Skrevet d. 13. december 2007 kl. 00:18 af Lars Bachmann
Kategori: Blogs,Personligt

6 kommentarer


Der er åbentbart nogen (eller ihvertfald en), der har undret sig over at mine blog arkiver går tilbage til Januar 1970?

Det er af den simple årsag at jeg de første mange år brugte et “hjemmelavet” blogsystem, og da jeg så skiftede til WordPress gik der lort i datoerne for indlæggende.

Det var således at jeg lavede en xml fil med alle mine gamle indlæg udfra den gamle database, men datoerne stemte ikke overens med hvordan WordPress håndterede dem. Så jeg måtte manuelt rette alle datoerne igennem i xml filen, inden jeg kunne importere dem til WordPress. Der var så nogle enkelte der ikke var korrekte, og som WordPress åbentbart ikke kunne tolke, det har så automatisk fået datoen 1. Januar 1970.

Og det er så ren dovenskab at jeg ikke har rettet dem til siden.

Andre indlæg i samme kategori

Var det ikke det du søgte? så prøv Google

6 kommentarer til “Jeg startede med at blogge i 1970”


  1. Rosenstand

    2 years ago

    Hvorfor ikke bare sige, at du er er en af Danmarks mest anerkendte bloggere, da du har blogget siden 1970? Det er jo temmelig moderne at markedsføre sig med erfaring, der går så langt tilbage, at den pågældende var 9 år gammel (ret sejt at være ekspert i noget som 9 årig).

    Jow Lars – du har hermed 37 års erfaring i at blogge! Det kan du sagtens påberåbe dig :-)

    Hilsen fra ham med 58 års erfaring i at skrive (en ubetydelig detalje at jeg er født i 1963, ikke?)


  2. Bachmann

    2 years ago

    Jow jow, men nu er jeg jo nordjyde, og vi er som bekendt meget beskedne :)

    Jeg har iøvrigt 20 års efaring med IT, for jeg fik min første Commodore 128 med diskettestation i 1987. ;)


  3. Rosenstand

    2 years ago

    Og jeg så ET i 1982. Det var dengang Drew Barrymore var en lille tøs på 5-6 år (det er hun ikke mere…).

    Min første maskine var en VIC 20, som var forgænger for Commodore 64 – altså længe før 128′eren kom på markedet. Jeg tror, jeg fik min VIC 20 i 1982…

    Jeg havde et udvidelseskort til min VIC 20, der bragte den samlede hukommelse op på hele 6 forrygende megabyte! Det var helt vildt!


  4. Bachmann

    2 years ago

    Nu er jeg jo kun en “knejt” :) (på alder med Drew barrymore).

    Men det er sjovt at se bare 10 år tilbage og tænke på hvor “store” vores computere var dengang, for ikke at tale om vores mobiltelefoner med klap og udtrækkelige antenner.


  5. Rosenstand

    2 years ago

    Altså… Jeg kan huske, da en mobiltelefon fyldte et halvt bagagerum og man skulle ringe til en telefonist og fortælle, i hvilket område bilen befandt sig. Men jeg er vist også ved at være gammel…


  6. Frank H M

    2 years ago

    Rosenstand,
    Er det ikke en skrivefejl, at din VIC20 kunne opgraderes til 6MB?
    Min lækre og elskede Amstrad CPC 464 fra midtfirserne, der jo var VIC20 langt overlegen havde kun 64kb ram.

Skriv en kommentar

Tilmeld dig Conseo's nyhedsbrev.