Marketing Camp 2012


Så er den officielle del af Marketing Camp 2012 veloverstået. Det har været en fed dag, med super gode oplæg, masser af networking og hygge.

MarketingCamp blev afholdt på IT universitet i København, i nogle flotte omgivelser, og god forplejning. Knap 200 mennesker var dukket op for at høre om online marketing fra 24 forskellige foredragsholdere.

Ib Potter (Medarrangør) byder velkommen til MarketingCamp

Jacob Kildebogaard fortæller lidt om Webshopindeks.

Og vi fik også lidt dugfriske data fra danske webshops. Ganske interessant.

Herefter havde deltagerne valgt spor, og det første jeg skulle høre var Thomas Rosenstand om Internettes G-punkt = Google+

Thomas bor til daglig i USA (Florida), hvor Google jo som bekendt er lidt længere fremme med udrulningen af nye features. Det var derfor ganske interessant at høre hvordan sammensmeltningen med Google’s søgemaskine og Google+ allerede nu fungere i praksis på .com.

Derefter hørte jeg Martin LeBlanc fra IconFinder.com fortælle om historien og tankerne bag IconFinder, og hvordan de nu er nået 1.000.000 brugere pr. måned.

Så var der en times frokost og networking, og så stod den på Facebook for mit vedkommende. første session var med Thomas Bigum, som fortalte lidt om Facebook strategier. (Thomas Bigum havde valgt “oldschool” stilen, og slidte et stykke kridt op).

Til sidst var der besøg af Mikael Lemberg som til daglig bor og arbejder i Dublin for Facebook. Han gav et indblik i Facebook og blandt andet deres annonce system.

Og lidt data fra Facebook fik vi også.

Jeg er helt klar til Marketing Camp 2013, og arbejder du med online marketing syntes jeg bestemt også du skulle gøre det samme.

Lars Bachmann

Iværksætter og Online nørd. Arbejder med WordPress og online markedsføring i min virksomhed Conseo.

Prøv lige at se disse indlæg også!

6 kommentarer til Marketing Camp 2012

  1. Lars Skjoldby siger:

    Jeg var også deltager og kom hjem med posen fyldt med opgaver og værktøjer.

    Ligesom dig hørte jeg også Thomas Rosenstand snakke om Google+. Det var meget interessant, og jeg deler entusiasmen for selve mediet. Men jeg er skeptisk i forhold til udbredelsen. Jeg tror ikke danskerne har tid til det.

    Så hørte jeg Frank Hellerup dele ud af 15 adwords tips. Det er er område jeg ynder at blive stærkere i, så det var fedt at høre fra en konsulent, hvad man skal kigge efter. Kan godt lide Franks lige-på-og-hårdt tilgang når han holder oplæg. Ikke noget med en indledning eller afslutning. Når klokken slår, så er vi igang.

    Efter frokosten hørte jeg Rasmus Himmelstrup snakke om local search. Et interessant område som virkeligt er forsømt af mange virksomheder. Det undre mig dog at Google ikke er bedre til at læse data fra deres kilder (f.eks. CVR) og at de ikke forstår ord som konkurs og tvangsopløsning. Men ikke desto mindre viser det bare man skal være påpasselig og arbejde seriøst med området.

    Den sidste jeg hørte var Søren Sprogø om Google Analytics. Han var for mig lidt af et wildcard, for jeg havde egentligt valgt et andet spor. Men da han kom ind i lokalet efter Rasmus Himmelstrup og opsatte hans powerpoint, valgte jeg at blive hængende og høre hvad han havde at sige. Det er jeg super glad for, for den rapport han viste os er simpelthen guld værd at kende.

    Alt i alt en fantastisk dag med gode oplæg og masser af netværk.

  2. Frank Hellerup Madsen siger:

    Tak for ros, Lars (S).
    Men jeg havde da en indledning med. Som jeg husker den, lød den noget i retning af “Hej jeg hedder Frank Hellerup Madsen, og jeg arbejder meget med Adwords. Derfor skal jeg dele nogle tips med jer i dag.”
    Den havde jeg brugt lang tid på. 🙂

    Ellers synes jeg, at det var et virkelig fedt arrangement, hvor jeg også havde den glæde at høre tre oplæg selv.

  3. Jens Dalsgard siger:

    Super fedt at Frank ikke spilder en masser af tid på at fortælle hvem han er. Det er faktisk en fejl jeg oplever ofte, nemlig at 1/3 af foredraget handler om “derfor skal du lytte til mig” i stedet for indhold. Kudos til Frank Hellerup Madsen for ikke at falde i den fælde.

  4. Hej Lars,

    Tak for sidst, jeg tror det er meget repræsentativt for brugerne at udtrykke begejstring for arrangementet.
    Det er lykkedes for Potter og Vadskær at clone successen fra Holstebro til København.

    Jeg overværede gode oplæg, Thomas Rosenstand med erfaring og inblik i G+ emnet, superentusiasten og performeren Thomas Bigum om Facebook, Talnørden Søren Sprogø og ikke mindst en i den grad kvalificeret stand-in Henrik Bondtofte.

    Jeg havde også stor glæde at pre- og afterparty, det er netværk på højt niveau helt uden dikkedarer 🙂

    Vi ses i 2013
    /Brian

  5. Tak for en herlig dag og en utroligt masse god snak med lige så utroligt mange herlige mennesker!

    Og til den der med at indlede et oplæg: Jeg gik også selv for flere år siden over til bare at sige;: “Hej – jeg hedder Thomas”, og så ellers i gang. Tiden på et times oplæg er dyrebar!

  1. 6. marts 2013

    […] Her kan du se lidt billeder fra sidste års Marketing Camp […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *