Nyt design på Google


Google har altid været kendt for sit minimalistiske design, modsat søgemaskiner som Yahoo og MSN. Men Google har stadig ændret en lille smule på deres layout gennem tiden, og i dag er der kommet endnu et “facelift”, til den ellers enkle og brugervenlige søgemaskine.

For få dage siden så vi første gang deres nye tastatur, og i dag har jeg så for første gang oplevet deres nye layout.

Sådan ser deres forside ud, og for det ikke trænende øje, ser det måske ud som det plejer, men der er faktisk lavet lidt om. Søgefeltet er blevet større, og knapperne er ændret. og så har de tilføjet deres Virtual keyboard, som indtil videre understøtter 35 sprog. Da tastaturet dukkede op her den anden dag, kunne jeg ikke umiddelbart se ideen med det, men efter at have læst Google’s officielle blog, kan jeg godt se at det kan være nyttigt hvis man rejser meget, og man ikke har sit danske tastatur med. Kilde: Google’s officielle blog

Hvad med søgeresultaterne?

Det er faktisk på søgeresultaterne vi skal se de største ændringer. Det er vel en ca. 6-8 måneder siden at Google tilføjede en “vis mere” funktion, som udrullede en ekstra menu i venstre side. Denne menu er nu “åben” som standard, og med et klik, kan du nu skifte mellem forskellige typer af søgninger.

Som man kan se på ovenstående billede, er der tilføjet nogle ikoner. Billeder, videoer og kort er der såmænd ikke så meget nyt i, men for de fleste er det nyt at man kan filtrere sine søgninger. Prøv at lav en søgning og skift mellem – Blogs, opdateringer og debatter – Det fungere ret godt.

Prøv også at lege lidt med de andre søgeindstillinger der er. For eksempel kan du tilføje flere billeder til dine søgninger, eller du kan vælge nogle tidsintervaller du vil søge inden for.

Dette er også endnu et argument for hvorfor man som virksomhed ikke skal ignorere sociale medier som Twitter, samt brugen af blogs og debatfora. Med dette nye design, ser vi en endnu større sammensmeltning mellem de forskellige platforme, og gør indholdet nemmere tilgængelig for brugerne.

Google AdWords i toppen.

Det fleste der arbejder med Google AdWords vil sige at det er en fordel at få sin AdWords i toppen af søgeresultaterne, i stedet for placeringen ude etil højre. Med det nye opdatering af designet, tror vi vil se en endnu højere CTR på de øverste AdWords.

Jeg syntes med de nye layout at annoncerne i toppen ligner et almindelig søgeresultat endnu mere, og det er nok heller ikke helt tilfældigt.

Den sidste ting jeg vil nævne, er at Google har tilføjet deres søgefelt i bunden af søgeresultaterne. Om der mange der vil bruge den mulighed ved jeg ikke, men jeg tror at med både “søgninger relateret til”-funktionen, samt muligheden for at lave en ny søgning i bunden af siden vil gøre det endnu mere vigtigt at være synlig på side 1 i Google. Jeg er næsten hel sikker på at endnu færre vil klikke sig videre til side 2.

Hvad tror du?

Yahoo TV reklame

Yahoo har også i disse dage offentliggjort en reklamefilm, hvor de helt åbenlyst taler ned til Google og deres simple brugerflade. Men er det ikke sådan vi bedst kan lide det – Hurtig søgning og videre igen?

Lars Bachmann

Iværksætter og Online nørd. Arbejder med WordPress og online markedsføring i min virksomhed Conseo.

14 kommentarer til Nyt design på Google

  1. Jeg kan godt lide Googles nye design. Jeg kan generelt godt lide når der sker noget nyt webdesignmæssigt. Jeg synes Google har formået at bibeholde det simple look-n-feel. Jeg ved ikke helt hvad jeg mener om den altid åbne venstrepanel endnu.

    Jeg er især glad for det nye logo. Jeg synes det er meget bedre end det gamle, selvom det jo stortset er det samme. Der re bare noget ved det der gør at det ser lækrere ud.

    Og pointen med on-scren-keyboardet giver faktisk god mening. Jeg har selv undret mig over hvad i alverden det skulle gøre godt for.

  2. Som Thomas Rosenstand også kommer ind på i hans SEO LEX 11, åbner dette nye design med ekstra valgmuligheder ude til venstre op for helt nye dimensioner rent SEO mæssigt.
    Det bliver vanvittigt spændende at få prøvet af.

  3. Er helt enig om at de “små” ændringer, som de har indført, generelt gør det mere lækkert. on-screen keyboardet giver jo udemærket mening, nu har jeg selv rejst meget rundt i sydamerika, og bruger af og til computere herovre som ikke har danske keyboard-indstillinger, og så er det meget lækkert at man har on-screen keyboardet fra Google.

    Det sidste du nævner, er præcis det jeg læste tidligere i en anden artikel, kan dog ikke huske hvilken: Google’s fornemmeste mål med deres søgemaskine, er jo at sende folk videre. Det er lige præcis også der de tjener deres penge, for folk vil jo ikke bruge tid på søgemaskinen; de vil bruge tid på det indhold de leder efter!

    Googles fornemmeste opgave med deres søgefunktion, efter min mening, er at holde de simpelt, samtidig med at gøre det nemt og overskueligt at finde lige præcis det man skal bruge.

  4. Bo Kalvslund siger:

    Jeg synes den nye Goooooogle-bar med sidenumrene er ret flot – jeg kan ikke huske hvordan den så ud før – men jeg kan godt lide farverne i den nye.

    Jeg synes dog også det er mærkeligt at søgefeltet er nedenunder ovennævnte.

    Jeg er heller ikke vild med at sidebaren i venstre side er åben – man har været så vandt til at fokusere ude til venstre på url’erne.

    Men det er vel bare et spørgsmål om tilvænning og så kan man jo huske at få prøvet de smarte værktøjer af..

    Der er stadig sponsorlinks ude til højre på nogle sider..

    Tak for opdatering Lars.

  5. Mikael Rieck siger:

    Det kan godt være, at jeg er den eneste der ikke kan lide det, men jeg bliver irriteret på to fronter.

    Den ene er den venstre menu. Væk med den. Jeg kan god finde ud af at søge og har ikke brug for en “du er for dum til at søge”-hjælper.

    Den anden er, at den venstre menu fjerner en masse plads fra søgeresultaterne. Det hele bliver mere klemt og jeg får en klaustrofobisk fornemmelse. Næ tak… giv mig hele mere Bing design.

    En måde Google kunne “redde” det på, var at gøre designet bredere så der stadig var plads til resultaterne i midten. Mange har alligevel widescreen i dag så de burde ikke betyde det store.

    Så fra mig får de en “Thumps Down”. 🙂

    /Mikael

  6. Jeg synes også det er rigtig fedt. Men nyt er det ikke ligefrem – jeg skrev tilbage i november om hvordan man kunne teste designet (http://owix.dk/artikler/google-tester-web-2-0-udseende/)

    / Morten

  7. Umiddelbart har jeg ikke de store kommentarer til designet.

    Men som du nævner Lars, er jeg lidt mere “bekymret” for søgefeltet i bunden af siden. Jeg synes det fanger øjet meget (også mere end linkene til de næste sider i søgeresultatet) og er ret overbevist om, at det vil betyde et drastisk fald i det antal brugere, der klikker sig videre til de følgende sider i søgeresultatet.

    Selvfølgelig gælder det jo om at komme på side 1 hele tiden, men man kan nu sagtens finde relevante søgeresultater på side 2. 🙂

  8. Uffe siger:

    Jeg er helt enig, Per. Der er slet ingen tvivl om, at side 1 placeringer vil blive endnu vigtigere.

    Synes dog det er rigtig godt, at Google gør bedre opmærksom på mulighederne for at afgrænse søgninger til fx blogs. Google har jo nok kunne se, at for få mennesker rent faktisk brugte funktionen, da den var mere “gemt”.

    Og det vigtigste for Google er jo stadig at levere de mest relevante søgeresultater til brugerne – ellers begynder vi bare at lede efter alternative søgemaskiner, der giver os bedre resultater og flere muligheder for differentierede søgninger.

  9. Rune Risom siger:

    Vil lige melde mig i koret hos Rieck. Synes absolut ikke det nye layout spiller.

    For det første er bare mere kompliceret – flere valgmuligheder, ikoner osv. Det tager fokus væk fra søgeresultaterne, og ligger op til at “Google er ikke nødvendigvis istand til at finde det du søger, så du må selv lige hjælpe os på vej ved at fedte med nogle finindstillinger”.
    Google’s succes ligger i to ting: den hurtigst mulige vej fra søgning til resultat, og så kvaliteten af de resultater. Jeg kan ikke se hvordan den nye opdatering gavner den første.

    Grafik er det pænt med et opdateret web2.0 feel på logo osv.

  10. Rosenstand siger:

    Næ – jeg er heller ikke vild med det. Kunne bedre lide det, da de mange ekstra funktioner var behændigt gemt ved det lille plustegn.

    Herovre i det store land er folk heller ikke vilde med det. Jeg er sikker på, at Google overvåger trafikken nøje – og agerer med det samme, hvis folk smutter.

  11. Benjamin siger:

    I kan faktisk få det gamle design tilbage ved at gå ind på denne adresse: http://www.google.com/webhp?hl=da

  12. K siger:

    Vil nu hellere have muligheden for kunne præcisere mine søgninger ved hjælp af menuen til venstre, istedet for at der blandes for meget ind i søgeresultaterne.

  13. Daniel siger:

    Alt i alt synes jeg at ændringerne er helt iorden. De første par dage skulle jeg lige vænnes til det, men syntes faktisk at der er mange gode ting ved det.. Desuden er jeg vild med deres nye onscreen keyboard 🙂

  14. Karsten N siger:

    Gad vide om deres design holder vand når først Google Instant bliver rullet ud – så kunne man godt tro de ville få problemermed at få plads tl eksempelvis annocnerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *