Jeg har tidligere blogget lidt om bloggere og ytringsfrihed.
Og emnet er blevet mere relevant efter at flere bloggere inden for den sidste tid har modtaget stævninger fra advokater på grund af udtalelser på deres weblog.
Senest har Torben Lage Frandsen fra Toflo.dk modtaget en stævning fra Henrik Bruhn’s advokat på 25.000, for at have kaldt skjulte-skatte.dk for plattenslageri.
Jeg er langt fra den eneste blogger som finder det helt urimeligt at “almindelige” bloggere, kan risikere at blive stævnet for at skrive vores mening om oplevelser vi har haft med firmaer eller enkeltpersoner.
Grafikken som du kan se i øverste hjørne i dette indlæg (§77 – også for bloggere) er lavet for at markere bloggeres ret til ytringsfrihed. Der er ingen copyright på det, så download det, og smid på din egen weblog, hvis at du går ind for ytringsfrihed.
Dette indlæg er blandt andet udspringet af denne debat på Amino: http://www.amino.dk/forums/t/11608.aspx
Her kan du læse om andre bloggere som har taget samme emne op:
Mikkel deMib: http://www.demib.dk/blogger-ytringsfrihed-681.html
Thomas Rosenstand: http://www.blog.concept-i.dk/ytringsfrihed/
Lars Bachmann: http://www.larsbachmann.dk/blogger-netvaerk-for-ytringsfrihed.html
Hvis du skriver et indlæg om det samme, så smid en kommentar, så kommer du med på listen.
Det er sgu også frækt af Henrik Bruhn, den mand har jeg sgu ikke meget tilovers for.
Det pudsige ved denne sag er at Henrik Bruhn har stævnet en blogger, fordi han vil have fjernet en dårlig omtale om hans person… Og hvad har han fået ud af det? Svar: At stort set alle i den danske blogosfære er begyndt at omtale sagen.
Sommetider er det bedst bare at tie ting ihjel
Det kan jo desværre næppe overraske når en advokat vælger at bruge sine juridiske “kompetencer” frem for lade fornuften og rimeligheden sejre.
/Leif | www.leifcarlsen.dk
Hej Lars
“Hvis du skriver et indlæg om det samme, så smid en kommentar, så kommer du med på listen.”
Du kan læse min holdning på http://www.oza.dk
Pingback: You give a little linklove