Profil

den korte version

Jeg hedder Lars Bachmann (årgang 1977). jeg bor i Hadsund, med kæreste og 3 børn. Til daglig arbejder jeg hos Cykelpartner.dk som cykelnørd med ansvar for online marketing. Derudover ejer jeg virksomheden Conseo, som har fokus på online marketing, webudvikling, og den slags. Denne blog er mit fristed, hvor jeg hygger mig, og skaber content som andre også kan have glæde af.

Den lange version

D. 6. Februar 1977 kom jeg til verden på Næstved sygehus.

De første 11 år af mit liv boede jeg i Næstved sammen med min mor og far, og en 3 år yngre søster. Af jobmæsige årsager flyttede vi til Nordjylland i 1988, og det var på det tidspunkt noget af det værste der kunne ske. At skulle flytte helt til jylland i en alder af 11 år, vil i dag svare til at skulle flytte til Cambodia.

Men da min søster og jeg ikke var gamle nok til at stå på egne ben, måtte vi jo troligt flytte med. En beslutning jeg i dag er meget taknemlig for.
Jeg startede efter sommerferien 1988 på Hadsund skole i 5B, og brugte de næste 5 år på at kigge ud af vinduet, hænge ud med kliken, ungå at lave lektier, og tjene lidt håndøre så man kunne købe en pose øl til wekeenden.

I 9. klasse valgte jeg madlavning som valgfag, som den eneste dreng, og til stor undren for lærere og elever. Men allerede dengang elskede jeg mad, så snu som jeg var, så syntes jeg, at det var noget federe at lave (og spise) frikadeller, istedet for at lave bordskånere i sløjd.

Det skulle dog ikke blive ved det, for det endte med at jeg scorede topkarakter i madlavning (Som den eneste topkarakter iøvrigt i folkeskolen).

Så August 1993 startede jeg på levnedsmiddel, fast besluttet på at blive kok. Tiden gik og det år var hurtig overstået, så i 1994 startede jeg i lære som kok på den lokale kro, og afsluttede min læretid i sommeren 1997.

Nu skulle jeg ud og tjene “rigtige” penge og have noget erfaring i bagagen, så de næste 6-7 år rejste jeg rundt på kroer, restauranter og hoteller.

Perioden var dog korvarigt afbrudt af min karriere som iværksætter. Sideløbende med de sene aftener bag kødgryderne, gik der mange timer med at eksperimentere med kode og grafik hjemme på computeren, og en dag fik en kammerat og jeg den geniale ide at vi skulle være selvstændige. Vi skulle sælge hjemmesider til konkurrencedygtige priser, og vi var overbevidste om at vi ville blive stinkende rige af det.

Der var dog ikke nogen af os der havde den mindste forstand på moms, regnskaber, budgetter, og hvad der nu ellers er og tage hensyn til, så som de fleste nok har regnet ud på nuværende tidspunkt, så blev vi ikke rige af det… ihvertfald ikke i kroner og øre, men måske på erfaring, omend det var en dyrekøbt erfaring. :)

Summa summarum var i hvertfald at efter 6 måneder var jeg tilbage bag kødgryderne, for nu var det tid til at tjene lidt penge igen.

interessen for webudvikling og søgemaskiner havde jeg dog stadig, og der blev søgt en del job, men der var selvfølgelig ikke nogen der vil ansætte en halvfed kok uden relevant uddannelse, når det på det tidspunkt vrimlede med datamatikere og multimedie designere.

Men en dag sagde kæresten “Hvis du virkelig brænder for det der du sidder og laver på computeren hele tiden, hvor tager du så ikke en IT uddannelse, vi har sparet lidt penge sammen, så vi skal nok klare det selv om du skal på SU?”.

Som sagt, så gjort, i 2002 opsage jeg min stilling som køkkenchef på en Italiensk restaurant for at begynde som Multimedie Designer på Nordjyllands Erhvervsakademi.

I 2004 forlod jeg skolen som en glad mand, og fik kort efter job på et reklamebureau, hvor jeg arbejdede med blandt andet webudvikling og søgemaskineoptimering.

I dag arbejder jeg hos Cykelpartner, og ejer jeg virksomheden Conseo, som har specialiseret sig i online markedsføring, søgemaskineoptimering og WordPress løsninger. Derudover er jeg redaktør på MTBX, og er medarrangør af Shopcamp og blogkursus.dk.

Derudover er jeg aktiv i lokalpolitik, og sidder i bestyrelsen for Venstre Hadsund & omegn (Venstre Mariager fjord).

Jeg bor sammen med kæresten og 2. april 2006 fik vi en dejlig søn som vi har valgt at kalde Victor, og den 26. Juni 2009  fik vi Ida og Tilde.
Og nå ja, vi har også fået en stationcar.

Fang mig på , Twitter, WordPress.org og Facebook