Sælg mere på nettet?

9. marts 2009

I sidste uge var jeg i København et par dage, og skulle blandt andet holde et foredrag i Holbæk. I dag har jeg været i Skanderborg og holde et heldags seminar med temaet “sælg mere på nettet“. Arrangementet blev holdt på Finanssektorens uddannelsescenter, som jeg iøvrigt varmt kan anbefale.

På onsdag kører jeg kursus i søgemaskineoptimering på IBC, og apropos – sælg mere på nettet – så tager jeg på fredag til Herning for at høre Martin Thorborg, Benjamin Gundgaard og Thomas Rosenstand tale til et E-seminar (Læs mere og bestil billet på eventbooking.nu). (Smid en kommentar her hvis du selv kommer til Herning).

Så nu sidder jeg og plejer min dårlige samvittighed ved at følge op på mails, jeg har ikke har fået svaret på i løbet af dagen, og i morgen kommer det meste af dagen til at gå med opfølgning på telefonen, og en masse andre hængepartier. ;(

Jeg har efterhånden en masse gode ideer til indlæg her på bloggen, men jeg må bare erkende at jeg desværre ikke rigtig har tiden til det.

Jeg vil dog lige afslutningsvis dele et tip med dig. På seminaret i dag i Skanderborg, hvor alle deltagerne driver deres egen webshop, snakkede vi om hvordan man kunne tjekke hvor mange kunder ens konkurrenter har. En af deltagerne kom med den gode ide, at man kunne bestille en vare hos en konkurrent, og så 30 dage senere bestille en vare igen. Nu kan man så sammenligne fakturanummerne, og på den måde se hvor mange fakturaer den pågældende butik har sendt ud på de 30 dage.

Dette kan selvfølgelig ikke give nogle præcise tal, men måske en meget god indikation af, hvor mange ordrer der bliver ekspederet i den pågældende butik.

Har du andre ideer til hvordan man tjekker sine konkurrenter, så smid en kommentar. ;)

Skrevet af Lars Bachmann

Iværksætter og Online nørd.
Arbejder med WordPress og online markedsføring i min virksomhed Conseo.

Kommentarer (7) Kom frisk, skriv en kommentar

  1. Hej Lars

    Jeg skal også afsted til seminaret – var med sidste gang, og det var klart en oplevelse.

    Det der med at checke fakturanr/ordrenr – det er vist en af Martin Thorborgs idéer fra hans ePusher, er det ikke :-)
    Anyways, det CMS jeg arbejder med kan konfigureres til f.eks. at øge ordreantallet med f.eks. 100 således at man ikke kan regne ud hvor mange ordre der er lavet.
    Hvis man f.eks. er helt nystartet, så vil kunderne måske ikke synes det er super fedt at få ordrenr. 4 – jeg ville nok selv tænke “Gad vide om jeg egentlig får den her vare”

    Anyways, det kan være vi ses i Herning.

    Hav en super dag

    //Kasper Hamann

    Reply

  2. Idéen er meget sjov – men som nævnt kan man jo ikke regne med, at faktura-nummeret stiger med kun én hver gang.

    Hvis det var mig, så ville jeg lade det stige med 10 – så kunne jeg også skræmme konkurrenterne med mit (tilsyneladende) enorme salg :-)

    Reply

  3. Altså almindelig nysgerrighed gør jo, at det er sjovt at vide, hvor meget ens konkurrenter omsætter for, men hvad kan man reelt bruge det til? Vil også mene, at hvis man vil have et ordentligt billede af det, så bør man gøre det med jævne mellemrum for at være sikker på, at man ikke bare har ramt en god eller dårlig periode, lige idet, man tester.

    Jeg vil mene, at jeg vil få mere ud af at bruge de 10 minutter på at opsætte en A/B split-test på min egen side end at få et guestimate over, hvad mine konkurrenter omsætter for.

    Hvad bruger I andre den viden til?

    Reply

  4. Morten, hvis dine fakturaer hopper med 10 numre imellem, kan du meget let få et forklaringsproblem overfor eksempelvis SKAT. Bilag skal af god grund nummeres fortløbende. Ellers åbner der sig en del muligheder for kreativ bogføring.

    Ellers er jeg på Vadskærs vogn. Det er vist kun nysgerrigheden der kan blive stillet.

    Lasse

    Reply

Skriv et svar

Required fields are marked *.