Skriv et gæsteindlæg på larsbachmann.dk

Skrevet d. 11. juli 2008 kl. 11:02 af Lars Bachmann
Kategori: Blogs, Diverse, Personligt

8 kommentarer


Generelt er der ved at være stille i blogosfæren, men de fleste er nok også taget på ferie, eller også gør de det i dag. Selv holder jeg 3 ugers ferie fra i dag, men det bliver en stille og rolig en af slagsen. Vi har ikke planlagt noget, og tager en dag af gangen, så må vi se hvad vejret byder.

Som altid har jeg en masse gode ideer oppe i hovedet, men alt for lidt tid til at få gjort noget seriøst ved dem. En af de planer jeg længe har haft, er dog blevet sat i værk. Det er en Dansk restaurant guide som jeg har valgt at basere på Esyndicat Pro. Esyndicat er et PHP script beregnet til at lave et linkdirectory, men med nogle få justeringer kan det nu også bruges til en restaurant guide.

Designet er baseret på et standard template, men jeg har gang i nogle små justeringer og ændringer, så det skal nok blive bedre med tiden.

En del af min ferie skal bruges på at tilføje restauranter, cafeer, pizzariaer og andre spisesteder, men det er et stort arbejde, så det er her muligheden for et gæsteindlæg her på bloggen kommer ind i billedet.

Kunne du tænke dig at skrive et gæsteindlæg, selvfølgelig med behørige links til eventuelle kilder, og link til dit eget site, så skal du bare gøre mig en lille tjeneste. Gå ind på Where2eat.dk og tilmeld 5 spisesteder (Hvis den by du vil tilføje til, ikke eksistere, er der mulighed for at gøre det først. Den skal dog godkendes manuelt). Om ca. 3 uger trækker jeg lod blandt dem der har tilmeldt 5 (eller flere) spisesteder, og vinderen får et gæsteindlæg her på bloggen. Der er som udgangspunkt ikke noget krav til indlægget, ud over at det skal have relevans for mine læsere. Så emner som blogs, SEO og Internet marketing er et godt udgangspunkt.

Jeg vil dog forbeholde mig retten til at komme med ændringer, men alt dette er noget vi bliver enige om inden indlægget kommer online.

Så kom bare i gang med at tilmelde dine ynglings restauranter, cafeer, pizzariaer eller hvad det nu måtte være (Og nej, en pølsevogn gælder ikke), og behøver jeg at nævne at du selvfølgelig er velkommen til at linke til siden, eller direkte til din favorit restaurant. ;)

Derudover er jeg kommet til at købe et domæne, men jeg har dog ingen ide om hvad jeg skal bruge det til, så kom gerne med et foreslag? Domænet hedder rydungdomshuset.dk :)

God sommer :)

Andre indlæg i samme kategori

Var det ikke det du søgte? så prøv Google

8 kommentarer til “Skriv et gæsteindlæg på larsbachmann.dk”


  1. Rosenstand

    1 year ago

    Jeg er vild med det domænenavn! Sæt en blog op, hvor vi kan komme af med vores frustrationer over de udyr og over Ritt Bjerregaard!


  2. Anja

    1 year ago

    Heeej Lars – loong time no see – or blogging.. at all.

    Jeg havde jo aeris.dk – men er flyttet til Millarca.dk – skal have fundet ud af, hvad jeg skal lave dér.

    Og så har jeg da også en blog.. der er linket.

    Håber du har det godt med kone og hele familien :-)

    Kh. Anja


  3. Lars Bachmann

    1 year ago

    -> Rosentand
    Ja, det kunne være man skulle sætte en Wordpress MU op på domænet, så alle med samme holdning kunne blogge lidt om det :)

    -> Hej Anja
    Velkommen til, og ja, jeg hygger mig med kæreste, barn, villa og stationcar :)


  4. Jesper

    1 year ago

    Hvorfor vil du og rosenstand rydde ungdomshuset?

    /Jesper


  5. Bachmann

    1 year ago

    Hej Jesper
    Nu kan jeg jo ikke svare på Rosenstand’s vegne, men for mit vedkommende er det en længere historie. Den korte version er at jeg simpelthen ikke syntes at de unge fortjener det hus, med den opførsel og ødelæggelse de har lagt for dagen, med en efterfølgende stor regning for skatteyderne.

    Og min sympati blev bestemt ikke størrere da jeg i nyhederne ser et stort banner hængende ud af vinduet i forbindelse med overtagelsen af det nye hus, hvor der står “stadig ingen FUCKING tak til systemet”.


  6. Rosenstand

    1 year ago

    Forær dem gratis kondomer, Jesper. Så undgår vi, at utøjet forplanter sig!


  7. Rosenstand

    1 year ago

    Nu er jeg hjemme fra familiebesøg og kan svare. Jeg mener ikke, at det er en god ide at give efter for terrorisme. Det har man gjort overfor terroristerne fra Jagtvej 69, og da størstedelen af det slæng er anarkistiske antidemokrater helt uden for pædagogisk rækkevidde, er det kun et spørgsmål om tid, før de brænder gaderne af igen etc. Det kræver jo blot, at de bliver “vrede eller frustrerede”, som de kalder det – så er vold, hærværk og terror legitimeret.

    Vent bare og se…


  8. Jesper

    1 year ago

    Herrene Lars & Thomas.

    Man kan godt høre at i ikke er unge mere.. Man kan også høre mellem linierne at jeres holdning er præget af store fordomme. Thomas taler generaliserende. Give efter for terrorisme.. Der er ikke givet efter. At de skulle have et andet hus var altid en del af aftalen, eller det blev det da kommunen valgte at bryde den gamle oprindelige aftale. Pædagoisk rækkevidde, hvad er det?
    Lars er fornærmet. Fornærmet over at der ikke bliver sagt tak for det nye hus og undskyld for alt det lort vi har lavet.
    Ingen kan godtage og acceptere det hærværk en del unge med en eller anden form for tilknytning til ungdomshuset udøvede.
    Men jeg synes i blander to ting sammen. Hærværk udført af unge mennesker og et ungdomshus. At have et fristed, eller et anderledes fungerende værested for unge mennesker er for mig at se et stort plus i et samfund som vores. Jeg er stor tilhænger af at have anderledes tænkende og “free spirits” i det danske samfund. Dermed ikke sagt at jeg er enig med dem.
    Det er befriende at tænke på at der i danmark er rummelighed til at have et sted som det eller christania, eller frøslev lejren… Vejen frem for et succesfuldt samfund er nemlig ikke at vi alle er homogene og modstandere af alt fremmede eller vanebrydende.
    At tale om at de har sendt en stor regning videre til skatteyderne er bare lidt for slidt en kliche. For så kan vi blive ved med at gøre ting op i skatteyderpenge. Clintons besøg i københavn da han var præsident. Vært for EU topmødet i 92. Deltagelse i Irakkrigen. Forsvarets indkøb af værdiløse spionfly, eller helikoptere der ikke kan flyve, Stats- og miljøministerens hemmelige møder i Bilderberg gruppen og mange mange flere eksempler.
    Hvad så med den grønlandske situation? Hvad ret har den danske stat til at beholde grønland? Hvordan kom den aftale i stand? Er der ikke der tale om seriøs vold og hærværk fra den danske stats side? Tænk bare senest på Thule fangerne.
    Kongehuset. Hævet over lov og ret i danmark. Bruger mange mange millioner på sig selv årligt. Det er da et overgreb på danskerne der vil noget!
    Jeg er ikke anarkist eller terrorist. Men jeg hylder de initiativer der er med til at strække og afprøve demokratiet. I øvrigt har jeg aldrig selv været gæst på jagtvej 69 selvom jeg er født i kbh. og var ung i 80′erne.

    /Jesper som er holdt med at dele gratis kondomer ud! Damn, der er 2-3 henvendelser om ugen fra alle mulige skoler og institutioner og demonstranter..

Skriv en kommentar

Tilmeld dig Conseo's nyhedsbrev.