Ved du hvor dine besøgende kommer fra?
Der er selvfølgelig stor forskel på hvilken type website man har, men uanset om det er en blog, en webshop, et firma website eller en hobbyside om akvariefisk, så er det vigitigt at man tracker sine besøgende. Forudsat at man ønsker flere besøgende selvfølgelig.
Der findes mange forskellige statistikprogrammer, og nogle af de mest populære er Google Analytics og Statcounter, som begge er gratis.
Med et statistikprogram kan du dagligt se om dine besøgende kommer fra søgemaskiner, links fra andre sites, via en Feedreader eller de har indtastet adressen direkte i deres browser.
Som man kan se på nedenstående graf, kommer de fleste af mine besøgende fra søgemaskiner, helt præcist 56,88%.

Hvad kan jeg så bruge dette til?
Det kan jeg bruge til at optimere mit site og mine tekster til det som folk ofte søger på.
Dette er en personlig blog, så jeg kan skrive lige hvad der passer mig… i princippet
dog holder jeg mig mest inden for emner som SEO, søgemaskiner, linkbuilding osv.
En imellem kommer der dog en historie i medierne, som af den ene eller anden grund interessere mig, og som jeg tror vil kunne give en masse dejlige besøgende fra søgemaskinerne. Det kunne blandt andet være indlæg som handler om en viral kampagne, hvor man ser Mascha Vang nøgen i et solarie, eller dengang JBS lavede en reklame med frække billeder af sygeplejersker osv osv… Disse indlæg er skrevet fordi de handler om reklame og markedsføring, og så gør det selvfølgelig ikke noget at der er nogle flotte billeder også
.
Herunder kan i se et uddrag af min statistik. Den viser de sider der er vist mest i den forgangne uge.

Som man kan se, så er det mine indlæg om Mascha Vang, gratis mobiltelefon fra Ericsson, Puk Elgaard nøgen og JBS reklamer der hitter mest.
Det er jo egentlig lidt interessant at en blog som søgemaskiner har flest hits på indlæg der indeholder ordene gratis, nøgen og sex?
Men som i også kan se i nedenstående eksempel, som er et uddrag af de keywords (søgeord) der er søgt mest på i den forgangne uge.

Men hvad kan jeg så lære af det?
Måske jeg skal skrive mere om sex og piger end om SEO og søgemaskiner?
Det jeg egentlig ville frem til med dette indlæg er at du kan lære en masse af din statistik. Du kan se hvilke keywords der søges på, hvilke sites folk kommer fra osv. Og ved at analysere disse data løbende, kan du faktisk bruge det som et SEO værktøj.
Nu skal det hele jo ikke gå op i besøgstallet, for som jeg kan se i mine logfiler, har jeg rigtig mange besøgende som søger på Puk Elgaard nøgen, men jeg vil tro at samtlige af disse besøgende er blevet slemt skuffet, når de ser at jeg ikke har nogen billeder af den slags, men at indlægget udelukkende er skrevet for at teste overskriften. I min Google Analytics kan jeg da også se at dem der kommer ind via en søgning på Puk Elgaard nøgen ikke bliver ret længe på sitet, og de navigere heller ikke videre på sitet. Så alt i alt kan jeg ikke bruge disse besøgende til noget.
Så tjek din webstatistik, og se hvad du bliver set på, og optimer så dit site, så du kan trække endnu flere besøgende.
Andre indlæg i samme kategori
- Webstedssøgning - Find nye søgeord
- 21. Sælg mere på Nettet
- 19. Du skal ikke gøre alting selv
- 17. Vis mig hvem I er?
- 13. er du kreativ, leder eller sælger




5. januar 2008 kl. 23:50
[...] Læs evt. her: http://www.larsbachmann.dk/trafik-fra-soegemaskiner.html [...]