Webprojekter der ikke blev til noget

Skrevet d. 25. maj 2008 kl. 10:31 af Lars Bachmann
Kategori: Diverse,Internet

12 kommentarer


Jeg sad lige og kiggede en liste med slettede domæner igennem. Det er en fantastisk måde at finde domæner, som tidligere har været aktive, men af en eller anden årsag ikke er i brug længere. (Man kan faktisk være heldig at finde nogen, hvor der stadig er en hel del links til.)

Når man kigger på sådanne domæne lister kan jeg godt undrer mig over hvad folk har tænkt på, da de i sin tid har købt domænet, og gad vide hvad ideen med det har været. Her er nogle eksempler på webprojekter der ikke blev til noget, eller som ihvertfald ikke er aktive længere. (Nendenstående domæner var ledige, ved redaktionens afslutning )

fededutter.dk – Man kan så undrer sig over hvad det er for nogle dutter, der har været tænkt på her? og om de virkelig var fede.

finddinbutik.dk – Meget praktisk service, hvis man har en butik, og ikke lige kan huske hvor den er henne.

hornytours.dk – Så kan Ungrejs godt pakke sammen :)

jegerstiv.dk – Nok ikke det bedste domæne til et online CV. Så er bliv-min-nye-chef.dk trods alt bedre.

jetsetdating.dk – Det er in, at lave niche-dating sider, så hvorfor ikke en jetsetdating? Man kan jo lige så godt satse på en målgruppe, der har penge til at betale for en plus profil.

determigellerhunden.dk – Jeg kan lige forestille mig manden, der er træt af kærestens hund, men ikke lige ved hvordan han skal få det sagt, så han laver et website, og mailer et link til hende.

entandstik.dk – En webshop der har fundet en lille niche… Og samtidig kan holde omkostningerne nede, da det kræver et minimum af lagerplads.

kriseministeriet.dk – Jeg ved ikke om det er regeringen der har haft dette i tankerne, men sommetider kunne det måske være meget praktisk med sådan et ministerium

kunstigtfarvedefisk.dk – Tjaa, hvorfor ikke, eller hvad med benløse hunde?

megalort.dk – Gad vide hvad dette website skulle omhandle?

allrightsreserved.dk – Ikke et websted jeg turde “stjæle” noget fra.

babytrade.dk – Slut med at bytte frimærker og glansbilleder, Babytrade.dk – Hvis du ikke er tilfreds med din egen baby.

betalminregning.dk – Kunne være man skulle nuppe den selv. Det kunne være rimelig fedt, hvis man kunne få nogen til at betale sine regninger.

basicsex.dk – Det behøver jo ikke altid at være så avanceret

buttdesign.dk – Design der ligner en røv… nej vel.

bygningsomsorg.dk – Kærlige mennesker kan vi ikke få nok af, og der skal jo plads til os alle, uanset præferencer.

Der var også et par meget gode domæner ledige, så kan du bruge nogle af dem, så skal du nok være hurtig.

kultur-magasinet.dk
rockfestival.dk
chippendales.dk
danmarksbedsteide.dk

Det var lige nogen af de domæner jeg studsede over. Har du selv haft et projekt i gang, men som alligevel aldrig blev til noget, og hvor du har ladet domænet udløbe?

Andre indlæg i samme kategori

Var det ikke det du søgte? så prøv Google

12 kommentarer til “Webprojekter der ikke blev til noget”


  1. Vadskær

    2 years ago

    Lars – du må lige se på den algoritme, der udregner dine “relaterede indlæg”. Til dette indlæg vælges “Anmeldelse af U2 i parken” og “Parteret kvindelig fundet i sø”. De er da på ingen måde relateret…

    Men købte du nogle domæner?


  2. Bachmann

    2 years ago

    Det blev til et par stykker ;)


  3. Michael

    2 years ago

    Der er nogle ganske interessante domæner imellem. Og som du selv er inde på, så kan man nemt undrer sig over, hvad tanken i det hele taget har været.


  4. Martin Leblanc

    2 years ago

    Apropos domæner: Kan man forbedre sin placering på Google ved at have flere domæne-navne til samme website?


  5. Rosenstand

    2 years ago

    Hej Martin

    På en solskinssøndag får du bare det korte og indiskutable svar: Nej :-)


  6. Mikael Rieck

    2 years ago

    determigellerhunden.dk der er min klare favorit! Anvendeligt – NEJ! Morsomt – JA! :)


  7. Hans Skov

    2 years ago

    determigellerhunden.dk – mon ikke tv2 har været inde over den web-adresse. Havde de ikke et program i den stil en overgang?

    Off topic – Lars jeg synes ikke rigtigt din send mail ved ny kommentar virker. Mig er den ihvertfald ikke glad for.


  8. Oza

    2 years ago

    Faldt over den her: www.olieogsved.dk :)


  9. Bachmann

    2 years ago

    Hans Skov -> Du er ikke den første der nævner at mail ved nye kommentarer ikke virker. Jeg har lige opdateret pluginet, men umiddelbart virker det stadig ikke :( Jeg skal nok lige kigge på det inden længe.


  10. Sune

    2 years ago

    hvor ser man i det hele taget de domæner som udløber – kommer der en liste et eller andet sted fra eller hvordan foregår det…???


  11. Bachmann

    2 years ago

    Hej Sune. Du kan se den slags på www.netnationen.dk


  12. jonas mogensen

    2 years ago

    hey flotte fyre! megalort.dk skulle være danmarks nye score portal. men det viser sig at ikke alle mennesker har den samme brutale lyst til megalort som jeg!

    alt vel og hils ham fra dr 1!

Skriv en kommentar

Tilmeld dig Conseo's nyhedsbrev.