Yelp er kommet til Danmark


Endnu et “Socialt medie” har set dagens lys i Danmark. Det er Yelp som nu har åbnet i Danmark, og dermed giver danskerne mulighed for at anmelde og anbefale restauranter, barer, frisører osv.

Yelp er grundlagt i 2004, og er så vidt jeg er informeret ret stort i USA. I følge dem selv, har de da også ca. 66 millioner unikke besøgende om måneden. Jeg har hørt fra et par stykker som har rejst i USA, og de siger at Yelp har været en stor hjælp til at finde gode restauranter, overnatningsmuligheder osv.

Jeg er på ingen måde ekspert i Yelp, men det er et stærkt voksende medie, og derfor kan jeg ikke tillade mig at ignorere det. Driver du en forretning, så vil jeg også holde øje med Yelp, da det kan have stor betydning for din omsætning fremover. Hvis Yelp, som allerede nu kan hentes til både iPhone (IOS) og til Android, bliver et hit i Danmark, så vil gode anmeldelser kunne betyde flere kunder, hvor i mod dårlige anmeldelser sikkert vil betyde færre kunder.

Nu har jeg som jyde netop besøgt vores kære hovedstad et par dage, og da jeg ikke har meget kendskab eller præferencer til anbefalelsesværdige cafeer og lignende vil det have været oplagt for mig at bruge Yelp (Yelp blev desværre først lanceret dagen efter jeg kom hjem).

Med Yelp på min smartphone, kan jeg uanset hvor jeg står henne i landet, finde den nærmeste cafe, og se om der skulle være nogle af mine “venner” der allerede har anbefalet den. Og som vi allerede kender det fra Facebook, Google+ og den “virkelige verden” så er vi naturligvis tilbøjelige til at vælge det som vores venner/relationer anbefaler.

Om Yelp bliver danskernes foretrukne sociale medie når det gælder om at anbefale og anmelde, eller om Facebook kan bevarer tronen vil tiden vise. Men så vidt jeg kan fornemme på Twitter, hvor nyheden om Yelp bliver spredt i stor stil, så bliver det svært at holde liv i sites som AOK.dk og lignende byportaler.

Yelp som App på smartphone

der hvor Yelp får alvor bliver et stærkt tool er selvfølgelig på mobile enheder. Med din smartphone ved hånden er det hurtigt og nemt at finde og få anbefalet netop det du leder efter.

Med Yelp er det også muligt for forretningsdrivende at reklamere med tilbud og lave “tjek ind”, og dermed gøre det mere attraktivt at tiltrække besøgende via Yelp App.

Yelp som markedsføring og SEO

Blev lige spurgt på Twitter af @ChristianJessen om ratings på Yelp vil få betydning for SEO.

Jeg er slet ikke i tvivl om at det vil få stor betydning. Da Yelp er ny i Danmark vil der være stor fordel i at være blandt de første der får oprettet og anmeldt deres forretning på Yelp.

Yelp.dk har ikke så mange sider indekseret endnu, men en hurtig test på Google.com afslører at ratings fra Yelp ranker højt hos Google. Jeg tog en tilfældig restaurant på Yelp.com og Googlede deres navn. Og ret interessant er det at Yelp i dette tilfælde ranker højere en både Twitter og Facebook. Og som i kan se på nedenstående screenshot, så er antal anmeldelser og prisniveau med i søgeresultatet.

Så der er vist ikke nogen undskyldning for ikke at komme i gang med Yelp allerede i dag?

Og som med så mange andre social medier, kan du få en vanity URL (Brugervenlig adresse), og her er det først til mølle princippet.

Besøg min profil på larsbachmann.yelp.dk

Har du brugt Yelp, så vil jeg sætte stor pris på om du vil dele din erfaring med en kommentar herunder?

Lars Bachmann

Iværksætter og Online nørd. Arbejder med WordPress og online markedsføring i min virksomhed Conseo.

13 kommentarer til Yelp er kommet til Danmark

  1. Michael Vilnov Hansen siger:

    Hey Bachmann.

    Godt indlæg. Jeg faldt selv over hjælp 🙂 den anden dag efter jeg læste om det et eller andet sted. Blev overrasket over hvor gennemført det var, og læste lidt op på det. Lader til at være ret godt skruet sammen.
    Jeg blev overrasket over min brors restaurant, simpleraw, allerede havde 5 anmeldelser, men læste også at de havde et pre launch team, som simpelthen sørgede for de første mange anmeldelser inden de startede 🙂
    Synes mange af funktionerne virker cool, specielt det med at alle kan uploade billeder, og ændre åbningstider ( bliver sendt til revision ) osv osv.
    Spændende at se hvad det kan blive til, specielt set i lyset af AOK’s noget “flimsy” omgang med anmeldelser mm.
    God aften 🙂

  2. Ulrik siger:

    Godt indlæg, Lars 🙂

    Jeg bruger selv Yelp sindssygt meget, når jeg er i USA. Anmeldelserne er virkelig gode og troværdige, og giver næsten altid et retvisende billede af, hvad man for eksempel kan forvente af en restaurant. Jeg brugte det også engang, hvor jeg i Oceanside i Californien skulle finde det sted, der lavede de bedste burritos – og der virkede det sgu glimrende.

    Jeg er slet ikke i tvivl om, at fænomenet bliver stort i Danmark. Vi mangler en troværdig og omfattende anbefalingstjeneste.

    Morten Bay har for nyligt skrevet en artikel om Yelps indtog i Danmark på Politikens hjemmeside. Den kan du læse her: http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1602261/verdens-stoerste-anbefalingstjeneste-aabner-i-danmark/

  3. Rosenstand siger:

    Her i USA er Yelp STOOOORT! Vi bruger det konstant til at finde restauranter og alle mulige andre services – og det gør de fleste andre også. Det er et must at være med der – ganske enkelt.

  4. Joakim Ditlev siger:

    Velkommen til Danmark, Yelp!
    Synes du kapsler meget godt ind hvad anmeldelser handler om for virksomheder, Lars. Nemlig, at vise at man er værd at handle hos og distribuere anmeldelserne. Her spiller SEO selvfølgelig en stor rolle.

    Jeg arbejder hos Trustpilot og synes det er positivt at se at de store spillere indenfor online reviews finder vej til Danmark. Det kan kun være med til at styrke kulturen for anmeldelser.

  5. Lea siger:

    Arrr, men hvor ville jeg gerne være venner med dig på Yelp, Lars. Men det er mig umuligt at finde knappen, der udfører denne magiske handling. Jeg er nu fan i stedet. 😉 Tak for indlægget.

  6. Yelp bliver helt sikkert også stort i Danmark, det bliver spændende at følge!

    Jeg har nu prøvet at oprette mig som bruger på den danske side et par gange i dag, men får følgende besked hele tiden “Ups, Yelp er på overarbejde lige nu”

    Gør i andre også det?

  7. Jan Skinnerup siger:

    Ok, det kunne godt gå hen og blive lidt interessant med Yelp. Det skal der klart følges med i.

    Dog har jeg lidt svært ved at se det som et decideret socialt medie hvor jeg skal have venner som på FB?
    Desuden, så tvivler jeg kraftigt på, at jeg gider tjekke ind på flere forskellige apps, hvis jeg er ude og spise.

    Men funktionen med at kunne lokalisere det jeg ønsker med det samme via mobilen er ret cool… og da især den augmented reality version 🙂

  8. Yelp DK bliver super spændende at følge!

    Lige nu rejser jeg rundt i USA og tjekker bogstaveligt talt alle spisersteder, bar, hoteller osv på Yelp (og 4square somme tider), før jeg beslutter mig.. Desuden har jeg hørt at de har del jobs åbne, hvis nogle sgu være interessere 🙂

  9. Yelp er helt sikkert meget interessant at følge – og som flere skriver, har de allerede vist sit værd i flere andre lande. Der er helt sikkert mange optimeringsmuligheder i forbindelse med Yelp – især i forhold til Local Search. Google og Yelp har i mange år været i krig om data i USA, så det bliver spændende at se, om det samme kommer til at ske i DK. Fakta er dog, at Yelp kan forbedre din lokale tilstedeværelse betydeligt.
    Jeg har skrevet lidt om det her:
    http://seoanalyst.dk/brug-yelp-i-danmark-til-local-search/

  10. Jan Skinnerup siger:

    Jeg undrer mig så lidt over hvor Yelp har sine virksomhedsinformationer fra?

    Jeg har fundet vores kampsportsklub (som teknisk set er en forening) registreret hele to gange i Yelp. I begge tilfælde er informationerne forkerte. Eller rettere, der er nogle af informationerne der er forkerte, mens andre er rigtige.

    Det underlige er, at de informationer som er forkerte er SÅ forkerte, at vi ikke kan gennemskue hvordan i alverden de er fremkommet.

    For eksempel er der på den ene registrering listet et telefonnummer, som vi aldrig har haft og i øvrigt aldrig nogensinde har hørt om. Så det er med sikkerhed ikke noget, vi selv har markedsført, indtastet eller registreret nogen som helst steder – ever. Så hvor har Yelp fået det fra?

    Nu har jeg skrevet til Yelp for at få kontrol over “virksomheden”, så jeg selv kan administrere informationerne… så må vi jo se om de reagerer.

  11. Lars Bachmann siger:

    Hej Jan, Jeg ved ikke hvor de har deres virksomheds informationer fra, men mon ikke de er hentet fra CVR?

  12. Jan Skinnerup siger:

    Det har jeg fået bekræftet fra vores kasserer, at det IKKE er tilfældet 🙂

  13. @Jan & Lars: Mon ikke de har købt en database over danske virksomheder somewhere? Det plejer at være sådan nogle “kopier” af officielle databaser som f.eks. CVR, blandet med deres eget crawlet information. Den slags databaser har også mange gange duplicates etc. – ihvertfald i de tilfælde jeg har arbejdet med virksomheds-databaser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *